Go´eftermiddag til alle

Uden at tage stilling til det omtalte nyhedsbrev (dette er generelle betragtninger), skal man vel altid først lige se på, hvad formålet er, hvem er målgruppen og hvem har udfærdiget det.

Hvis det er amatørbasis – den der udfærdiger - kan man jo ikke forlange en professionel opsætning, da der helt sikkert mangler den basale typografiske viden, med hensyn til de forskellige skrifttypers egnethed, anvendelse og opsætning. Og udfærdigeren vil jo kun gøre det godt, ik´?

Der er jo titusinder af ting at tage hensyn til. Her tænkes på brugen af de over hundrede af forskellige skrifttyper, størrelse (hvor mange pkt.), skydning (afstand mellem de forskellige bogstaver) og almen læsbarhed, spalter eller ikke o.s.v. Samtidig hermed billeders placering, øjet læser nemlig et billede fra øverst venstre og skråt ned til højre og også billedets formål. ”Et billede viser mere en 100 ord” siger man jo. Og det er ofte tilfældet, men ikke altid og det skal bruges korrekt!! Ofte er billeder nu om dage FYLD! Og så skal billedet jo være komponeret ordentligt og scannet med tilstrækkelig opløsning. Se f. eks på mange hjemmelavede annoncer i klub-, forenings eller MJ blade og andre. De er ofte utydelige (dårlig scanning), overfyldte (1000 ting skal med) og en intetsigende tekst med et virvar af skrifttyper, størrelse og farver. Man (læseren) springer over og gider ikke læse og handler så ej heller på denne netside eller hos denne fritidsforhandler. Og det VAR jo det MODSATTE annoncøren ønskede, ikke sandt?

Når alle disse ting så er sagt/skrevet, må vi vel konstatere, at nu til dags, er den typografiske kunnen næsten væk, da gud og hver mand (heri medregnet professionelle journalister) med en PC kan fremstille ”et og andet”, en hjemmeside, et nyhedsbrev, en annonce eller for den sags skyld forlægget til en bog eller et hæfte mv., der skal trykkes. OK, mangfoldigøres, er nok mere det rette ord.

Og nu vender vi jo os til det ikke professionelle og amatøragtige (brugt negativt hér) og ”ser” derfor ikke mere, men finder sammenblanding af skrifttyper, farver og anbringelse af billeder og tegninger på denne måde for det naturlige. For vi kender jo efterhånden ikke til andet, vel? Og netop DERFOR mister vi ofte en masse viden i det skrevne/billeder, da man (den der fremstiller) jo naturligt nok ikke kender til de virkemidler, der skal til, for at få det rette glid i læsningen (og dermed forståelsen) og anvendelsen af billedet (og placeringen) som supplement til teksten eller til at kunne stå alene, med eventuel en lille tekst.

Så skal man sælge budskabet/varen bliver man (den frivillige der påtager sig arbejdet) altså nødt til at sætte sig ind i de almindeligste ”typografiske/opsætningsmæssige” regler, måder og deres virkemidler. Ellers kan læseren (modtageren) få det indtryk, at det er amatørmæssigt fremstillet (brugt negativt) og så er indholdet det sikkert også – gider ikke spilde tid på at se det igennem.

Men heldigvis er der amatørfremstillede hjemmesider, bøger, blade mv., der har en høj standard. Så engang imellem kunne ikke kyndige måske skele til disse og lære? At pladre en side til med billeder og tekster i forskellige typer, størrelser og farver, er det letteste i verden, men resultatet bliver også derefter (og igen IKKE et ord om det omtalte nyhedsbrev, det er et DMJU nyhedsbrev og derfor ikke for mig at udtale sig om).

Med venlig hilsen, forsat god sneskrabning og påske.

Steff