Brunkulstog m E-vogne, bremsefordeling

af UTJ, 18/12 2016, 21:19 (2905 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

For år tilbage udsendte Roco et trevognssæt med P-vogne, læsset med ægte kul (ikke brunkul, desværre) - men det kan vel næsten bruges? Sættet har nr. 44097, og det ser ud som om, at det stadig kan købes enkelte steder. Det indeholder to vogne med bremseplatform samt én uden.


Roco har ifølge mine notater udgivet sæt nr. 44097 hele TO gange; 1. gang med P 12 229, 12 415 og 12 433, og anden gang med P 12 039 og formentlig P 12 186 og 12 047 (jeg er på ingen måde sikker på numrene, kan nogen verificere disse?) og sidstnævnte sæt var (efter det i "pressen" oplyste) lastet med ægte brunkul. Desværre var litraet P jo en kortvarig affære fra 1959 til 1960, hvilket begrænser sættenes anvendelsesmuligheder en del. Mystisk nok har Roco ikke lavet et sæt med E-vogne med bremseplatform, men det er jo nok meget en "specialist-ting" at køre med korrekt oprangerede brunkulstog.

Som enkeltmodeller er der udgivet følgende EUROP-mærkede E-vogne med bremseplatform (1960-1965/68):
E 52 050, Roco kat nr. 46612 (findes også i et "europæisk" vognsæt med kat.nr. 44149).
E 53 417, Roco kat. nr. 66941 i vognsæt, har uprototypisk bulet vognkasse.
E 53 422, Klein Modellbahn kat. nr. 3095, har uprototypisk bulet vognkasse.
E 53 442, Roco kat. nr. 46612.1.
E 53 480, Roco kat. nr. 46612 i vognsæt.
E 53 4??, Trix (På Sporet) ombygningssæt.
01 86 •E (EUROP) 500 0 046-8, Klein Modellbahn 3096, med pænt bulet vognkasse.

Klein Modellbahn udgav desuden to P-vogne med bremseplatform, begge med kat. nr. 65797. Den første var P 12 408, men desværre med en for en næsten ny vogn uprototypisk bulet vognkasse, den anden var P 12 401, som er god nok men svær at finde.

De bulede vognkasser, som var Kleins "opfindelse", findes i to varianter; dels med "flade" buler, som ser fuldstændig urealistiske ud, dels med voluminøse buler, som fsv. er nydelige men ikke egner sig til modeller af vogne fra 1960'erne. Til vogne, som i en længere årrække har kørt med skrot og andet "bulende gods", er de voluminøse buler derimod udmærkede.

Det er vist noget vrøvlet
Roco har udgivet fire modeller af E-vognene (som E med EUROP ramme til epoke III) på basis af deres egen model af standardvognen. Dvs ikke den tidligere Klein-udgave, som Roco jo har indkøbt:
E 52 050, del af sæt kat nr. 44149 (uden platform, men forsynet med trykluftbremse (som er let at fjerne) - ej SKF-akselkasser
E 52 176 del af Roco sæt med lukket Gs 41059 (uden bremse) SKF-akselkasser (2007)
E 53 442, Roco kat. nr. 46612.1. enkeltvogn (med platform, skrue- og trykluftbremse) SKF-akselkasser
E 53 480, Roco kat. nr. 46612 enkeltvogn (med platform, skrue- og trykluftbremse) SKF-akselkasser

Hertil så de nævnet 'brunkulssæt' med litra P (i 2005/6) og diverse sæt (og enkeltvogne?) basret på den tidligere Klein-model.

- et lidt pauvert udvalg, hvis man gerne vil oprangere et helt brunkulstog, hvor der går tre ubremsede vogne på én bremset. Hvis man kun vil have Rocos egen E-vognsmodel og vil omlitrere er den franske udgave til epoke 3 ganske god, med korrekte akselkasser, men dog trykluftbremse, som let kan snittes bort (samme brune farve som de fire nævnte Europ-vogne).

--
ئۇلغىك


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak