MX fra McK - Signalposten forum

Det ser ud til at næste nyhed fra Mck er MX: http://mck-h0.dk/kategori/test-overkategori/dsb-mx/
Spændende!

mvh
Niels Kristiansen

Spændende om der kommer privatbanevarianter.

Thomas

Ser ud til at McK følger med her ????
http://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=9127

Johnni

Hej
Ja jeg havde forventet den før ME, da Heljans er fra forrige århundrede, men nu kommer den.
vh
Bent Larsen

Hejsa.

Hmm.

Uforståeligt at lave reproduktion, har ham Mck ingen visioner andet end at kopiere andre ?

Eller køber han de gamle støbeforme billigt og genudgiver, åh selvfølgelig ny vin på gamle flasker ! (Sådan laver man penge)

Formene er ikke ejet af leverandøren, men producenten i kina, så Mck køber bare overdelene afstøbt i de gamle støbeforme, som hverken Heljan eller Hobbytrade ejer derimod den kinesiske producent.

I formene får Mck lavet små indsatse med ændringer !

Kom dog med noget vi ikke har !

Han kunne lave træ motorvogne, gammel Ml, Gammel Mx, Mp motorvogn eller andet som ikke findes !!!

Vi mangler Henschel Mh, Køf traktor.

Her står 5 Heljan Mx maskiner, så det er ikke noget jeg mangler !

Her står Heljan Bn og Bns.

Her står 2 Me fra Hobbytrade !

Jeg er glad for mine Mck Ardelt, Mz III.

Ellers er jeg er totalt uforstående !!

Hilsen Erling.

Så for den .

Så er dobbeltproduktion kortet lagt uha da

Har du bevis for dine påstande om at det "bare" er en Heljan som de laver om ?

Så når Roco,Mærklin NMJ etc laver en MY så laver de også bare fra den samme form ?

Denis Petersen

Jeg tror at du skulle prøve at sætte dig lidt mere ind i modeltogs produktion inden du udtaler dig på den måde....

Hej
Da Heljan startede MX projektet op havde de støbemaskiner i Søndersø endnu . Jeg var på besøg hos Heljan med KMJK ig en klub mere, det var her projekt MX løft i flok startede.
Vh
Bent Larsen

Det er da uden tvivl en maskine der kan sælge godt, men da jeg har flere fra Heljan i forvejen, havde jeg mere håbet på at det var IC3 eller IR4 der blev annonceret som nyhed. Men en MX med rangerplatforme, korrekt lys og blink på taget for dem der havde det ... så vil jeg ikke sige, at jeg ikke kunne finde på at købe en :-D

Dem der kører moderne tog har ingen rangermaskiner. MK'en der dækker perioden 1996 til i dag, er der ingen der har lavet (på nær et begrænset oplag fra OKT), og den kan endda laves i mindst 5 bemalinger. Den forstår jeg ikke, at der ikke er en der går i gang med.

Jeg syntes det er fedt, at McK kører sådan på med modeller, og jeg prøver det bedste jeg har lært, at følge med.

Hej
ja de skal nok blive solgt, og de får løst problemet med AC hjul, så det ikke bliver en gentagelse af ME.
vh
Bent Larsen

Dem der kører moderne tog har ingen rangermaskiner. MK'en der dækker perioden 1996 til i dag, er der ingen der har lavet (på nær et begrænset oplag fra OKT), og den kan endda laves i mindst 5 bemalinger. Den forstår jeg ikke, at der ikke er en der går i gang med.

McK er mest til epoke IV, såvidt jeg har hørt. Derfor er det mest materiel i perioden 1974-1987 han kommer med. Jeg har engang forsøgt at overtale ham til en MK - det tror jeg ikke han vil. og slet ikke fordi der ikke er nok versioner i den lave ende af perioden. Han ønsker ikke at lave versioner i udenlandske varianter. Derfor kunne det være, at vi skal overtale Dekas til at presse lidt på :-)

hilsen Jan

--
FREMOdern epoke IV-VI

Man kan vel selv købe nogle Mx lokomtiver af Dekas og lave nogle andre farvevarianter!!
Og så sælge dem under eget navn!

Jeg har lige reserveret DSB MX 1004 fra McK. Jeg glæder mig til, at den skal køre grus på mine hoved- og sidebaner.
//Bjørk

Vil reservere mx1019 i DSB udgaven. Men håber også der kommer Mx i BLDX bemaling og andre privatbane selskabs udgaver

Det vil så nok ikke have noget med McK og gøre jo når det omhandler privatbane, men tror ikke man skal sætte næsen for højt op. men nu må vi jo se.

Denis Petersen

Det vil så nok ikke have noget med McK og gøre jo når det omhandler privatbane, men tror ikke man skal sætte næsen for højt op. men nu må vi jo se.

Denis Petersen

Det kunne jo være at Dekas kaster sig over nogle af privatbanerne, ligesom de har gjort med passagervognene.

Johnni

Lad os håbe, at Dekas vil lave OHJ MX & Lollands Bane MX som de nu har lavet vogne til :-)

at der endelig er en producent som producere efter eget hoved og ikke efter hvad der allerede er på markedet fra andre producenter.

Personligt ejer jeg ingen af Mck´s modeller.

Der står at man vil producere 8 varianter a 150 stk = 1200 stk og vi taler formnyhed af metalstøbt-overdel. Når man tænker alt det ævl og kævl der har været fra bla. märklin i årtier om hvor dyrt det ville være af lave en ny form af MY´eren, så er dette da påfaldende.

Spørgsmålet er vel efterhånden om de udenlandske producenter overhovedet har fremtid i Danmark når vil taler DSB-materiel. Mck har jo efterhånden lavet ret mange modeller, og man kan vil ikke udelukke at der måske kommer genoptryk af udsolgte modeller.

Enig – McK står for et tiltrængt paradigmeskift, teknologisk og fremadrettet , hvilket er nødvendigt for vores hobbys overlevelse.

//Bjørk

At Mck laver Mx, er for mig en drøm der går i opfyldelse ;-)

Hej
Så vil jeg da håbe at McKs teknologisk fremadrettet bevirker at McKs AC trækkraft får køreegenskaber som udenlandske DC fabrikanters AC trækkraft.
vh
Bent Larsen

Er ved at kreére en anmeldelse lig den jeg lavede om Heljans Lynetter. De laves vha. et par fotos af maskinen + alle de forudfattede meninger "modeltogfolket" har om producenten/produktet. - anmeldelsen er allerede lavet!!! Men udkommer først når maskinen er til salg!!!

--
Mvh
Flemming Ormstrup
SVJMJK

Disruption (det er jo blevet et buss-word på moderne dansk, nok fordi der ikke sker en dyt nyt i dk) har allerede fundet sted i modelbanebranchen.

1) produktionsomkostningerne har ændret sig markant med digitalisering af designprocessen. Man kan designe pr distance og det er muligt at producere i meget små serier, da samling af modeller i høj grad er håndarbejde. Der er intet der tyder på robotternes indtog i den proces foreløbig.

2) kundegrundlaget har oplevet et skift. fra mange kunder med mindre samlinger til færre, hvoraf nogle har virkelig store samlinger af modeltog. Dvs produktion til drømmenes modeljernbane. Jeg vil vove den påstand at modeller i stigende grad ophober sig hos et antal ivrige samlere og i stadig mindre grad ruller på modelbaneanlæg. Det giver volumen i mange varianter i små oplag og kombineret med ændrede produktionspriser kan man få økonomien til at løbe rundt.

3) overalt i Europa ser vi con amore investorer i modeltog. Det er godt for udbuddet. Vi havde ikke set Lenz lancere modeller i 0 eller LS modeller med deres store udbud. Det har vi også set i DK og der er altid godt.

4) højere grad af kundeaccept af at konstruktioner ikke altid er helt optimale i forhold til en eller anden specifikation - det følger af at man producerer til en ganske amatøragtig udarbejdet semi-fælles standard. Grænsefladen til den fælles norm er simpelthen for kompliceret og der er for stor variation på begge sider af grænsefladen (bare det af folk selv lægger deres spor mere eller mindre godt er et problem). Standarder er godt, men forhindrer også udvikling, så derfor skal vi bare være glade for dette forhold, uanset at det kan give anledning til ærgrelser for den enkelte. Men man leverer ikke tilbage, for det er "MÅ HA'-modeller" som en større norsk aktør engang sagde.

Alt i alt betyder det at de traditionelle producenter er trængte, endda meget trængte, for har man opbygget en stor organisation er det svært at skalere ned. Priserne rykker sig ikke i opadgående retning. Modeltog med den nuværende udvikling vil i fremtiden bestå af nogle få "store" som bliver mindre og mindre, samt den spændende underskov af små der lever på flash collections. Det rigtig spændende er at branchen er så lille, at udbydere og især kunder ikke rigtig ved hvad de er vidende til og dermed spiller med som gode autentiske statister.

--
ئۇلغىك

Disruption (det er jo blevet et buss-word på moderne dansk, nok fordi der ikke sker en dyt nyt i dk) har allerede fundet sted i modelbanebranchen.

1) produktionsomkostningerne har ændret sig markant med digitalisering af designprocessen. Man kan designe pr distance og det er muligt at producere i meget små serier, da samling af modeller i høj grad er håndarbejde. Der er intet der tyder på robotternes indtog i den proces foreløbig.

2) kundegrundlaget har oplevet et skift. fra mange kunder med mindre samlinger til færre, hvoraf nogle har virkelig store samlinger af modeltog. Dvs produktion til drømmenes modeljernbane. Jeg vil vove den påstand at modeller i stigende grad ophober sig hos et antal ivrige samlere og i stadig mindre grad ruller på modelbaneanlæg. Det giver volumen i mange varianter i små oplag og kombineret med ændrede produktionspriser kan man få økonomien til at løbe rundt.

3) overalt i Europa ser vi con amore investorer i modeltog. Det er godt for udbuddet. Vi havde ikke set Lenz lancere modeller i 0 eller LS modeller med deres store udbud. Det har vi også set i DK og der er altid godt.

4) højere grad af kundeaccept af at konstruktioner ikke altid er helt optimale i forhold til en eller anden specifikation - det følger af at man producerer til en ganske amatøragtig udarbejdet semi-fælles standard. Grænsefladen til den fælles norm er simpelthen for kompliceret og der er for stor variation på begge sider af grænsefladen (bare det af folk selv lægger deres spor mere eller mindre godt er et problem). Standarder er godt, men forhindrer også udvikling, så derfor skal vi bare være glade for dette forhold, uanset at det kan give anledning til ærgrelser for den enkelte. Men man leverer ikke tilbage, for det er "MÅ HA'-modeller" som en større norsk aktør engang sagde.

Alt i alt betyder det at de traditionelle producenter er trængte, endda meget trængte, for har man opbygget en stor organisation er det svært at skalere ned. Priserne rykker sig ikke i opadgående retning. Modeltog med den nuværende udvikling vil i fremtiden bestå af nogle få "store" som bliver mindre og mindre, samt den spændende underskov af små der lever på flash collections. Det rigtig spændende er at branchen er så lille, at udbydere og især kunder ikke rigtig ved hvad de er vidende til og dermed spiller med som gode autentiske statister.

Tak for de indsigtsfulde ord. Ja, standarder kan være en hæmsko for udvikling, men gudskelov er der alligevel sket noget på modeljernbaneområdet siden 1956. Det begyndte vel med, at Märklin og til dels Fleischmann udkonkurrerede nedenstående stykke trækkraft, hvorefter det kom en formmæssigt pænere, men teknisk set ringere fætter fra den anden side af jerntæppet:

[image]

... og modeljernbanefolket har også ændret sig (eller har det?):

[image]
(KF-S/DJM)

Med venlig hilsen
M :-) rten

Med en MX fra McK kan der sikkert ventes en så skalatro model som muligt. Heljans er ikke 1:87, den er tydeligt for høj. Desværre.

Hej
En hurtig sammenligning med tegningen i MM 8 passer målene, den kan ikke være meget for høj.
vh
Bent Larsen

Hej
Her Heljans MX i selskab med MY fra Mærklin, Heljan og Long. De er da ca. lige høje.
Vh
Bent Larsen
[image]

Hej
En hurtig sammenligning med tegningen i MM 8 passer målene, den kan ikke være meget for høj.
vh
Bent Larsen

Hej Bent
MM8 ? - tyskbygget Mx ? ;-) - nå, spøg til side...
Når jeg sammenligner højden på min Heljan Mx (AC) med tegningen på side 115 i MM5, er den ganske rigtigt ca 3 mm for høj, svarende til ca 6%. Eller 26 cm ude i virkeligheden.
Tegningen kan selvfølgelig være forkert.
Ikke fordi de 3 mm spiller nogen rolle for mig, men for nu at være pedantisk... :-)
Mvh
Søren

Hej
En hurtig sammenligning med tegningen i MM 8 passer målene, den kan ikke være meget for høj.
vh
Bent Larsen

Hej Bent
MM8 ? - tyskbygget Mx ? - nå, spøg til side...
Når jeg sammenligner højden på min Heljan Mx (AC) med tegningen på side 115 i MM5, er den ganske rigtigt ca 3 mm for høj, svarende til ca 6%. Eller 26 cm ude i virkeligheden.
Tegningen kan selvfølgelig være forkert.
Ikke fordi de 3 mm spiller nogen rolle for mig, men for nu at være pedantisk...

Hejsa,

Tre mm lyder voldsomt, og personligt har jeg ikke hørt om den forskel før nu. Men det kan naturligvis have været en "offentlig hemmelighed". Hvor ligger de 3 mm på modellen? Er det på vognkassen, på hjulene (AC/DC) eller undervognen? Dårlig samling? Hvem vil måle efter. Har ikke selv modellen.

Med nysgerrig hilsen
M :-) rten

Hej
Den højde jeg har målt på Heljans MX er ca. 48,5 mm d.v.s. ca. 1 mm for høj.
vh
Bent Larsen

Bør du ikke specificerer hvor dine måling kommer fra

Er det fra overkant skinne til overkant tag eller ..............

--
Jørgen Steffensen

Hej
Hvis du læser Peter H indlæg skriver han den rigtige afstand i 1:87 er 47,64 mm, og jeg måler Heljans til ca. 48,5 mm over skinnekant, ca. 1 mm hvis vi ikke skal ud i tiendedele.
vh
Bent Larsen

Max. højde eller til overkant tag .....

--
Jørgen Steffensen

Hej.

Som ophavsmand til alt det her skylder jeg jo at fortælle, hvorfra jeg har min opfattelse af højden. Da jeg i sin tid modtog MXéren fra Heljan, syntes jeg umiddelbart, den virkede for høj, især når den stod sammen med andet materiel, der havde korrekt højde. Ved måltagning fra MM og med skydelære fandt jeg, at maskinen var for høj. Konsultation hos Mads, Trinbrættet, bekræftede det. Jeg har ikke længere modellen, men kan huske, at jeg fandt, at højdeforskellen lå i øverste del af vognkassen, vinduessprossen/vinduerne afveg i mål fra tegningen, og det var mere end én mm. Det var i hvert fald mit resultat. Jeg ser, at andre med modellen finder, at afstanden mellem bogie og vognkasse er årsagen. Hvorom alting er, så er det jo en meget populær model, og at jeg fandt højden "generende", har heldigvis slet ikke været et problem for andre. :)
Hilsner
Niels

Hej
En hurtig sammenligning med tegningen i MM 8 passer målene, den kan ikke være meget for høj.
vh
Bent Larsen

Hej Bent
MM8 ? - tyskbygget Mx ? - nå, spøg til side...
Når jeg sammenligner højden på min Heljan Mx (AC) med tegningen på side 115 i MM5, er den ganske rigtigt ca 3 mm for høj, svarende til ca 6%. Eller 26 cm ude i virkeligheden.
Tegningen kan selvfølgelig være forkert.
Ikke fordi de 3 mm spiller nogen rolle for mig, men for nu at være pedantisk...
Mvh
Søren

Mine målinger er foretaget på Heljans Mx 1011, og som tidligere nævnt, AC-udgaven.
Jeg har målt 51,6 mm fra s.o. (skinneoverkant) til top af rilleudstødning.
På min udgave af tegningen i MM5 er samme mål 48,5 mm.
Altså en difference på de tidligere nævnte ca 3 mm.
Tegningens l.o.p. (længde over puffere) er 210 mm, hvilket svarer til 18,27 m i 1:1, men burde korrekt være 18,33 m, hvilket ikke er mere end 0,3% galt. Denne kontrolmåling viser at tegningen i hvert fald ikke er blevet reproduceret forkert i bogen, men beviser selvfølgelig ikke at tegneren ikke har tegnet højden af lok'et forkert. Jeg har desværre ikke adgang til originalens højde, så jeg direkte kan kontrollere.
Nogen der har en originaltegning ? :-)
Mvh
Søren

PS målingen er foretaget ved at stille lok'et på en stump spor på en plan overflade, lægge en klods vandret oven på rilleudstødningen, og måle højden til oversiden af denne, fra den plane overflade, med en skydelære. Det målte fratrækkes så tykkelse af klods og fratrække højde af spor til s.o.

Hej

Efter at have kontrolmålt min tegning på PC'eren, kan jeg oplyse at den er 47,5686
i højde fra tagryg til SOK.

Tegningerne i bogen måler jeg til 47,5 fra tagryg til SOK, det er vist også i orden.

Mvh
Tegneren

Mange tak for det, Tegner.... ;-)
Det var jo sådan set også min underforståede pointe, at tegningen var ok.
Og tak for tegningerne, samt al det andet arbejde i MM5! :-)
- Når man nu har lejlighed til at stile takken til den rette...
Mvh
Søren

Tak for de pæne ord :-)

Goddag

Mx lokomotivet måler 4145mm i 1:1, fra skinneoverkant til tagets centerlinie. Det giver 47,64mm i 1:87.

Men så er der jo max. højden, målt fra skinne overkant over udstødningsrille, kedelskorsten og ventilator.
Det giver 49,4mm i str. 1:87.

Mvh
Peter H

:-)

mx tegning : h087

[image]

lidt fotos :

MX 1001,
1960 Nohab
foto : Nohab
[image]

MX 1002,
1960 - Fredericia,
foto : Arne Kirkeby/OMJK
[image]

MX 1003,
1960 Odense
foto : Arne Kirkeby/OMJK
[image]

MX 1021
1960 ved Odense
Foto : Arne Kirkeby/OMJK
[image]

MX 1032
1964 Thisted
Foto: Christian Oddershede
[image]

min Heljan MX måler så 48,5mm fra S.O til tagrundning som Bents, og i forhold til 1:1 (4145) skal den være 47,64, så 0,86mm før høj - det jo en katastrofe, dur ikke, væk med den, fy føj da Heljan - det må jo blive et Randers reb på Esbjerg to(r)v - sådan en megastor højdeforskel kan man jo ikke leve med :-(
PS : husk så lige at måle McKs MX når den kommer :-D

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk

min Heljan MX måler så 48,5mm fra S.O til tagrundning som Bents, og i forhold til 1:1 (4145) skal den være 47,64, så 0,86mm før høj - det jo en katastrofe, dur ikke, væk med den, fy føj da Heljan - det må jo blive et Randers reb på Esbjerg to(r)v - sådan en megastor højdeforskel kan man jo ikke leve med

0,86 mm! Jamen, det er skam en alvorlig sag, hvis man kører på code 50 skinner, mens det jo nok burde være til at leve med for alle dem, der kører på code 100 og er ligeglad med det.

Vh
M :-P rten

Så har vi målt en Heljan MX. Både højde til tagtop, højde til skorstenstop, bredde, puffediameter, hjuldiameter mm.
[image]
Resultatet blev - aflæs selv.
[image]
Men der skulle jo også måles til skorstenens top - kræver to mand.
[image]
Her var målet også ca. 1 mm for stor.
Andre mål: puffer, bredde, drivhjulenes diameter passede på hele mm.
Maskinen er ca. 1 mm for høj fordi afstanden mellem bogie og undervogn er for stor !!!

p.s. målene på 1:1 maskinen taget fra DSB litra MX fra Lokomotivets forlag ISBN 87-90-779-01-0 og
en tegning fra Dansk Jernbanearkiv samt driftsmateriellet 1970 side 2.17

--
Mvh
Flemming Ormstrup
SVJMJK

-så fik I da det slået fast.... ;-)

mvh
Chr

--
[image]

Nej nu må I stoppe; Skal man måle noget så vigtig, er det eneste rigtige man kan bruge, en micrometer skrue. ;-)

Nu er det jo ikke enhver modelbaneentusiast beskåren, at have så nøjagtige måleinstrumenter, så en ganske almindelig skydelære, bør vel være fuldt tilstrækkelig.
Vi er vist kommet dertil, hvor insektformering nyder fremme, og selv "nittetællere", kan vel ikke - med rimelighed - påstå at Heljans MX er ude af proportioner, i en sådan grad, at det påkalder sig særlig opmærksomhed.

Jeg er den glade indehaver af 6 styks af slagsen, og jeg har aldrig haft selv de mindste problemer med deres kørsel - på Märklins C-spor!- og jeg er helt tilfreds med den størrelse de har!

Med laser måleudstyr, kan man sikkert finde flere divergerende måleresultater, men hold nu op, hvor vil I hen med at kunne måle så små tolerancer? Er det ikke vigtigere at vi får nogle, særdeles vellignende modeller, og som kører som de skal?

Når Heljan laver modeller der aldrig kommer til køre som de skal, står jeg langt fremme i køen med kritik, men vil så også rose de mange velfungerende modeller de har beriget markedet med.

Jeg er temmelig sikker på, at McK's MX, ligeledes vil kunne klandres for - hos visse personer - ikke at være 100% nøjagtige i alle henseender - men igen, who cares!
Jeg glæder mig til det tidspunkt, hvor nogen gør opmærksom på, at vægten af loket ikke er korrekt i 1:87 :-P .

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Hej
jeg vil da lige opfordre til at have en skydelære i baglommen i morgen til dem der skal til fødselsdagsfest hos Hobbykæden, hvis McK/Dekas præsenterer MX prototype.
vh
Bent Larsen

Øhh, hvorfor dog det? Enten stoler man på det præsenterede produkt, her ved visuel kontakt samt produktoplysninger, eller man kan vælge ikke at interessere sig for produktet!
Har du måleinstrumenter med hver gang du køber en model? I så fald har jeg medlidenhed med dig, for i så fald må din modelsamling, være af et yderst beskedent omfang. Ja, man undres til stadighed ;-) .

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Hej
Nej jeg hænger mig ikke så meget i en mm fra eller til, det er da bare om McK kan slå Heljan med et par tiendedele, det vil nok glæde flere McK fans.
vh
Bent Larsen

Ser du,den dag vægten bliver skala korrekt, kommer det til at knage i de mange anlæg landet over, ja de fleste vil nok kolapse under vægten, hvis det da lykkes modeljernbane manden at få slæbt lok'et ind på anlægget :-D . En sjov tanke er det da. futfar.

Ser du,den dag vægten bliver skala korrekt, kommer det til at knage i de mange anlæg landet over, ja de fleste vil nok kolapse under vægten, hvis det da lykkes modeljernbane manden at få slæbt lok'et ind på anlægget. En sjov tanke er det da. futfar.

Slæbe lok´et ind på modelbanen? Det vil kunne bæres af et barn på under 2 år !

Nu kommer skinnerne ikke til at knage, tværtimod!

Det meste modeltog er faktisk tungere end sit forbillede hvis vi skal gange op!

Ifølge Jernbanen.dk vejer en Me 122 tons.

McK Me 1502 DC er vejet til 706 gram og Me 1508 DC 683 gram.

Hvis vi skal regne på det, så bliver det til

Me 1502 706*87*87*87 = 464903118 gram eller 464,9 Tons!

Me 1508 683*87*87*87 = 449757549 gram eller 449,7 Tons!

Når vi snakker vægt, skal vi nemlig ligesom ved rumfang huske at skalere alle 3 dimensioner (X,Y,Z) (Længde, Bredde, Højde) ;-)

En Me skulle hvis tro mod forbilledet veje 182,2 gram. :-D

James så vejer ME´eren jo alt for meget i model, og ikke blot i petitesse-afdelingen som med MX´erens 1mm for høj. En vægt som er over 100% for høj er da alt for meget. Især når man tænker på den teknologiske udvikling der er sket fra Heljans Mx kom på markedet og så til Mck´s ME. Indmaden burde da kunne laves meget lettere i løbet af de næsten 20 års forskel.

Interessant. Vil du også formindske gnidningskoefficienten mellem hjul og skinne med 87? I så fald hvordan?

Thomas

Kære Gæst..
Det var med fuldt overlæg, at jeg sluttede mit indlæg med en henvisning til vægten af et modellok. Og her kan vi fint medtage vægten af vogne, ligeså. Og jeg blev så ikke skuffet, for der er jo så stærkt divergerende meninger om den korrekte vægt ;-) .

Langelandsbanen har helt ret i sin udregning, når han kommer frem til en skalatro vægt på 182,2 gram.

Men hvis vi tager hans udregning på et ME-lok, hvor mange vogne tror du så at et modellok med så ringe en vægt, vil kunne trække? Jeg kender ikke svaret, men jeg fornemmer, at det dårligt nok ville kunne trække sig selv, uanset hvor mange hæfteringe man så end udstyrer loket med.

Modelfabrikanterne udfører ganske nøje beregninger hvad angår lokets motorydeevne, lokets vægt, tilsammen dets trækkraft. Der indgår flere andre parametre, men lad os vende tilbage lokets vægt. Langt de fleste modelloks tilføres en ekstra vægt, netop for at øge trækkraften, for uden ekstra vægt - samt i visse tilfælde med monterede hæfteringe - vil trækkraften være yderst ringe. I den sidste ende, drejer det sig om, at loket kan "få fat i skinnen" med størst mulig - rimelig - belastning på krogen!

Min erfaring viser, at det sjældent er motorens ydeevne der begrænser lokets evne til blive hårdt belastet, det er lokets vægt - og dermed evne til at "få fat i skinnen", måske fordi det vejer for lidt, og så kommer der jo hjulslip :-| .

Så vær du glad for, at et lok vejer det det gør, ellers var det nok ikke mange togstammer du kunne trille rundt med :-D .

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Kære Gæst..
Det var med fuldt overlæg, at jeg sluttede mit indlæg med en henvisning til vægten af et modellok. Og her kan vi fint medtage vægten af vogne, ligeså. Og jeg blev så ikke skuffet, for der er jo så stærkt divergerende meninger om den korrekte vægt.

Langelandsbanen har helt ret i sin udregning, når han kommer frem til en skalatro vægt på 182,2 gram.

Men hvis vi tager hans udregning på et ME-lok, hvor mange vogne tror du så at et modellok med så ringe en vægt, vil kunne trække? Jeg kender ikke svaret, men jeg fornemmer, at det dårligt nok ville kunne trække sig selv, uanset hvor mange hæfteringe man så end udstyrer loket med.

Modelfabrikanterne udfører ganske nøje beregninger hvad angår lokets motorydeevne, lokets vægt, tilsammen dets trækkraft. Der indgår flere andre parametre, men lad os vende tilbage lokets vægt. Langt de fleste modelloks tilføres en ekstra vægt, netop for at øge trækkraften, for uden ekstra vægt - samt i visse tilfælde med monterede hæfteringe - vil trækkraften være yderst ringe. I den sidste ende, drejer det sig om, at loket kan "få fat i skinnen" med størst mulig - rimelig - belastning på krogen!

Min erfaring viser, at det sjældent er motorens ydeevne der begrænser lokets evne til blive hårdt belastet, det er lokets vægt - og dermed evne til at "få fat i skinnen", måske fordi det vejer for lidt, og så kommer der jo hjulslip.

Så vær du glad for, at et lok vejer det det gør, ellers var det nok ikke mange togstammer du kunne trille rundt med.

Men hvad med virkningsgraden??
Hvis modelproducenterne vitterligt afvejede deres produkter med skalatro vægt. Vogne såvel som trækkraft. Og ladningerne af brugerne blev tilpasset korrekt massefylde. Er virkningsgraden for et modeltog så skalatro overfor forbilledet - eller stilles producenterne her overfor en ny opgave? Det vil blive svært at tilpasse en el-motor i et damplokomotiv - så skalatro energiforbrug sættes højere for et damplokomotiv end for et diesellokomotiv. De vil så skulle konstruere motorerne på damploks til at afgive "uforholdsmæssigt" megen varme - for at lokomotivet kan blive ineffektivt nok i.f.t. eksempelvis et diesellok.(Her tænker jeg på Futfars E-maskine - hvor HELJAN er på forkant med udviklingen) Så meget, at større modeljernbaneanlæg - via el-regningen - motiveres til at skifte til dieseldrift - og senere til el-drift med køreledninger.

Og a' pros'pos' udgifterne. For at modeljernbanemanden også har skalatro økonomi i foretagenet. Sætte sin egen løn i forhold til den danske statskasse - og indkøbe materiel efter 1:87 forholdet. En vis procentdel af hans preislerfigurer skal have "socialhjælp", "aldersrente", "bistanshjælp" , "kontanthjælp", "pension" - alt efter hvilken epoke der køres. Ligesom nogle har fordelingstal for det rullende materiel - må demografien blandt preislerfigurer må også tilpasses anlægget.

En lille mængde CO2 må også udledes i modeljernbanerummet - alt efter hvor meget diesel og damp der køres - så modeljernbanemanden opnår den korrekte atmosfære. En CO2-slukker fra FALCK kan her være handy. Den globale opvarmning må så simuleres ved at skrue op for radiatoren.

Der er skisme meget her at tage højde for... [ironi kan forekomme]

;-)
mvh
Chr

--
[image]

Kære Gæst..
Det var med fuldt overlæg, at jeg sluttede mit indlæg med en henvisning til vægten af et modellok. Og her kan vi fint medtage vægten af vogne, ligeså. Og jeg blev så ikke skuffet, for der er jo så stærkt divergerende meninger om den korrekte vægt.

Langelandsbanen har helt ret i sin udregning, når han kommer frem til en skalatro vægt på 182,2 gram.

Men hvis vi tager hans udregning på et ME-lok, hvor mange vogne tror du så at et modellok med så ringe en vægt, vil kunne trække? Jeg kender ikke svaret, men jeg fornemmer, at det dårligt nok ville kunne trække sig selv, uanset hvor mange hæfteringe man så end udstyrer loket med.

Modelfabrikanterne udfører ganske nøje beregninger hvad angår lokets motorydeevne, lokets vægt, tilsammen dets trækkraft. Der indgår flere andre parametre, men lad os vende tilbage lokets vægt. Langt de fleste modelloks tilføres en ekstra vægt, netop for at øge trækkraften, for uden ekstra vægt - samt i visse tilfælde med monterede hæfteringe - vil trækkraften være yderst ringe. I den sidste ende, drejer det sig om, at loket kan "få fat i skinnen" med størst mulig - rimelig - belastning på krogen!

Min erfaring viser, at det sjældent er motorens ydeevne der begrænser lokets evne til blive hårdt belastet, det er lokets vægt - og dermed evne til at "få fat i skinnen", måske fordi det vejer for lidt, og så kommer der jo hjulslip.

Så vær du glad for, at et lok vejer det det gør, ellers var det nok ikke mange togstammer du kunne trille rundt med.

Men hvad med virkningsgraden??
Hvis modelproducenterne vitterligt afvejede deres produkter med skalatro vægt. Vogne såvel som trækkraft. Og ladningerne af brugerne blev tilpasset korrekt massefylde. Er virkningsgraden for et modeltog så skalatro overfor forbilledet - eller stilles producenterne her overfor en ny opgave? Det vil blive svært at tilpasse en el-motor i et damplokomotiv - så skalatro energiforbrug sættes højere for et damplokomotiv end for et diesellokomotiv. De vil så skulle konstruere motorerne på damploks til at afgive "uforholdsmæssigt" megen varme - for at lokomotivet kan blive ineffektivt nok i.f.t. eksempelvis et diesellok.(Her tænker jeg på Futfars E-maskine - hvor HELJAN er på forkant med udviklingen) Så meget, at større modeljernbaneanlæg - via el-regningen - motiveres til at skifte til dieseldrift - og senere til el-drift med køreledninger.

Og a' pros'pos' udgifterne. For at modeljernbanemanden også har skalatro økonomi i foretagenet. Sætte sin egen løn i forhold til den danske statskasse - og indkøbe materiel efter 1:87 forholdet. En vis procentdel af hans preislerfigurer skal have "socialhjælp", "aldersrente", "bistanshjælp" , "kontanthjælp", "pension" - alt efter hvilken epoke der køres. Ligesom nogle har fordelingstal for det rullende materiel - må demografien blandt preislerfigurer må også tilpasses anlægget.

En lille mængde CO2 må også udledes i modeljernbanerummet - alt efter hvor meget diesel og damp der køres - så modeljernbanemanden opnår den korrekte atmosfære. En CO2-slukker fra FALCK kan her være handy. Den globale opvarmning må så simuleres ved at skrue op for radiatoren.

Der er skisme meget her at tage højde for... [ironi kan forekomme]

Ja, det er rimeligvis meget rigtigt, alt sammen. Til gengæld vil jeg så konkludere, at med kørsel efter skalatid, så lyder enhver af de på markedet værende lyddekodere fuldstændig forkert. :-| Det skal jo lyde lidt i retning af et lydbånd, der spoler, men her er der vist endnu ingen producenter, der har sendt en brugbar dekoder på markedet.

Med vanlig venlig hilsen
M :-P rten

Jeg har altid ment at skala tid er noget vrøvl.

En Ic3 kan køre 180 km/t, hvilket er en hastighed som de færreste vil udøve i praksis på en modelbane.

Man vil derimod sige 180/87 = 2 km/t ;-)

I virkeligheden ville en Ic3 således på de rette skinner være 1 time om at tilbagelægge 180 km, hvorimod vores model Ic3 ville være 90 timer om samme rejse.

Men nu skal distancen jo også være skala tro.

Så de 180 km bliver i model til 2 km eller 180 model km. ;-)

Nu er både den virkelige Ic3 og vores model den samme tid om "samme" distance.

Det betyder at vores model univers vil benytte samme tids system som den virkelige verden.

Hvis vi også ønsker at skrue på tiden og gøre den 87 gange hurtigere, så vil det betyde at modeltoget nu kører 0,02 km/model time, hvilket er noget rod, for det svarer til 2 km/t i den virkeligeverden. :-|

Så før at hastigheden ville passe til modeltid, skulle modeltoget kører 180 km/t eller 15660 model km / timen. :-| ,hvilket i model vil betyde flere gange lydens hastighed.

Nogle vil så ønske at tiden går en lille smule hurtigere fordi der ikke er så stor afstand imellem stationerne.
hvis tiden går dobbelt så hurtigt, bliver togets hastighed "automatisk langsommere"

Det skyldtes at en halv time nu er en hel modeltime og togets 2 km/t bliver derfor til 1 km/t grundet halvering af timens tid.

I model betyder det at Ic3erens hastighed nu i virkeligheden ville svare til 90 km/t.

Dette kan selvfølgelig løses ved at fordoble hastigheden, men så er toget så også den halve tid om at tilbage lægge strækningen og så vandt man altså ikke noget ved at tiden gik dobbelt så hurtigt.

Det eneste der giver mening er derfor at modelbanen følger samme tids system som os andre :-D :-D :-D

Jeg har altid ment at skala tid er noget vrøvl.

