Ckm fra A.C.M.E. Interiør
Nydelig vogn, og så i UIC-X længde!
Hvordan med vognens indretning? Hvis den skal bruges som konferencevogn, skal indretningen vil kunne flyttes rundt? Kan den det?
Jeg har endnu ikke haft vognen adskilt. Tag og sider/gavle synes mig at være i et stykke og skal vel løftes af ligesom McK vogne f.eks.
Jeg har selvfølgelig smugkigget ind af vinduerne - og som det fremgår - også af mine billeder i trådens indledning - ser det ud til at der er et langt "konferencebord" med stole omkring. Det inviterer jo til "befolkning" af vognen - incl notespapirer på bordet og en tavle på trefod for bordenden måske. Om møblementet lader sig flytte - tvivler jeg på.
Jeg tror at min vogn vil blive befolket med Kulturministeren i færd med at delagtiggøre udvalgte embedsmænd og diverse formænd for relevante interessegrupper - i hans planer om oprettelse af et "Modeljernbanetilsyn".... måske....
Det er vel lige lovligt vidtløftigt, at placere en sådan ny myndighed under trafikministeren?
Hvorom alting er - så skal jeg nok underrette interesserede om vognens indre - når jeg får lejlighed til at adskille den - medmindre en anden venlig sjæl kommer mig i forkøbet hermed.
mvh
Chr
--