Den danske Model.
Goddag Erik
Allerførst tak for dit kæmpe dokumentations arbejde på din hjemmeside, jeg beundrer også dine modelbygger evner. For at afslutte færgen Hvalpsund er her et billede fra i formiddags. Jeg har specielt nydt din beretning fra Københavns Godsbanegård, samt din beretning fra tiden i Svebølle, hvor min svigermor, årgang 1934, i 70erne arbejdede på postkontoret.
Med venlig hilsen
Frank Kruse
.
--------
.
Hej Frank.
Tak for de pæne ord om såvel min hj.side, som mine modeller.
Svebølle.
Ja, verden kan være "lille". Selvom din svigermor er fra 1934 og jeg fra 1938, kan jeg måske have solgt billetter til hende, når hun skulle i biografen i Jyderup, Holbæk eller Kalundborg, eller fornyet hendes togkort, hvis hun evt. havde noget skolegang udenfor Svebølle. Det var der flere af byens større børn / unge der kom ind på stationskontoret og fik klaret. Selv kørte jeg på cykel til Jyderup eller Kalundborg, når jeg skulle i biografen. Stationsforstanderen kunne se meget (så meget) fra sine vinduer, og så kunne der nemt falde en bemærkning, hvis der var noget, der ikke passede ham: "Elev, ........" Han var decideret af den gamle skole. Helt modsat en af de lidt tidligere forstandere, som jeg altid kun har hørt lovord om, fra "hans" elever.
Ja, vi mennesker er jo forskellige !
Hilsen,
Erik V.
evp.dk
.