Mere E-maskine i model, mens vi venter ;-)
Hej Jørgen
Nogle af "godterne" fra poserne kan du godt montere.
Jeg kører ganske vidst med 55 cm, som mindste radius men, har haft maskinen på et andet anlæg med lidt mindre radier, uden det gav problemer. Desværre ved jeg ikke præcist, hvor meget mindre radierne var. Men jeg måtte øge afstanden mellem tender og lokomotiv for at køre på banen, hvor jeg hjemme kan køre med den korte afstand uden problemer.
- Banerømmerne foran tvivler jeg på vil give dig problemer med mindre, de går på midterlederen, der hvor den er forhøjet i sporskifterne. (Jeg ville lade det komme an på en prøve med lav hastighed)
- Stigetrinene på tenderen tror jeg også godt, du kan montere.
- Jeg har også monteret de sjove stiger ved de store drivhjul. De giver ingen problemer i forhold til kurver men, de rager lidt uden for det normale fritrumsprofil, så jeg har været nødsaget til at flytte et par ting og, de vil sandsynligvis også gå på perronerne, hvis du har høje perroner.
Du kan med sikkerhed undlade at montere:
- Trin ved løbeboggien forrest på maskinen. De giver problemer med løbeboggien ved kurver helt oppe i 90 cm radius
- rørdetaljer under de store sylindrer vil også gå på løberen
- rørdetaljer under førerhuset i venstre side vil gå på bageste løber selv ved store kurveradier.
Dette var de erfaringer, jeg har gjort mig indtil nu.
--
Mvh
Knarbjerg
http://knarbjerg.blogspot.com/