NOHAB orgie
Det bliver i al beskedenhed et MY-år. I Nürnberg præsenterede et centraleuropæisk firma (hidtil ukendt i Danmark) deres utallige variationer af NOHAB/AFB-lokomotiverne (syv forskellige overdele med de korrekte formændringer). Det er H0-modeller til uhørt lave priser. MY kommer med fem frontlanterner (fungerende, ikke dummier), ætsede gitre osv. i rød/sort bemaling (formodentlig nr. 1159), muligvis med førerrumsbelysning, 'røg' ud fra udstødningen...
Jeg vil ikke afsløre nu hvilket firma, der er tale om, vi kan jo lave en lille gættekonkurrence uden præmier. De er så populære på 1:1-siderne.
Venlig hilsen,
Aleman
P.S. Märklin-modellerne er dejligt tunge, heavy metal, som vi siger på dansk, og håndbøjler bliver lavet af tynd metaltråd, gitre af ætset metal. De skal nok holde 50 år mere. Finn Moes modeller er meget flotte og vellykkede, f.eks. er de sorte markeringer rundt om lygterne med, så her er der tale om 'die Qual der Wahl'.