McK nye Ølvogne - problemer med kobling

af Svend B J, 11/3 2017, 15:22 (2821 dage siden) @ ML
redigeret af Svend B J, 11/3 2017, 15:47

Hvordan oplyser I koblingskulissen på de nye ølvogne fra McK. Påmin hvide Tuborg vogn støder den både på et montagehul til bremseslange samt trin på begge sider af koblingen !

Er det en konstruktionsfejl ?

Koblingskulissen kan slet ikke bevæge sig til nogen af siderne uden at støde imod noget.....

.
Jeg opdagede et tilsvarende problem med min ene hvide TUBORG-vogn, dog en tand slemmere. Vognbunden var presset helt op i vognkassen og den ene koblingskulisse lå løst inde i vognen. På den anden hvide vogn - samme katalognr 2508, købt til en bekendt - var det "kun" koblingskulissen der stødte imod montagehullet. De må begge tilbage til forhandleren. Fejlen er sikkert lige til at rette, men jeg begynder ikke at skrue vognene fra hinanden, det må en anden gøre.
De øvrige (røde) TUBORG-vogne jeg købte var OK, men måske det er en ide at tage vognen (rød eller hvid) ud af æsken, inden man går ud af forretningen.

Vognene er i øvrigt meget flotte!! Måske man skal købe et par mere :-)


Bemærk hvad McK skriver på deres hjemmeside om trinnene:

10. marts 2017

De lange midtertrin på de store Tuborg-vogne (McK 2501-2508) er konstrueret med henblik på montage uden lim.
De er i stedet monteret løst, i tre huller i chassiset.
Det betyder at trinene kan forskubbe sig eller falde af når vognen ligger i æsken, men det er ganske enkelt at genmontere eller rette trinene, inden vognen sættes på skinnerne.
Trinenes tre ophæng skubbes op i de tilsvarende huller i chassiset og når vognen herefter sættes på sporet, falder trinet automatisk på plads, og man får dermed et helt vandret trin, uden unødig anvendelse af lim.
Trinenes tre ophæng er øverst forsynes med en lille modhage, der fungerer som lås, så trinet ikke kan falde af, når vognen står på sporet.

Alle de fire røde udgaver af vognene (McK 2501-2504) er på nær nogle ganske få eksemplarer udsolgt herfra.

--
Svend
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak