(fortsat) Den stedlige landbetjent tilkaldtes, men sagen var en mundfuld for stor til denne, hvorfor kriminalpolitiet i Fåborg hidkaldtes. De rejsende beordredes af landbetjenten – via den fjerneste dør ind i ventesalen, der afspærredes for øvrigt publikum. En enkelt lokal rejsende måtte sendes bort. Der var koldt i ventesalen – og de stadigt chokerede passagerer fra Ringe skuttede sig i den sløve belysning. Den lokale stationsmester fordelte kaffe fra en termokande. Alle rejsende forholdt sig tavse. Af og til rungede et host gennem ventesalen.
Det tog kriminalpolitiet forholdsvist kort tid at identificere afdøde. Viggo Bertelsen, 64 år, kunstner. Bosiddende i Århus. Man havde ikke umiddelbart nogen forklaring hvorfor denne befandt sig på Fyn, eller hvorfor han var steget på toget mod Faaborg. Disse informationer havde man fundet frem til ved gennemgang af afdødes tegnebog hvori man fandt dennes kørekort, lånerkort til Århus kommunebibliotek, et medlemskort til Danmarks kommunistiske Parti og et visitkort der af ælde var delvist ulæseligt, men senere viste sig at tilhøre en galleriejer i Allingåbro. Tegnebogen indeholdt i øvrigt et beløb på 129 kroner. På den tid en net lille sum, dog ikke opsigtsvækkende. Han var iklædt mudderfarvet og slidt Trenchcoat, drejlsbukser, mønstret grå sweater og hvid skjorte. Hans brune sko dækkedes af galoscher. Et par briller fandtes i skjortens brystlomme, men havde ikke været i anvendelse under billetteringen iflg. togbetjent Godtfred Gundersen.
Mordvåbenet var af særlig interesse: En finsk jagtkniv med 14 cm blad og med blod-rende. Forbudt allerede dengang. Skæftet var med ornamentik – i gylden farve på mørkt lakeret træ. Der blev ikke i vognen eller på de rejsende fundet nogen skede til kniven, ej heller andre våben.
Togbetjent Godtfred Gundersen høster en vis anerkendelse fra kriminalbetjentene for at have noteret sig hver enkelt rejsendes nøjagtige placering under rejsen og nedskrevet dette i sin sorte notesbog, der straks blev inddraget. En afhøring på stedet af de rejsende og lokoføreren afstedkom ikke nogen umiddelbar videreudvikling af opklaringsarbejdet. To betjente foretog sporsikring af gerningsstedet, teknikere tog blodprøver, aftryk, fotograferede liget og omgivelserne og måtte lade MO 585 fortsætte mod Faaborg for videre undersøgelse, efter at Viggo Bertelsens jordiske rester blev overført med ”Zonen” til Odense Universitetshospital for obduktion af retsmedicinere. De rejsende fik status af ”tilbageholdt” for yderligere afhøring og kørtes i tilkaldt bus videre til politistationen i Faaborg.
Kontakt til Viggo Bertelsens familie afstedkom den oplysning, at han havde været på Fyn for at besøge en slægtning og for at skabe kontakt til galleriejere på Sydfyn. Disse spor førte heller ikke til yderligere opklaring af sagen.
Afhøring af lokofører, togbetjent og de rejsende førte ikke til nogen opklaring. Politiet hæftede sig ved overensstemmende forklaringer, selvom man noterede sig at de eneste mulige gerningsmænd måtte være Hanne Vestergård-Pedersen, togbetjent Godtfred Gunnersen og (mindre sandsynligt) lokofører Jens Sørensen. Men det var politiet umuligt at påvise, at nogen af disse skulle have personligt kendskab til offeret eller noget som helst motiv til forbrydelsen. For ingen af de i toget ombordværende kunne der påvises nogen personlig relation til afdøde. Der var ingen fingeraftryk at spore på mordvåbenet.
Politiet arbejdede en kort tid med muligheden af, at en morder kunne være hoppet af toget efter mordet, men måtte fravælge denne teori ret hurtigt, eftersom ingen havde set nogen stige på toget ud over de allerede kendte rejsende. Togbetjentens kassebeholdning og billetudstedelser stemtes af uden opsigtvækkende resultat. En gennemgang af togpersonalets og de rejsendes personalia fremviste udelukkende hæderlige borgere – ustraffede personer med skatteforholdene i orden. Ingen sindssyge eller andre mistænkelige forhold kunne afsløres ved dette grundige arbejde. Politiet stod ganske enkelt på bar bund – også efter en ”genindspilning” af scenariet med et særtog to måneder efter hændelsen.
Retsmedicinsk afdeling fastslog i rapporten, at kniven var anbragt i et stød – med en kraft der tydeligvis kun kunne være tilvejebragt af en mand – eventuelt en kvinde i affekt.(fortsættes)

mvh
Chr