Spor 1 model af DSB litra PJR m. fl. I 3D print.

af Claus Nielsen, 25/2 2022, 09:50 (1002 dage siden) @ Steff

Hej Steffen
Det er en smuk vogn. Med en fortid i skalaen har jeg set din beskrivelse af bygningen (eller hvad man nu skal kalde det, når der er tale om 3D-print) på Spor 1 nyt. Det er et imponerende arbejde du har udført. Bliv endelig ved med at vise fine ting her og på Spor 1 nyt.

Jeg har eksperimenteret lidt med 3D både i 1:35 og i min nuværende skala 1/19. I 1/19 har Epokemodeller udført aksellejehuse, fjedre og styr til et Pedershaab-lokomotiv i 3D-print. Jeg har leveret fotodokumentation og hovedmål, Epokemodeller har udført tegninger, design og print. Se mere om lejerne på Nystrup Grus-bloggen.
[image]
Samling af de enkelte dele til et PM-leje/fjederophæng fra en type FD eller BWD.

På det seneste har jeg anskaffet nogle 3D-printede figurer fra Storbritannien i 1/19. Meget fine og livagtige stillinger og proportioner (der er tale om scannede virkelige personer), men i min store skala er der endnu lidt udfordringer med de finere detaljer. Mere om den seneste figur findes her.
[image]
Jernbaneentusiast på besøg ved Nystrup Grus. Pæn i tøjet, men med et beskedent Agfa Synchro Box-kamera.

Der er ingen tvivl om at der kan laves fine ting i 3D, men det kræver indsigt, dygtighed og en god designer og printer. Jeg planlægger selv yderligere dele til selvbygning - og vil benytte mig af dygtige leverandører igen.

Mvh
Claus N


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak