CAE vognen fra Heljan og de skarpe kurver

af UTJ, 11/10 2011, 12:37 (4794 dage siden) @ cm

-hej!
Jo - bevares - det med ansvarligheden skal jeg nok tage mig af... Og jeg beklager mig på ingen måde over kvaliteten af min vogn fra HELJAN - jeg er glad for vognen. Også selv om jeg snittede en stump væk. Ville blot forhøre mig om der er andre der havde gjort sig lignende observationer. Og som jeg tilføjede senere: Radius 1 er anvendt i vort midlertidige opsæt - og blev lagt ind idet vi overvejede/overvejer - en helix med radius 1. Vi er i den heldige situation, at vi har et loftslokale - på størrelse med hvad en mindre klub nok har af rådighed til plads. Endvidere er adgangen til lokalet via en trappe op gennem gulvet hvilket - nogle vil måske rynke på næsen nu - næsten inviterer til en ringbane. Vi mener vi har fundet en smart løsning til at skjule at anlægget bliver en de facto ringbane v.h.a. skyggestrækninger/banegårde - men diskuterer stadig livligt indbyrdes om anlæggets endelige udformning. Begge vel vidende at begrebet "endelige udformning" er at stikke blår i egne øjne.
Jeg har adskillige vogne fra HELJAN og er - yderst - tilfreds med dem. Men CAE vognen var den eneste der afsporede, så derfor mit indledende indlæg.

Jeg har faktisk nogle få radius 1 fra Märklin og det er helt rigtigt at CAE-vognen falder af. Hvis ikke den falder af i sådan en kurve er der noget andet og sikkert meget værre galt med enten bane eller vogn. Og hvorfor har jeg nogle få Märklinspor? Jo for at prøve om vogne kan eller ikke kan - derfor kunne jeg også nævne det inden vognen udkom.

Men det er godt at høre at du ellers er glad for dine vogne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak