MODELJERNBANE I SYDDJURS. Svar på alle spørgsmålene!
Jeg tror på, at dygtige modelbanefolk vil være med til at sætte deres præg på banen og jeg tror, at langt de fleste, der melder sig, kan noget, vil gerne kunne noget mere og som vil gøre sig umage med de evner de nu engang har. Man kan sagtens sidde hjemme og lave træer, patinere materiellet, arbejde med styresystemet på sin egen computer, bygge huse, eksperimentere med, hvordan man får fodgængere til at bevæge sig naturligt rundt på fortove og tusind andre ting. Fonden vil have penge til alt muligt af den slags arbejde.
.
Du har sikkert tænkt over det, men alligevel:
Ud over at lokaliteterne skal være på plads og i orden (tømrere, murere, elektrikere, VVS osv), vil det være en god ide at have udarbejdet en overordnet (men også detaljeret) plan for, hvordan anlægget skal se ud - altså opbygges. Rent teknisk med medvirken fra folk med it-forstand og sikkert også mindst en industritekniker.
For det rent modelmæssige skal der på forhånd foreligge en helt klar spor-, by- og landskabsplan, så der ikke bare bygges til højre og venstre/i øst og vest. Mange modelklubber går i stå på diskussioner om sporudformning, skal der anlægges en privatbane, skal der køres en helt bestemt epoke, materiel ......osv.
Til forskel fra livet i og driften af en almindelig klub skal der være en helt anden styring, som nok mere vil ligne driften af en egentlig virksomhed. Modelbyggerne skal arbejde efter en egentlig plan og ikke efter deres eget hoved - og gerne med en viden og ide om at tingene skal være færdige indenfor en nærmere fastsat tid.
Men pøj, pøj. Jeg håber du får succes med dit projekt!
--
Svend