En Ic3 kan køre 180 km/t, hvilket er en hastighed som de færreste vil udøve i praksis på en modelbane.

Man vil derimod sige 180/87 = 2 km/t

I virkeligheden ville en Ic3 således på de rette skinner være 1 time om at tilbagelægge 180 km, hvorimod vores model Ic3 ville være 90 timer om samme rejse.

Men nu skal distancen jo også være skala tro.

Så de 180 km bliver i model til 2 km eller 180 model km.

Nu er både den virkelige Ic3 og vores model den samme tid om "samme" distance.

Det betyder at vores model univers vil benytte samme tids system som den virkelige verden.

Hvis vi også ønsker at skrue på tiden og gøre den 87 gange hurtigere, så vil det betyde at modeltoget nu kører 0,02 km/model time, hvilket er noget rod, for det svarer til 2 km/t i den virkeligeverden.

Så før at hastigheden ville passe til modeltid, skulle modeltoget kører 180 km/t eller 15660 model km / timen. ,hvilket i model vil betyde flere gange lydens hastighed.

Nogle vil så ønske at tiden går en lille smule hurtigere fordi der ikke er så stor afstand imellem stationerne.
hvis tiden går dobbelt så hurtigt, bliver togets hastighed "automatisk langsommere"

Det skyldtes at en halv time nu er en hel modeltime og togets 2 km/t bliver derfor til 1 km/t grundet halvering af timens tid.

I model betyder det at Ic3erens hastighed nu i virkeligheden ville svare til 90 km/t.

Dette kan selvfølgelig løses ved at fordoble hastigheden, men så er toget så også den halve tid om at tilbage lægge strækningen og så vandt man altså ikke noget ved at tiden gik dobbelt så hurtigt.

Det eneste der giver mening er derfor at modelbanen følger samme tids system som os andre

Jeg tror, at hvis du sætter en IC4 ind i din "ligning" i stedet for IC3, så ændrer svarerne sig. ;-) :-P :-D

/M :-) rten

P.S.
Naturligvis afhængigt af, om det er en Heljan IC4 eller en McK IC4. :-)

Nej nu må I stoppe; Skal man måle noget så vigtig, er det eneste rigtige man kan bruge, en micrometer skrue.

De officielle tegninger angiver vel maksimalhøjden af lokomotivet, men hvad med variationer i produktion af bogier/vognkasser og variationer i last (brændstof, dampvarmekedel etc.) og variationer i hjulslid? Det kan da sagtens flytte højden en halv mm eller mere i skala H0.

Helt grundlæggende mangler der en diskussion af hvad der er den korrekte modelhøjde? Er det tegningens maksimalhøjde eller er det en gennemsnitshøjde af køretøjet under drift?

:-D

Mvh
Carsten Lundsten

Med undervogn mener du vel underkant af vognside? Jeg vil såmænd give kritikerne ret i at Heljans MX er en smule højbenet, men hvis ikke den mm var der så ville boggien ikke have frirum til at kunne rotere, så i min eøjne må det vel være et kompromis der er nødvendigt for at få en velkørende model. En anden mulighed havde været at skrælle af boggierne i højden.
Jeg er iøvrigt den lykkelige ejer af
1001, 1002, 1014, 1015, 1016 og 1030 og jeg har ingen planer om at udskifte mine. Heljans Mx er i mine øjne et af deres bedste lokomotiver fra Heljan sammen med MO og MY.
Især 1001 og 1016 der har den gode LifeLike motor har nogle gode køreegenskaber.

Thomas

H0 vil altid være noget med kompromiser, ellers er det nok ikke lige den skala man skal dyrke......

Mvh
Claus

Jeg er iøvrigt den lykkelige ejer af
1001, 1002, 1014, 1015, 1016 og 1030 og jeg har ingen planer om at udskifte mine. Heljans Mx er i mine øjne et af deres bedste lokomotiver fra Heljan sammen med MO og MY.

Og her tilslutter jeg mig dit udsagn, bortset fra Litra MO i 1800- serien, det tog mig flere år at få dem til at køre ordentligt, bla. meget andet, ved at skifte til Märklin slæbesko!

Jeg har så 1001, M11(NJ), 1010, 1014, 1021, 1039 og 1045, ellers i DSB regi. Og jeg er fuldt ud tilfreds med deres størrelse og gørelse! Flere af dem har indbygget DLS loksound, samt Togdillens rød/hvid lysskift. Det er ren hygge at køre med dem, der er intet at klage over, og de er størrelsesmæssigt nøjagtigt som mine MY'ere, fra Heljan og Rocco. (Sagt uden at have haft fat i micrometerskrue eller andre fancy måleredskaber!).

Jeg er således næppe i McK's målgruppe for erhvervelse af endnu en model, men man kan jo aldrig vide :-P .

--
Med venlig hilsen
Futfar.

Så ser det ud til, at der snart sker noget!
Går man ind og kikker på McKs hjemmeside under trækkraft og Mx, ser det ud til, at første Mx der kommer i butikkerne, bliver Mx1044!

RSS Feed af emne

Modeljernbanelinks

Jernbanen.dk forum

Sundborg MJ

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak