Tyngdeaccelleration på HO-anlægget
Hej!
Jeg har haft nogle diskussioner med min modeljernbanemakker om modeljernbanetid.
Der er noget galt. Hvis man i fuld skala 1:87 ønsker at gengive en strækning fra det virkelige liv og kører efter en virkelig køreplan, vil toget "forekomme" at køre alt for langsomt. En direkte skalering af begrebet tid duer selvfølgelig heller ikke.
Men vi kan altså ikke helt gennemskue hvorledes tiden egentligt bør skaleres ned.
Lader man en 1:87 figur falde ud fra en modelbygnings første sal - og betragter det et par gange falder han ALT for hurtigt. Tyngdeaccelerationen er jo ikke lige sådan at justere - man kunne som tankeeksperiment selvfølgelig opstille sit anlæg på månen - og det er så mit bud at man ville få en mere "realistisk" oplevelse af figurens fald fra bygningen.
Der er i det hele taget noget galt med begrebet vægt (masse) på modeljernbanen. Holder vi os til H0 - så vejer min ROCO MY'er 427 gram på køkkenvægten. Ganger vi det op med 87 skulle en rigtig MY'er fra virkeligheden - veje 37 KG (!) -Det går jo ikke.
Man kunne også gå den anden vej. Virkelighedens MY'er vejer 101,6 tons. ROCO modellen på anlægget skulle så veje 1167.8 kg. Det ville stille visse omfattende ekstra krav til anlægget, hvis det var tilfældet.
I formelen for tyngdeaccelleration er tiden i anden potens. Men det hjælper ikke meget at pusle med kvadratrodstasten på lommeregneren.
Der er ganske enkelt "en anden" tyngdeacceleration på "den perfekte" modeljernbane end den vi oplever.
Er der nogen bud på den?
mvh
Chr
--