? Mere Tuborg Øl

af Erik V. Pedersen... ⌂, 11/3 2021, 11:45 (1357 dage siden) @ Nordexpress

Når man -som "gammel rotte i faget"- læser indslag som dette, må man vist tænke, at Verden har ikke flyttet sig meget indenfor dette område i maaaaaange år.

Da jeg -i sin tid- vel omkring 1970, blev spurgt om jeg kunne / ville levere nogle fotos af danske private godsvogne, var der -stort set- intet dansk at finde på markedet. Så man et godstog på en udstilling, var det næsten udelukkende udenlandske vogne.

Det ville firmaet Liliput gøre noget ved, og den danske agent stillede så spørgsmålet, og fik ja fra såvel enkelte andre som fra mig. Det blev til en stribe vogne med dansk udseende, men på mere eller måske især mindre dansk-udseende vogne. Der kunne være langt mellem udseendet af den danske og den udenlandske vognkasse, men den så da dansk ud, og mange var glade -- nu var / blev det meget mere et dansk godstog.

Deltog man så på modeljernbaneudstillinger, var det ofte ganske "morsomt" at høre meningerne om disse vogne. Der var stort set ikke det, der ikke var i vejen med vognene: For lange / korte, for høje / lave, forkerte akselafstande, forkerte bremsehuse, forkert tag og meget andet. Det eneste gode, der næsten blev sagt om dem var ofte, at bemalingerne var gode nok.

Hertil kom så, at mange af dem, som "bare" kørte med vognene, var godt tilfredse, men "model-folket" surmulede. Det skal erkendes, at der var nogle slemme "smuttere" imellem - ufatteligt, at virksomheden kunne få sig selv til at fremstille dem !

Nu skriver vi 2021, og problemerne er åbenbart stadig de samme !

Nå, -- jeg når næppe at se det, men måske bliver det bedre en dag i fremtiden.

Erik V.
evp.dk

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Jernbanebøger

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus
Pris 380 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak