Tråden fortsætter her fra denne post.

Trappen til kontoret er savet ud af fundamentspladen til et havareret hus fra skrotkassen - muligvis et ældgammelt Faller-hus.
Her passede antallet af trin, samt højde og bredde perfekt.

Trappen vendes "på hovedet" og forsynes med trin af brædder på det, der før var undersiden.
Trinene består er lavet af 0.5 mm Evergreen plade med 1.5 mm riller.
Efter montering af trin files "vangerne" til.
Den anvendte "lim" er Ethylacetat, som ikke er en egentlig lim, men et supertyndt opløsningsmiddel, som nærmest smelter/svejser tingene sammen.
Denne "lime"-metode kan varmt anbefales. Til større flader, og hvor der er brug for at limen også kan fylde eventuelle huller, revner og sprækker (f.eks. på grund af unøjagtigheder) ud, så bruger jeg Faller Super Expert, som er købt hos min lokale "modeltogspusher".
Her køber jeg så mange som overhovedet muligt af de ting, jeg bruger til hobbyen.
Faller-limen binder så nogenlunde på ABS-plastic - den er derfor også blevet brugt til montering af skorstenen, hvor dimensionerne på den nævnte 1 x 1 x 5 LEGO-klods passede aldeles perfekt - lige noget for den dovne modelbygger.
Under limearbejdet kører udsugningen - som er en almindelig emhætte med udblæsning til det fri - over mit byggebord på fuld blæs. Her er "almindelig god udluftning" altså ikke nok - der er brug for punktudsugning, medmindre man godt kan lide at få en lille "plimmelim" på af især Ethylacetaten

Her har Fiskepakhuset så fået første omgang maling.
Jeg har en hyggekrog ude i haven, hvor der er læ, og hvor modellerne, der er bygget i løbet af vintersæsonen, får en omgang maling på de dejlige varme sommerdage og -aftener.
Modellen er her taget ind for natten, efter ”fyraften”, og efter at størstedelen af terpentindampene er ”afdunstet”.

Efterskrift:

Som en lille epilog kan nævnes, at det først var efter at jeg havde bygget modellen færdig, at jeg i form af billeder fik dokumentation for, hvordan portene i den sydlige ende af gadesiden så ud, lige umiddelbart inden lukningen af stationen.
Indtil da havde jeg kun haft originaltegningen at holde mig til – og den viste jo ikke, hvordan gadefacaden var blevet ændret (flere gange) i løbet af bygningens historie.

Så derfor måtte mejselkniven i sving for at rette op på miseren.

Og først skal det jo se skidt ud, før det bliver godt – eller i hvert fald bedre(!).
Så to af portene og de tilhørende vinduer måtte desværre lade livet igen.

Den ene port var gennem tiden blevet forhøjet, ved at vinduet ovenover den var blevet sløjfet, mens den sydligste port muligvis i nyere tid var blevet erstattet af en skydeport.
Her mangler der kun en omgang maling.

Plastic er på mange måder et dejligt taknemmeligt og ”tilgivende” materiale at arbejde med. Kommer man eksempelvis til at skære/file/slibe/klippe for meget materiale af, så behøves man ikke nødvendigvis at kassere noget. Man filer bare ”gerningsstedet” rent og limer en stump plastic på og sliber til, og så er man kørende igen.
Som et eksempel på dette kan nævnes toiletbygningen, som også står fiks og færdig nu – her kan ”uheldet” ikke ses på den færdige model.

Det kunne da være at toiletbygningen blev den næste bygning i rækken, som jeg viste frem - vi får se