CAE vognen fra Heljan og de skarpe kurver
Tak til dig Jørgen.
Har ikke endnu nogen erfaring med Helix, så det er da nyttig info du kommer med her! Vi må kigge på om vi får plads til en større Helix.
Min holdning er at "vendekurver" i det hele taget er uskønne - og at de i et dansk landskab bør gemmes delvist bag "storbyhuse" eller bøgeskove kombineret med adgang til en skyggestrækning - idet jeg heller ikke synes at min MO'er - (f.eks.) skal tøffe rundt i et Østrigsk bjerglandskab. Den vendekurve vi konstruerede i det foreløbige anlæg (radius 1) gav egentligt ikke afsporinger med lange tog og lange vogne (bortset fra CAE-vognen) ved adstadig gennemkørsel, men at bakke gennem vendekurven var praktisk taget umulig. Og omtalte radie-1 kurve var i plan. Det hjalp lidt (men ikke nok) at skifte samtlige koblinger til ROCO-koblinger. Men det er vel den slags experimenter, der giver erfaringerne - samt alle disse fif og tips man kan høste her på forum'et. Endnu engang tak!
mvh
Christian