Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg
Tak i øvrigt for historien og for kortet. Spændende at se, at man også der havde en næsten komplet ringremise med sammenflettede drejeskiver á la Hamburg Altona. Jeg er stødt på en mere af samme type på Maps, men jeg husker ikke hvor. De er dog tilsyneladende ikke så sjældne som jeg engang troede.
Er der nogen der har set om denne remise er inkluderet på museets anlæg? Den ser da ud til at tilhøre Anhalter Bf, omend det er godsbanegården.
Kære Jens
Jeg kan blive lidt i tvivl når du omtaler "en næsten komplet ringremise". Der hvor den i sin tid lå, hvis jeg har forstået dig rigtigt, nemlig helt ude til højre på tegningen, er nu erstattet af andet remisekompleks (med en ALDI). Den eksisterer altså ikke mere. Muligvis ødelagt under krigen? Og de to remiser i forlængelse af hinanden ER teknikmuseets jernbaneafdeling, hvilket også tydeligt fremgår af Google maps. Der er ikke andre udendørs faciliteter tilhørende museet i den retning.
Google-maps versionen er outdated, da der allerede nu er bygget mange flere bygninger rundt omkring og i "Mitte" bl.a. Berliner Schloss overfor, hvor "Erichs Lampeläden" lå (DDR parlamentet). Derfor er det næsten en "must" at kombinere luft/satellit foto med kort fra "før verden gik af lave", altså frem til 1945 i dette tilfælde. De fleste af disse kort kan du Google, f.eks. "Berliner Karte 1945" og se hvad der kommer frem du kan sammenligne med. Masser af gader har jo fået nye "politisk korrekte" navne, er forsvundet eller ændret rute. Af en eller anden grund er Hermann Göring Strasse nu omdøbt til Ebert Strasse og førstnævnte skal man nok ikke spørge om, hvis man er faret vild.
Så gamle kort alene er no go og Google kort alene no go. Altså altid en kombination.
Det ville jo være dejligt som med de kort der fandtes/findes??? over Danmark med en før og nu funktion til at lave sine grundstudier med.
Men god fornøjelse med jernbanearkæologien i Berlin, altid spændende.
Så kan man altid afslutte dagen med en tur i TURBERG (Lietzenburger Str. 51,) ikke langt fra KDW og "Kudam" og bruge en forfærdelig masse € .
Med venlig hilsen
Steffen Dresler