Den malede overdel.
Mit lille projekt fik ikke så meget opmærksomhed fra min side i december pga alt for meget travlhed på jobbet, og hvad december måned ellers byder på.
I går var kalenderen tom, og jeg startede med at fjerne første forsøg på at male overdelen. Den var blevet for mørk, og jeg var ikke tilfreds med resultatet. Grundet med beige og adskillelige “wash” med Vallejo “leather brown”, “leather red” og en lidt blandet rød/orange til sidst, er jeg godt tilfreds.
Nu mangler der lidt detaljer, de små maledetaljer, håndbøjler, køler på taget. Med lidt held får vi (min medsammensvorne, som har en færdig undervogn klar) testkørt modellen i denne uge.