Avatar

Ckm fra A.C.M.E. Interiør

af Futfar, Kajerød, 22/4 2017, 16:24 (2781 dage siden) @ cm

Jeg har endnu ikke haft vognen adskilt. Tag og sider/gavle synes mig at være i et stykke og skal vel løftes af ligesom McK vogne f.eks.

På de ACME personvogne jeg har, er tag og sider ud i eet stykke. Da der, som du nævner, er strømoptag på begge bogier, ledte jeg efter evt. indvendig belysning, men nej, ACME's vogne er "kun" forberedt til dette. Til trods herfor, er vognene forbavsende letløbende. Og jeg har endnu ikke oplevet problemer ved kørsel på C-spor. En ikke uvæsentlig faktor;-)

Jeg har selvfølgelig smugkigget ind af vinduerne - og som det fremgår - også af mine billeder i trådens indledning - ser det ud til at der er et langt "konferencebord" med stole omkring. Det inviterer jo til "befolkning" af vognen - incl notespapirer på bordet og en tavle på trefod for bordenden måske. Om møblementet lader sig flytte - tvivler jeg på.

Det har du nok ret i.. Men det er vel ingen hindring for dig:-D

Jeg tror at min vogn vil blive befolket med Kulturministeren i færd med at delagtiggøre udvalgte embedsmænd og diverse formænd for relevante interessegrupper - i hans planer om oprettelse af et "Modeljernbanetilsyn".... måske....
Det er vel lige lovligt vidtløftigt, at placere en sådan ny myndighed under trafikministeren?

Jahh, mon ikke...:-P Indblanding fra myndighederne i modelverdenen, er da det sidste vi har behov for:-(

Hvorom alting er - så skal jeg nok underrette interesserede om vognens indre - når jeg får lejlighed til at adskille den - medmindre en anden venlig sjæl kommer mig i forkøbet hermed.

Så er der jo igen noget at se frem til... Tak for fotos...

--
Med venlig hilsen
Futfar.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak