Jeg er lidt skuffet over, at Faaborg-politiet ikke undersøgte, om nogen af de implicerede havde forbindelse til Finland. Mordvåben giver ofte brugbare ledetråde.

Gundersen gav Hanne Vestergård-Pedersen sit lommetørklæde, som han havde brugt til at tørre fingeraftryk af med, og han kan have smidt skeden ud af vinduet, da han så efter ”flygtende passagerer”. Men hvorfor havde han overhovedet en ulovlig kniv med på turen? Og er kommunist-had et tilstrækkeligt motiv til at begå mord?

Forbindelsen til stikkeren Grethe Bartram kan jeg ikke umiddelbart gennemskue. Såvidt jeg ved, arbejdede hun som model for kunstmalere - som Viggo Bertelsen - men nu er vi ude i en blanding af fiktion og virkelighed.

Godt gået, Hans T. Møller!

Og INDEN nogen føler sig indigneret over det ene eller andet: "Finlandsfrivillige" - endte under og efter krigen i 3 lejre: Modstandsbevægelsen / neutrale non-kombattanter / -og tyskvenlige sympatisører. Der var forskellige motivationer for at deltage som dansker i Findlands 2 krige mod Sovjetunionen. Desuden: Finland blev under den første konflikt støttet af Englænderne med våben - under den anden konflikt af Tyskerne. Sidst i perioden var igen Finland IMOD tyskerne - og var tvunget af sovjet til at rette våbnene mod de tyskere der stadigt var i Finland. Man må ikke af mit eksempel slutte at "Finlandsfrivillige" nødvendigvis var nazister!

Alle i fortællingen er naturligvis fiktive personer.

Gundersen er glødende antikommunist og efter sin tid i Finland tilknyttes han Gestapo i Århus. Han er overordentlig snedig og formår at bevæge sig som en kamæleon i denne forvirrede tid. Han glider ubemærket tilbage til sit civile liv efter krigen - men vil ikke for nogen pris have udstillet sin tilknytning til Gestapo i besættelsesårene. Han vil - og kommer jo også til - at "gå over lig" for at forhindre afsløring! Derfor har han altid sin jagtkniv fra tiden i Finland på sig. Det er et tilfælde at netop Bertelsen (tidligere modstandsmand fra BOPA) står på toget ved Boltringe. Bertelsen kendte Gundersen af udseende - men kendte ikke Gundersen's navn. De 2 genkender hinanden fra første øjeblik - men i de korte sekunder hvor Gundersen billetterer Bertelsen - håber Gundersen at genkendelsen ikke er gensidig.
"Dit Svin!" udbryder Bertelsen - og det bliver hans sidste ord i denne verden...

Hvor billetten egentlig blev af [glemte jeg] at nævne. Og ganske rigtigt: Gundersen skal reagere overordentligt hurtigt - han tørrer knivskaftet af med lommetørklædet som han senere -helt bevidst- overlader til Hanne Vestergård-Pedersen. Og ingen interesserer sig for hvor hun har det fra - og selv hvis hun husker at aflevere det - vil dette næppe vække opsigt. Skaftet ryger ud af vinduet - i det Gundersen åbner samme for at "se" om der er nogen flygtende fra toget.Men efter han har tørret skaftet af - går han gennem MO'erens "varme ende" og ud til lokoføreren - som han koldblodigt hyggesludrer med.
Gundersen blev af helbredsmæssige årsager pensioneret lidt før tid - i slutningen af Poul Hjelts periode - og levede indtil begyndelsen af 90'erne. Grete Bartram var en kort tid kæreste med Gundersen - d.v.s. kæreste "på skrømt" - foreslået og arrangeret af Gestapo i Århus.

Hvis ikke vi nu fik det hele på plads - så er det grundet min uopmærksomhed da jeg skrev fortællingen ned! Og så beklager jeg...

mvh
Chr