Børge Ronaldo Diethmar Ressing fødtes i 1928 i København som søn af skibskok Ditlev Ressing og dennes chilenske hustru Julieta Ressing født Preciado. Uvist af hvilke årsager, var Børge imod alt og alle – ignorerede enhver autoritet – det være sig voksne i nabolaget, skolens lærere eller "lovens lange arm" i særdeleshed. Forældrene var magtesløse over denne ondsindede rebel. Børge var en rigtig skidt knægt. Senere i livet kunne man af autoriteter, som Børge var aldeles immun overfor, tilføje Københavns kommunes diverse magistrater, skattevæsenet, toldvæsenet, Københavns Sporveje eller de Danske Statsbaner for den sags skyld.

Børge blev udlært som ungkok og senere kok i søfarten – og med et par forsinkelser erhvervede han med lodder og trisser et svendebrev og kunne nu følge i sin faders fodspor som uddannet skibskok. Hans karriere til søs var kortvarig. Imidlertid var Børge ikke helt uden evner udi sit fag. Han kunne piske de mest fantastiske mayonaiser og tilpasse disse med diverse krydderier til forskellige retter. Ved anvendelse af økonomiske midler der ”pludseligt” var kommet ham i hænde – slog han sig ned i Næstved som mayonaisefabrikant. Og forretningerne gik snart strygende.

Trods hans successfulde debut i forretningslivet – havde Børge til stadighed overordentligt svært ved at indse, at Oms (senere Moms) skulle erlægges til det offentlige. Utallige batailler med skattevæsenet på ligeså utallige møder med ligningsmyndighederne kunne ikke afrette fabrikant Børge R. D. Ressing. Og hans virksomhed var konstant truet af pantefogeden og lukning. Som om dette ikke var nok havde Børge ligeledes bortdrukket sit kørekort og kunne velsagtens også tapesere et middelstort familiehus med ubetalte parkeringsbøder. Sager hobede sig op. I årtier havde han med større og større advokatregninger til følge, holdt sin fabrik oven vande, men den 31 oktober 1974 var det omsider lukketid. Bagmandspolitiet og Skattevæsenet havde tilsidst vundet deres første slag og det blev dermed det sidste.

Det er uklart hvad Børge beskæftigede sig med i tiden efter straffene for skattesvig, mandatsvig, dobbelt bogføring, ulovlig import, ubetalte bøder og berigtigelsessager fra Toldvæsenet – men en serie – i første omgang uopklarede knivstikkerier i DSB, der begyndte i 1972 og afsluttedes på den for Børge R. D. Ressing skæbnesvange novembereftermiddag i 1981 kan efter politiets opklaringsarbejde kaste lys over sagen. I alt 8 knivstikkerier – alle med DSB-togførere som ofre og alle tilsyneladende motiveret af vægring mod konsekvenserne af det vi kalder ”ugyldigt rejsehjemmel” – fandt sted i bemeldte periode. Hans mange togrejser udførtes normalt som gratist i vognenes toiletter. Men "alt optaget" - blev hans skæbne.


Her kigger vi ind i Bgh 50 86 29 – 63 114-6 på den spektakulære dag. Pågribelsen af Børge R. D. Ressing udførtes af 1 civilbetjent og 2 uniformerede. Børge søger flugt mod kupéens vindue – men nedskydes af overbetjent Svend Knud Klahr. Herved fandt Børge R. D. Ressing sin banemand.

S. Knud Klahr blev senere trukket igennem en tjenestemandssag for anvendelse af skydevåbnet, men frifandtes grundet de mange knivstikkerier, der talte for at der var tale om en utilregnelig og farlig forbryder.

Blandt Børge R. D. Ressing’s efterladenskaber fandt man ud over de allerede nævnte uhyre mængder af parkeringsbøder, sagsakter og stævninger – ikke mindre en 1233 ifö-knopper – formentlig tilhørende diverse offentlige toiletter - afskruet og neglet af afdøde.

mvh
Chr