På opfordring fra EVP, lidt om mit OMB Mh6 projekt.
I denne uge har jeg tegnet bogiesider. Den endelige overdel er ved at blive printet i højeste kvalitet hos Shapeways. Jeg har lavet et prøveprint på min egen printer for at se om siderne passer på bogien, og som det kan ses, er printet lidt groft, men det er den bedste kvalitet jeg kan printe i. Skal det være bedre, skal det enten være resin eller printes "ude i byen". Mit hjem er ikke egnet til resin.
Printet passer rigtig fint til bogien, og for lige at gøre det hele lidt mere spiseligt, har jeg lige kommet lidt snavs på bogien.
God weekend.