Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 16/9 2017, 12:10 (2634 dage siden)
redigeret af Tommy Nilsson, 17/9 2017, 13:10

På Deutsches Technikmuseum i Berlin har man bygget, hvad jeg vil kalde et rigtigt modeljernbaneanlæg: en tilsyneladende skalatro model i 1:87 af den gigantiske Anhalter Bahnhof.
Her er ingen skarpe kurver, tunneler, underjordiske opstillingsbanegårde, tog der kører i ring og alt for meget klemt ind på et alt for lille område (Hvem sagde Hamburg?).
Selvom original banegården er nedlagt for mange år siden, står mange af bygningerne der endnu og museet holder faktisk til i de to ringremiser, der kan ses midt på anlægget.
Hvordan man klarer en afsporing midt inde på anlægget ved jeg ikke - en drone?
Det blev desværre kun til 3 billeder da der både var mørkt og opsat glas hele vejen rundt.

[image]

[image]

[image]

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af Steff, 16/9 2017, 12:24 (2634 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy

Fuldstændig enig, men på den anden side viser det jo også godt, hvorfor der knibes lidt med pladsen på et "privat" anlæg.
Jeg var der første gang i 2007, hvor en antal pensionister var ved at tænker på, hvordan det skulle laves, en aldeles tom plade!

Men det giver jo en standard!

Sådan ser området ud for et par år siden.
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af El Capitan, 19/9 2017, 13:53 (2631 dage siden) @ Steff

Sådan ser området ud for et par år siden.

Jeg var der for et par år siden, men jeg har vist ikke gjort mit forarbejde, for den rest af banegårdshallen havde jeg ikke noteret mig.
Ellers var jeg faktisk en smule skuffet over museet. Bevares, det er da pænt, men måske var en del af materiellet bare på udflugt den dag ...

Selv om remiserne - og dermed museet - ligger lidt afsides i parken, så er der stadig sporforbindelse.
Prøv i øvrigt at se på Google Maps, hvor mange af de gamle broer fra baneterrænet, der stadig går hen over Yorckstrasse.

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af Steff, 19/9 2017, 16:31 (2631 dage siden) @ El Capitan

Kære El Capitan

Nu tror jeg ikke sådan umiddelbart, at de nuværende forhold i Berlin for jernbane arkæologiske studier er lige nemme at gå til, da der jo i midten af 1940´erne blev udført nogle gevaldige påbegyndende justeringer for kommende byændringer af Royal Air Force og 8th US AAF, med henblik på en ganske og aldeles byfornyelse op gennem sidste halvdel af det 20 århundrede.

Området omkring selve ”Anhalter Bahnhof”´s banegårdshal, er jo overhovedet slet ikke som før byfornyelserne startede. Anhalter var jo en del af et helt stort banegårdskompleks med ”Dresdner Bahnhof” til højre lidt tilbagetrukket for Banegårdshallen (set ind på hovedindgangen på Anhalter) og noget mere til højre ”Potsdammer Bahnhof” med sin satellit banegård, ”Wannsee Bahnhof”.

De havde alle tre hvert deres opstillingsterræn og Potsdam og Anhalter hvert deres godsbanegård med tilhørende remiser, hvoraf Anhalters i dag danner rammen om Teknisk Museum Berlin. Altså lå selve Banegårdshallerne for Potsdam og Anhalter direkte ud til Königgrätzer Strasse (den nuværende Streesemann Strasse). Dette område var jo Berlins velkomst område og der lå nogle gevaldige flotte bygninger, en af dem eksisterer stadig over for Anhalter, nemlig ”Europahaus”, men i en noget videre tam udformning.

Europahaus ”damals” (1937)
[image]
Fotograf ukendt, arkiv Bunderarkiv, Koblenz.

Europahaus ”heute” (2010)
[image]
Foto: S. G. Dresler©

Herunder et kort over banegårdsforholdene fra 1877 omkring Postdam- og Anhalter banegårdene.
[image]
Von Architektenverein zu Berlin und Vereinigung Berliner Architekten - "Berlin und seine Bauten", Hrsg. vom Architekten-Verein zu Berlin. Berlin, 1877, Verlag Ernst und Korn. Volume 2, Beilage 5, Gemeinfrei.

Herunder et kort over banegårdsforholdene fra 1896 omkring Potsdam- og Dresdner banegårdene, hvor der ”lige” er smuttet en militærbanegård til.
[image]
Von Meyers Konversations-Lexikon - www.alt-berlin.info, Gemeinfrei.

Herunder et „nutidigt“ blik inde i banegårdshallen på Anhalter Bahnhof, middagsstilheden har lagt sig.
[image]
Foto: Steffen Dresler 2010©.

Altså ligger indgangen til Anhalter ca. 5 minutters gang fra Potsdammer Platz.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af El Capitan, 19/9 2017, 17:33 (2631 dage siden) @ Steff

Nu tror jeg ikke sådan umiddelbart, at de nuværende forhold i Berlin for jernbane arkæologiske studier er lige nemme at gå til ...

Det har du ret i, for også nu bliver der i den grad gået til vaflerne med byforbyelser - især længere inde mod bymidten.
Men det er netop derfor jeg kan lide at bruge Google Maps til jernbanearkæologi, for man kan ofte se langt flere spor i landskabet end det er muligt nede "på marken".
I dette tilfælde kan man netop oppefra se omridsene af to af de nævnte banegårde, når man sammenligner dit kort over banegårdsforholdene med satellitbillederne. Lidt ligesom med den gamle Nørrebro station, som er blevet til park i København.

Tak i øvrigt for historien og for kortet. Spændende at se, at man også der havde en næsten komplet ringremise med sammenflettede drejeskiver á la Hamburg Altona. Jeg er stødt på en mere af samme type på Maps, men jeg husker ikke hvor. De er dog tilsyneladende ikke så sjældne som jeg engang troede.
Er der nogen der har set om denne remise er inkluderet på museets anlæg? Den ser da ud til at tilhøre Anhalter Bf, omend det er godsbanegården.

Mvh
Jens

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af Steff, 19/9 2017, 21:25 (2631 dage siden) @ El Capitan

Tak i øvrigt for historien og for kortet. Spændende at se, at man også der havde en næsten komplet ringremise med sammenflettede drejeskiver á la Hamburg Altona. Jeg er stødt på en mere af samme type på Maps, men jeg husker ikke hvor. De er dog tilsyneladende ikke så sjældne som jeg engang troede.
Er der nogen der har set om denne remise er inkluderet på museets anlæg? Den ser da ud til at tilhøre Anhalter Bf, omend det er godsbanegården.

Kære Jens

Jeg kan blive lidt i tvivl når du omtaler "en næsten komplet ringremise". Der hvor den i sin tid lå, hvis jeg har forstået dig rigtigt, nemlig helt ude til højre på tegningen, er nu erstattet af andet remisekompleks (med en ALDI). Den eksisterer altså ikke mere. Muligvis ødelagt under krigen? Og de to remiser i forlængelse af hinanden ER teknikmuseets jernbaneafdeling, hvilket også tydeligt fremgår af Google maps. Der er ikke andre udendørs faciliteter tilhørende museet i den retning.

Google-maps versionen er outdated, da der allerede nu er bygget mange flere bygninger rundt omkring og i "Mitte" bl.a. Berliner Schloss overfor, hvor "Erichs Lampeläden" lå (DDR parlamentet). Derfor er det næsten en "must" at kombinere luft/satellit foto med kort fra "før verden gik af lave", altså frem til 1945 i dette tilfælde. De fleste af disse kort kan du Google, f.eks. "Berliner Karte 1945" og se hvad der kommer frem du kan sammenligne med. Masser af gader har jo fået nye "politisk korrekte" navne, er forsvundet eller ændret rute. Af en eller anden grund er Hermann Göring Strasse nu omdøbt til Ebert Strasse og førstnævnte skal man nok ikke spørge om, hvis man er faret vild:-).
Så gamle kort alene er no go og Google kort alene no go. Altså altid en kombination.
Det ville jo være dejligt som med de kort der fandtes/findes??? over Danmark med en før og nu funktion til at lave sine grundstudier med.
Men god fornøjelse med jernbanearkæologien i Berlin, altid spændende.
Så kan man altid afslutte dagen med en tur i TURBERG (Lietzenburger Str. 51,) ikke langt fra KDW og "Kudam" og bruge en forfærdelig masse € :-P .

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af Steff, 19/9 2017, 22:45 (2631 dage siden) @ Steff

Årrh for h.... Jens:-)

Der faldt RM i Groschen, du mener jo selvfølgelig MODELLEN på museet. Jeg var jo allerede faret ud i den store verden med google maps og kort for at se på den rigtige i 1:1:-D
Tja, det ved jeg ikke om denne remise er/skal med, men måske kan Tommy svare. Han har jo sidste set modellen.

Godnat og sov godt, jeg trænger åbenbart!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af Georg Schmidt, 19/9 2017, 23:57 (2631 dage siden) @ El Capitan

Jeg var engang i firserne på arkæologitur i vildnisset ned mod gitterbroen. Man kunne finde mange banerester derinde, har vist lidt flere billeder liggende et sted.

[image]


[image]


[image]

M v h
Georg

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af bygger01, Herning, 16/9 2017, 23:49 (2634 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det med skjul bamegård tror jeg ikke er helt rigtig .......

For da vi var for 6-8 år siden, var der langs en væg indtil remisen en paternoster, der kunne tage lange togstammer !

--
Jørgen Steffensen

Avatar

Anhalter Bahnhof - et rigtigt modeljernbaneanlæg

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 17/9 2017, 14:38 (2633 dage siden) @ Tommy Nilsson

Helt enig, Tommy - det her kan "legetøjsanlæg" slet ikke være måle sig med.
Et rigtigt modeljernbaneanlæg er en rigtig jernbane i model - eller burde være det.
Det er et aldeles imponerende anlæg - det må og skal ses, hvis jeg kommer på de kanter en skønne dag.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Anhalter Bahnhof - den anden lørdag i hver måned

af Nordexpress, 18/9 2017, 15:08 (2632 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Lidt søgning afdækker, at anlægget sættes i drift den anden lørdag i hver måned samt på visse helligdage - især jul.

Technikmuseum Veranstaltungen

God fornøjelse, jeg vil (også) forsøge at komme forbi på en sådan køredag.

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak