TV orientering fra Spor 1 udstilling i Vamdrup denne weekend
Kære Erling Pedersen ++
Desværre, lokomotivbygning er absolut ikke min spidskompetence og da slet ikke i denne størrelse som 1:32. Derfor er jeg ”afhængig” af andre, der kan og vil! Men ”Nordbanegårdens Maskindepot” med alle bygninger er undertegnedes selvbyg.
At bygge disse store modeller kræver som regel en håndværksuddannelse, selvom de nye teknikker med laser og 3D print har gjort det ”lettere” for ikke håndværkere, nu skal man så ”bare” have en teknisk uddannelse!!
Nå, det korte af det lange m.h.t. spor 1 som jeg kender til m.h.t. damplokomotiver, blev de første med dansk forbillede byggede af en Verner Olsen i begyndelsen af 1980´erne og frem i ædelmetaller som messing mv. Derfor er de meget tunge, flere kg.! At Verner Olsen var håndværksuddannet og meget dygtig er der ingen tvivl om. Han har bygget sådan frit efter hukommelsen flere litra F II, en F III, et par litra D IV, en litra C, et par litra Q og endelig et par litra O. Af diesel mindst en ARDELT traktor. Desuden vogne af litra CP, CY, EF, IAR m.fl. i plade og træ.
DSB litra Q II nr. 342 (Verner Olsen, Tikøb m.fl.) på BROLØKKE trinbræt (”Langelandsbanens Spor 1 anlæg) med en litra EH, litra Q (PRIONOR) og Shell tankvogne (ombyggede Märklin tankvogne).
Men fælles for trækkraften er, at de ikke var motoriserede. Kim Møller fra Tikøb Hobby (sønnen af den navnkundige ”Hr. Møller” med Nyboder hobby) fik opkøbt en stor del af modellerne og fik så indbygget motorer mv. med dele fra Märklin spor 1 modeller, så de fleste Verner Olsen modeller er nu kørende, bl.a. min litra Q. Min andel har været ommaling/ændring – HUSK NU PÅ AT DSB KEDLER VAR MATTE – og litreringen er fra KM-text. Altså som i virkeligheden et samarbejde.
Af ”nye” modeller er der kun et par stykker der fremstiller disse, bl.a. Kim Møller. De er fremstillet helt fra bunden af i metal og med metalstøbte rammer og fittings. Beskrevet tidligere. Privatbanetrækkraft og vogne klarer PRIONOR, laser cut!
DSB litra MZ I nr. 1401 bygget af Ole Holm fra 4DTrains på udstillingsanlægget fra ”SPOR 1 Trekanten”.
Men se det link der er i tråden til ”Spor 1 nyt”. Der er meget, meget mere at blive klog på!!
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Får læserne selv lyst til at starte i spor 1 kunne man jo kontakte ”Langelandsbanen” (se link tidligere), der muligvis har nogle moduler i Spor 1 til salg!!