Spor 1 model af DSB litra PJR m. fl. I 3D print.

af Steff, 23/2 2022, 11:18 (1004 dage siden)

Kære alle,

3D print er noget for alle MJ´er, uanset hvilken byggestørrelse og epoke de ”kører/anvender” og som egentligt burde være – med det kendskab jeg har – meget mere udbredt. Men det er måske fordi jeg ikke hører om det, ikke er på Facebook, eller der ikke bliver skrevet/vist om dette her på siderne.

Jeg ved at nogle klubber har anskaffet 3D printere, men som jeg forstår det mere til bygninger, døre, vindueskarme etc., men ikke til vognbygning. Altså udnyttes potentialet ikke helt.

[image]

”Vi” er jo heldige modelmæssigt at mange vogne – især på godssiden – er internationalt godkendte UIC typer, hvorfor vi her kan få hjælp af udenlandske fabrikater, der så lige skal have en ommaling og ny litrering fra Skilteskoven eller KM-text, sidstnævnte har jo mange epoke III litreringer til H0.

Og så har vi da heldigvis nogle danske fabrikanter som DEKAS, HELJAN, Hobbytrade (glemt nogen, undskyld) og tak for det. Men de skal jo tjene penge (ikke et ondt ord), hvorfor mangfoldigheden og en produktion i østen sikkert er begrænset heraf.

Men med 3D kan et par personer med viden om dette m.h.t. tegning og print, fremstille næsten det de vil af vogne og motormateriel. Kun fantasien – og størrelsen for visse modellers vedkommende – sætter grænsen.

Det meste jeg hører om er i spor 1, hvor ambitiøse og innovative modelbyggere har fremstillet vogne, en MZ I, tilbehør som kul- og vandkraner, olietromler, fade. Men hvor er Z, N-, TT, H0 og 0 folket, det burde jo ligge lige til højrebenet, ikke sandt. Selvfølgelig er der enkelte i disse størrelser der anvender 3D (eller får hjælp hertil).

Denne lille henvisning her, er for dels at orientere samt ikke mindst, forhåbentlig give blod på tanden til selv eller kontakte andre med forstand på dette 3D.

https://spor1nyt.dk/faerdiggoerelse-af-aaben-hoejsidet-godsvogn-litra-pjr-udfoert-i-3d-...

God fornøjelse

Steffen Dresler

NB: Har I noget i kan og vil tilbyde andre end i en lukket gruppe på et medie, kan man jo med fordel fortsætte her. Det får mange flere glæde af, ikke sandt?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Der kommer tog

Der kommer tog
Pris 270 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak