Togmodelle.dk ...?
Go´ formiddag til Carsten og Johnni m. fl.
Indledningsvis var det vel et spørgsmål om at få fremstillet noget dansk – komme ind på markedet. Trods meget hæderlige og velmenende forsøg måtte man konstatere, at viljen ikke var det afgørende, men at MIDLERNE (penge) og MULIGHEDERNE (fremstiller) var alt afgørende. Og der var faktisk kun en i DK, der havde den mulighed. De indledningsvise to andre måtte være afhængige af udenlandske samarbejdspartnere.
Set udefra var aftaler om hvilke modeller fremstillet til det danske marked måske OK. Men man skal jo lige huske på, at MJ-fremstillerne ikke gør det for den danske MJ-hobby, men for at tjene penge! Og det er der jo ikke noget odiøst i vel? Og ret hurtigt har det jo alligevel fundet sine ”regler”, med hvem der fremstiller hvad – sådan set. Dobbeltudgaver er ved at være en sjældenhed.
De fleste troede sikkert, at i og med Kina var alt kørende, hurtig og billig (i forhold til Europa) fremstilling af varer/modeller. Men man tog gruelig fejl i mange tilfælde. Kineserne havde ikke altid den know-how eller vilje, samt manglende ofte den mest basale form for slutkontrol (koster ekstra!!), når ting skulle afleveres. Det betød/betyder, at firmaerne skal have deres kontrollant på plads meget af tiden og det koster igen. Ydermere har det vist sig, at kontrakter mv., måske ikke altid har den ellers så berømte orientalske ære som 1. prioritet ved indgåelse af aftaler. Mange gange er prisen steget på et produkt under produktionen samt ved afleveringen, uden at der har været orienteret eller aftalt noget med køber. ”Take it or leave it”. Fabrikken kunne være – og var/er – ligeglade, da der p.t. er nok af kunder og på et tidspunkt har fabrikken luret så meget af, at de uden udenlandsk ”hjælp” selv kan begynde. Det har flere store hobbyfirmaer fundet ud af og trækker nu deres produktion hjem til Europa, bl.a. Märklin.
I dag har vi tre firmaer i DK – sådan set. Epoke, der har deres egen gode lille niche, Heljan, der kommer med dansk hen ad vejen, men satser også på UK og så endelig Hobby-trade. De er økonomisk afhængige af tysk kapital fra datteren fra ADE. Om de kan løfte arven fra det gamle ADE – tja, hvem ved og hvor meget dansk kommer der så af NYT herfra, litra H som lovet? Med det nye navn kan det faktisk være ”go” eller ”no go” på det tyske marked. Dér er der ikke råd til fejl.
Men under alle omstændigheder har vi fået flere danske modeller på markedet end de har tilsvarende med egne forbilleder i udlandet set i forhold til størrelse og antal. Og det kan vi jo kun takke Tog- og Tekno, Heljan, Hobby-Trade og Epoke for!! Men vi må jo også nok konstatere, at dinosaurerne (vi købere) er på vej ud. Alderen trykker, vi er jo nok lidt over 29½ de fleste af os, ikke sandt?
Bare nogle tanker hér en kold lørdag formiddag.
God weekend.
Steff
NB: Ja, Carsten det ville have været rart, meeeeen hvor meget sælger det? En form koster lidt over 100.000 kr. Og der skal sikkert bruges flere forme nogle steder, de skal sendes til udlandet, de skal samles, de skal males, det skal prøvekøres og sendes til DK, det skal destibueres og forhandleren ca. 100 % oveni. Så vi taler om MANGE modeller før end det kan betale sig. Ikke for at være lysseslukker, men bare lidt realistisk .
Er bange for at vi danske MJ´er efterhånden skal være tilfredse med det der kommer.