Tegninger af det gule palæ og KT

af El Capitan, 20/9 2017, 22:06 (2630 dage siden)

Hej alle.

Jeg har ledt på nettet efter tegninger af det gule palæ og KT, da jeg gerne vil bygge det i spor N.

På de tegninger jeg har fundet, er målene anført i alen ... som jeg har noget svært ved at forholde mig til. Er der nogen som ved hvor man kan skaffe tegninger af hele bygningskomplekset, målsat med lidt mere moderne måleenheder?

Mvh
Jens

Tegninger af det gule palæ og KT

af El Capitan, 20/9 2017, 23:19 (2630 dage siden) @ El Capitan

Nårh - nu har jeg dekodet målsætningen.

På USAnske tegninger har jeg set målsætning i fod og tommer angivet som f.eks. 12'7", dvs. 12 fod og 7 tommer.
En alen er to fod, og her målsættes tegningerne på samme måde, med den lille forskel der angives op til 23 tommer i stedet for 11.
Altså for eksempel 7'23", som er 7 alen og 23 tommer, svarende til 15 fod og 11 tommer.

Når jeg skal omregne alen til spor N i millimeter, så skal jeg altså:

- Gange antal alen med 2, så jeg får antal fod.
- Gange dette antal med 12, så jeg har antal tommer fra alen-målet.
- Lægge antallet af tommer til, så jeg har det totale antal tommer.
- Gange med 25,4, så jeg har målet i mm.
- Dividere med 160, så jeg har målet i spor N.

Pyha ... men nu kan jeg gå i gang med noget 3D CAD :-)
Jens

Tegninger af det gule palæ og KT

af henho, Ringkøbing, 20/9 2017, 23:31 (2630 dage siden) @ El Capitan

Du skal lige være opmærksom på, at der forskel fra dansk fod og engelsk fod - bare for, at øge forvirringen :-)

--
Med venlig hilsen

Henrik

Tegninger af det gule palæ og KT

af El Capitan, 21/9 2017, 09:06 (2629 dage siden) @ henho

Du skal lige være opmærksom på, at der forskel fra dansk fod og engelsk fod - bare for, at øge forvirringen :-)


Aaargh - og dermed også på danske og engelske tommer ...

Så er det bare med at slå de vante "imperial" mål ud af hovedet og bruge de danske længder.

Den tegning jeg har fundet tør jeg ikke stole på er målfast, for det er en JPG, som kan være skaleret. Hovedsagen er dog at målene kan læses, og så tror jeg egentlig at det letteste er lave et regneark, så jeg bare kan taste alen og tommer ind og få resultatet i 1:1 og 1:160.

Tak til alle.

Mvh
Jens

Tegninger af det gule palæ og KT

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/9 2017, 11:44 (2629 dage siden) @ El Capitan


Den tegning jeg har fundet tør jeg ikke stole på er målfast, for det er en JPG, som kan være skaleret. Hovedsagen er dog at målene kan læses, og så tror jeg egentlig at det letteste er lave et regneark, så jeg bare kan taste alen og tommer ind og få resultatet i 1:1 og 1:160.


Hejsa,

Pas nu på, at du ikke kommer til at bygge modellen i 1:1. ;-)

Venlig hilsen
M:-Prten

Tegninger af det gule palæ og KT

af El Capitan, 21/9 2017, 16:24 (2629 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Pas nu på, at du ikke kommer til at bygge modellen i 1:1. ;-)


Hehehe, der er jeg nu sikker på at min kone nok skal give mig en antydning om at jeg er på gale veje. :-D

Tegninger af det gule palæ og KT

af BBJ @, 22/12 2018, 21:12 (2172 dage siden) @ El Capitan

Hvor højt ville dette blive i 1:29

Tegninger af det gule palæ og KT

af Erik V. Pedersen ⌂, 23/12 2018, 13:13 (2171 dage siden) @ BBJ

Hvor højt ville dette blive i 1:29

.
-----------------------
.

Hvorfor 1:29

Erik V.
www.evp.dk

Tegninger af det gule palæ og KT

af Børge Sundahl, 24/9 2017, 21:16 (2626 dage siden) @ El Capitan

Jeg lavede for nogle år siden Det gule Palæ i spor N.

Beskrivelsen er på Lars Lindhards N-side.

[image]

Tegninger af det gule palæ og KT

af CB, Frederiksberg, 20/9 2017, 23:34 (2630 dage siden) @ El Capitan

Hej Jens
En alen er 62,7708 cm
Hvis du har mod på lidt kopi-skalering, så kan du følge denne fremgangsmåde.

På tegningerne er der sikkert en målepind med alenmål på. Udfra den kan du afgøre målestoksforholdet (der sikkert er i omegnen af 1:100 eller lignende).
Hvis målestoksforholdet er 1:100 i alenmål, så er den det også i metermål, så du kan blot lægge en lineal på og måle direkte.
Er målestoksforholdet anderledes, må du regne dig frem til det.

62,7708/(længden af en alen på tegning i cm)= målestoksforholdet (1:xxx)

Når du ved det, så kan du lave en skalering til fx 1:160 (skala N) på kopimaskine/printer ved denne lille omsætningsformel.

(tegningens målestoksforhold)/(ønsket målestoksforhold)

Det giver et decimaltal du skal stille din forstørring/formindskning på printeren på.

Eksempel på tegningen er 1alen 1,25cm

62,7708/1,25= 50,2 (ca 1:50 )

Hvis du vil skalere din tegning til skala N, så skal du formindske tegningen i kopimaskinen til:

50/160= 0,3125 =31,25% (af originaltegning)

Håber dette kan bruges

Dbh
Cristian

Tegninger af det gule palæ og KT

af UTJ, 21/9 2017, 04:54 (2630 dage siden) @ El Capitan

Det er ikke så svært.

Tegningen er i originalstørrelse sikkert i 1:72. Hvis du har en tommestok med danske tommemål finder du hurtig ud af hvorfor. Altså hvis du lægger tommestokken på tegningens målestok.

1 fod er to alen
24 tommer=1 alen=2 fod

Som andre nævner 1 alen=62,77 cm.

Tommemål er nemme at arbejde med da de kan deles i både 1/3 og 1/4 dele.

1 alen skrives som 1°
1 fod skrives som 1'
1 tomme skrives som 1"

Nyere tegninger er af bygningen er bare ikke lige så gode at bygge efter. Da de har et andet formål, nemlig at ombygge bygningen - men de er gode til at finde ud af hvordan den senere indretning mv har været.

--
ئۇلغىك

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak