Arbejdskraft er ikke gratis.

af Helge, 11/3 2017, 13:20 (2821 dage siden)

Som flere allerede har bemærket, har jeg annonceret, at vi skal have bygget en stor bane i Syddjurs. Den skal bygges og drives af en fond og en del af overskuddet skal hjælpe børn af fattige forældre. Den del af arbejdet skal laves af BROEN, en snart landsdækkende organisation, som netop tager sig af den slags.

Men fonden skal bruge penge - masser af penge - og dem skal andre fonde betale. Det vil de sikkert gerne, men chancerne stiger betydeligt, hvis de kan læse i ansøgningerne, at der er opbakning til tanken og at folk med forskellige eksperticer gerne vil bygge med. Der er også allerede tilmeldte til projektet, men der skal være mange flere.

Det er ikke meningen, at man skal gøre det gratis, der er bare ikke penge til at udbetale løn. Jeg har dog indregnet 200.000 kr i budgettet som kan bruges til at belønne medbyggerne på forskellig vis og til at sikre, at man ikke selv får udgifter på projektet.
Derudover har jeg erfaring med import og eksport og det er tanken, at fonden skal handle direkte med producenterne af modeltogsudstyr. De, der hjælper, skal kunne købe til eget brug til fondens egne indkøbspriser, ligesom de naturligvis skal have årskort til banen.

Så meld dig nu! Noget arbejde kan laves hjemmefra, noget måske i en weekend i Ebeltoft, andet af helst lokale, hvor der skal bygges og bygges. Der er masser af alt muligt arbejde.

Send en email til legetoys@legetoys.dk, så du kan komme med på holdet!

Arbejdskraft er ikke gratis.

af Jan Bøgedal Slundt @, 19/3 2017, 22:01 (2812 dage siden) @ Helge

Har i lagt jer fast på anlægsudformning og epoke..?
mvh.
Jan

Arbejdskraft er ikke gratis.

af Helge, 19/3 2017, 22:55 (2812 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Hej Jan.

Nej, ikke endnu.
Jeg har også haft en debat på Sporskiftet og den endte med, at der blev rettet fra fornærmelser til injurier imod mig og så blev tråden lukket.
Så kom jeg til at tænke på, at jeg nok skulle holde en lav profil, der er tydeligvis nogen der er MEGET modstandere af planerne.

Lige nu er der omkring 14 modelbanefolk der skal kontaktes, når jeg ved de sidste ting. Budgetter, tidsplaner og alt muligt andet er på plads, men placeringen er usikker. Det er blevet påpeget, at Ebeltoft ikke kan generere besøgende nok på årsbasis og det lyder rigtigt. Derfor forsøger jeg at finde en egnet lokalitet i Århus, men det er ikke let og lige nu har jeg blikket rettet mod Randers. Det er ikke særlig bekvemt for mig, men det er også banens succes det drejer sig om.

Jeg vil med glæde kontakte dig, når jeg har fundet den rigtige placering, men så skal du lige kontakte mig på legetoys@legetoys.dk. Du må også meget gerne fortælle, om du forventer at kunne bidrage praktisk og hvor dine interesser ligger.

Banen skal være dansk og jeg forestiller mig strækningen fra København til - i hvert fald - Århus, men selve udformningen og tidsepoken synes jeg, at vi skal snakke om. Jeg opretter en lukket facebookgruppe på et tidspunkt og her kan vi snakke i fred for uromagere.

Venlig hilsen
Helge

P.S. Andre, der også mener, at de kan bidrage, må naturligvis også meget gerne kontakte mig. Vi skal bygge, vi skal have det sjovt, vi skal have de helt rigtige materialer og værktøjer. Det er vores HOBBY!

Arbejdskraft er ikke gratis.

af bl, 20/3 2017, 00:07 (2812 dage siden) @ Helge

Strækningen København - Århus vil vel strække sig over mere end tre kilometer i H0! Men jeg ser virkelig frem til at læse mere om projektet.

Arbejdskraft er ikke gratis.

af Helge, 20/3 2017, 01:34 (2812 dage siden) @ bl

Ja, men sådan er det jo. På min egen bane har jeg et rangerområde på 7-8 meter, det er knap nok tilstrækkeligt til en lillebitte stationsby, og det betjener endda en storby hos mig.

Banen skal være spændende og selv om vi ikke kan gengive alt, kan vi godt skabe en god oplevelse.

Nu skal jeg lige have det sidste praktiske på plads og så går vi i gang. Jeg glæder mig i hvert fald!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak