McK
Men ligesom det aldrig kan være noget krav, at man skal bruge R1, er det heller ikke noget krav, at andre fabrikanter skal levere materiel, der kan køre på R1.
Det er jeg så også enig i. Jeg skrev som jeg gjorde for at skubbe lidt til den gængse opfattelse at R1 kun er for nybegyndere og "legetøjstog" (for at blive i jargonen). Det er bestemt ikke altid tilfældet.
Jo, det er det. Det er muligt, at du skrev, som du gjorde, for at skubbe lidt til en gængs opfattelse, men det virker ikke særlig velovervejet at skubbe opfattelsen den forkerte vej, hvilket du gør, når du bruger McK's MX og tilsvarende supermodeller som skubberedskab. Du opnår kun at skubbe dit foretrukne spor baglæns og at bekræfte yderligere, at der netop er tale om "legetøjsspor" (for at blive i jargonen). Det er naturligvis helt i orden at lade sit spor definere togenes modelstandard, men så er det ud fra et modelmæssigt synspunkt nok ikke lige en McK-MX, du skal anskaffe dig. I skala 1:1 vil du nemlig nok kun kunne finde spor med samme snævre radius (R1) på hengemte oldindiske sidebaner, hvor en MX aldrig kunne drømme om at sætte sine hjul. Her kører der helt anderledes tog, så undlader du et købe en McK-MX, vil det både være realistisk og tro imod forbilledet.
Hvis jeg vil have en MX må jeg jo forholde mig til det.
Ja, naturligvis. Det gør alle, der overvejer at køre med en MX på et dertil uegnet spor. Det gælder også i skala 1:1.
Jeg kører desuden 2-skinne, så den bemærkning med at det kun skulle være AC brugere synes jeg er lidt malplaceret.
Nej, det er den skam ikke. I tråden her har du kun skrevet om dit Trix-spor, som har en imiteret skærveballast svarende til Märklins ditto, og spor som har samme lille radius: R1. Trix' og Märklins spor er stort set identiske, har samme fabrikant og er dermed begge de facto 100 % "AC". At du ikke har fanget, at Trix' R1-spor blot er en AC-klon, men tror at det er et normalt DC-spor, kan jeg ikke gøre for. Trix' spor er i DC-sammenhænge et nicheprodukt, som ikke er repræsentativt for DC-standarden generelt. Hvis Peco, Tillig, Weinert, Atlas, Shinohara m.fl. (dem der ser ser "anderledes" ud) havde fremstillet AC-spor, så havde min bemærkning naturligvis været ganske malplaceret. Men det gør de nu engang ikke.
Derudover må jeg sige, at det er forfriskende med kommentarer her i tråden fra dels en person, der giver udtryk for, at FREMO er præget af topstyring, druk og for meget "nittetælleri" (han kender jer åbenbart særdeles godt, gutter! ), samtidig med at han virker utilfreds med, at et nyt "nittetællerlokomotiv" fra McK ikke kan køre på hans legetøjsspor, mens en anden åbenlyst mener, at McK lægger en "arrogant holdning" for dagen, når virksomheden for egen regning og risiko drister sig til at ville producere modeller udenom hans og andre AC-køreres ønsker. I gamle dage var retten til den form for kritik alene forbeholdt virksomhedernes aktionærer, men åbenbart har forholdene siden da ændret sig i en mere demokratisk retning. Der foreligger naturligvis altid den mulighed, at folkene bag McK rent faktisk foretager sig noget, citat: "meget dumt", men det må dog også formodes, at McK trods alt ikke har været så ubegavede, at de ikke har foretaget en økonomisk konsekvensberegning af MX-projektet, som viser et andet resultat end kritikerens egen konsekvensberegning. Den beregning kunne det i øvrigt være ganske interessant at se for både McK og for os andre. Ellers virker udtalelsen jo en smule u-underbygget.
Men nuvel. Måske knækker McK halsen på at ville højne modelstandarden, og måske viser det sig, at alle AC-folk kører på R1-spor og dermed vitterligt er den uundværlige guds gave til modeljernbanehobbyen og producenterne, som de så ofte gerne selv giver udtryk for at være. Men blot fordi man har en stor markedsandel, er det jo ikke ensbetydende med, at man også har ret, så vi får se ...
Med venlig hilsen
Mrten