Den danske Model - færgen Morsø

af Niels ⌂ @, Odense, 2/9 2021, 20:49 (1184 dage siden) @ Gerhard V.

Hej Gerhard,
De "3 huller" i skorstenstoppen er i virkeligheden 3 separate udstødsrør, der er ført op igennem skorstenen, eller mere teknisk "igennem skorstenskappen". Normalt samles udstødsrørene fra forskelligt udstyr aldrig i et fælles rør, da trykforholdene i udstødsgasserne vil påvirke hinanden, med diverse driftsproblemer til følge.
Det kan være svært at se på tegningen af Morsø der linkes til, da opløsningen ikke specielt stor, men det midterste store hul er fra skibets hovedmotor (6 cyl Frichs på knapt 500 HK) og det lidt mindre til højre, er fra dieselmotoren til skibets dynamo (gætter på at der var tale om jævnstrøm). Det sidste lille rør har formentlig været til skibets varmekedel. Ser man på sidebilledet på tegningen, fremgår rørene som en svag streg, fra toppen og ned i motorrummet.
Om den modsatte skorsten har været anvendt til noget som helst overhovedet må stå hen i det uvisse. Den kan have været brugt til ventilation, føring af elkabler eller måske var den kun til pynt. Nu om dage, havde man næppe lavet et skib med en sådan "unyttig" ting.

mvh
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Asaabanen 1914-1968

Asaabanen 1914-1968
Pris 180 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak