MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Helge, 7/3 2017, 16:44 (2827 dage siden)

I dag har jeg haft et møde med Steffen Gregersen fra Aktiv Fundraising. Vi diskuterede mulighederne for at bygge Danmarks største, digitale modeljernbane i Syddjurs kommune. Steffen Gregersen arbejder nu videre med planerne og det anses for sandsynligt, at vi kan rejse det nødvendige antal millioner kroner.

Modelbanen skal drives som en almennyttig fond og overskuddet (når banens fremtid er sikret) skal bruges til at hjælpe børn af fattige familier til at få råd til sunde fritidsaktiviteter. Broen er en næsten landsdækkende organisation, der arbejder med netop den type hjælp og jeg håber på et samarbejde med dem.

Det giver point, hvis vi i fondsansøgningerne kan skrive, at det kommer til at ligge i eller ved Ebeltoft, idet der i forvejen er mange turister.

Du kan læse meget mere om planerne her: http://www.mjb8410.dk/

Jeg er blevet rådet til allerede nu at søge ekspertice, der i kortere eller længere perioder har lyst til at deltage i opbygningen. Der er ikke rigtig brug for folk endnu, men hvis du tilkendegiver en interesse og, hvad du er god til, kan jeg nævne det i ansøgningerne. Det vil også give point.

Der bør også allerede nu dannes en lokal klub med interesserede modelbanefolk. Der skal ikke betales kontingent.

Hvis du vil være med til at realisere projektet eller har tanker om det, hører jeg meget gerne fra dig. Du kan skrive i forummet, sende en email via hjemmesiden eller skrive direkte til mig på legetoys@legetoys.dk. Det sidste vil næsten altid være det hurtigste.

Venlig hilsen
Helge

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Svend B J, 7/3 2017, 18:35 (2827 dage siden) @ Helge

Hold da helt op :-) ;-)

300 m2 var hvad Miniatur Wunderland i Hamburg startede med i 2001. Det har nu udviklet sig til det femdobbelte. Hvad man skal være opmærksom på, er at et så stort anlæg - ud over kapital - også kræver et pænt antal frivillige eller ansatte.

https://da.wikipedia.org/wiki/Miniatur_Wunderland

Aktuel status efterår 2016.[6]
Anlægstørrelse: 1.490 m²
Sporlængde: 15.400 m
Antal tog: ca. 1.040
Antal vogne: Over 10.000
Længste tog: 14,51 m
Antal huse og broer: 4.110
Biler (ikke kørende): 9.250
Lys: ca. 385.000
Computere: 50
Træer: 130.000
Antal figurer: 260.000
Byggetid: 760.000 timer
Antal medarbejdere: 360
Omkostninger: 16.000.000 € (ca. 120 mio. DKK)

--
Svend
[image]

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Helge, 7/3 2017, 20:03 (2827 dage siden) @ Svend B J

Ja, arbejdsopgaven bliver det springende punkt.
Enten skal det drives frem af begejstring og frivillige eller også bliver det meget dyrt. Jeg tror på, at rigtig mange modelbanefolk gerne vil være med til at udvikle, hvad der kunne blive et flagskib for hobbyen i Danmark. Vi skal bygge de flotteste modeller og arbejde med den nyeste teknologi og man vil kunne arbejde og inspirere hinanden.

Projektet vil sikkert også møde modstand, men jeg tror på, at langt de fleste vil tænke positivt på det og gerne vil bidrage på den ene eller den anden måde.

Venlig hilsen
Helge

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/3 2017, 20:42 (2827 dage siden) @ Helge

Besøg Modelbane Europa ovre i Hadsten, som er Nordeuropas største anlæg af sin art, så du kan se, hvor meget plads I skal bruge for at blive Danmarks største. Modelbane Europa har 6.000 besøgende årligt, så hvis I indledningsvis gafler de 3.000 af deres gæster, fordi I bliver større og flottere, vil I til en start kunne have 10 besøgende om dagen som årligt gennemsnit, hvis ellers I er dygtige til at markedsføre jer selv og holder åbent alle dage i turistsæsonen. Uden for sæsonen er der nok heller ikke noget videre publikum til den slags, især ikke hvis entreen bliver for høj. Held og lykke med det fantastiske og positive initiativ. Det bliver spændende at følge, om det bliver jer eller folkene i Hadsten, der må dreje nøglen om først.

Med venlig hilsen
M:-)rten

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Helge, 7/3 2017, 21:02 (2827 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I øjeblikket budgetterer jeg med en hal på 1.000 kvm, hvor Modelbane Europas lejemål er på 400 meget dyre kvm. Der skal være plads til toiletter, spisested og køkken + forretning med modelbaneting. Jeg tror, at vi kan købe direkte fra producenterne og de, der bygger, skal naturligvis have fordel af det.

Modelbane Europa er inde i tankerne, men de gør ikke noget særligt for at tiltrække tyske turister og jeg tror, at hovedparten af vores besøgende vil komme sydfra. Det er klart, at det vil påvirke deres besøgstal, men forhåbentlig vil der være plads til begge baner. De har i øvrigt også nogle meget dygtige folk.

Nu må der ellers gerne melde sig nogle, der kunne få lyst til at deltage i skabelsen af projektet. Hvis I ikke vil nævnes her, kan I skrive direkte til mig på legetoys@legetoys.dk.

Venlig hilsen
Helge

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af modeljernbane, 8/3 2017, 09:33 (2826 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det var måske en ide at udbygge Modelbane europa istedet, de er jo ligesom igang, der er jo ingen grund til at opfinde hjulet to gange. Det at drive det på frivillig basis er svært, det er sjovt en tid, men hvad så, der skulle jo gerne vær et pænt overskud til de fattige børn.

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Helge, 8/3 2017, 10:14 (2826 dage siden) @ modeljernbane

HVIS finansieringen falder på plads og det er ikke afgjort endnu, kommer banen til at ligge i Syddjurs og efter al sandsynlighed i nærheden af Ebeltoft.

Vi kan heller ikke diskutere Modelbane Europas forhold. De ville være urimeligt imod dem. De styrer deres egne sager.

Diskussionen er også kommet for langt frem. Liuge nu har jeg brug for, at interesserede melder sig. Jeg er ligeglad med, om du bor på Sjælland eller på Bornholm. Mange ting kan løses via nettet eller ved kortere besøg. Der sidder mange dygtige modelfolk derude. Hvem vil være med?

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af AndreasM, 8/3 2017, 18:02 (2826 dage siden) @ Helge

Diskussionen er også kommet for langt frem. Liuge nu har jeg brug for, at interesserede melder sig. Jeg er ligeglad med, om du bor på Sjælland eller på Bornholm. Mange ting kan løses via nettet eller ved kortere besøg. Der sidder mange dygtige modelfolk derude. Hvem vil være med?

Drømme er heldigvis gratis - lige indtil man skal føre dem ud i livet.

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Svend B J, 8/3 2017, 18:20 (2826 dage siden) @ Helge

HVIS finansieringen falder på plads og det er ikke afgjort endnu, kommer banen til at ligge i Syddjurs og efter al sandsynlighed i nærheden af Ebeltoft.

Vi kan heller ikke diskutere Modelbane Europas forhold. De ville være urimeligt imod dem. De styrer deres egne sager.

Diskussionen er også kommet for langt frem. Liuge nu har jeg brug for, at interesserede melder sig. Jeg er ligeglad med, om du bor på Sjælland eller på Bornholm. Mange ting kan løses via nettet eller ved kortere besøg. Der sidder mange dygtige modelfolk derude. Hvem vil være med?

.
Måske kunne det være en ide at tage kontakt til disse mennesker. De kan nok bidrage med oplysninger, råd og vejledning om opgavens omfang:
http://www.flymuseet.dk/ext.asp?id=51

--
Svend
[image]

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Ole Juhl, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., 8/3 2017, 22:40 (2826 dage siden) @ Svend B J

Hej Helge,

Spændende ide du har.
Jeg tror ikke det at bygge banen, bliver den største udfordring.

Den største udfordring bliver at skaffe pengene, dertil kræves en god projektbeskrivelse med alt det trælse som, antal gæster, hvor de skal komme fra, markedsføring, økonomi, tilladelser, lokaler, infrastruktur, ejerforhold, markedsanalyser, revisorbetragtninger, arkitekt skitser.
Det mangler for at gøre det troværdigt, når det er på plads så kommer der helt sikkert en masse frivillige til at bygge og lave banen.

Det er iøvrigt noget du skal lave til din fondsansøgning, så ikke spildt arbejde.

En anden er komme med et råd om at tale med nogen der her været der, det er en god ide, det vil give dig overblik og indsigt, derefter vil det være lettere at lave projektbeskrivelsen.

Pøj, pøj med værket.
Det bliver spændende at følge.
Jeg skal nok komme og købe entrébillet, hvis det lykkes.
Mvh Ole

--
Vild med tog, store som små - og dykning.
Drøm: Dykke på vraget af SS Thistlegorm, der sejlede med materiel til de Ægyptiske jernbaner.
PS! Jernbanefærgen Ærøsund har det efter omstændighederne godt.

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Helge, 9/3 2017, 11:43 (2825 dage siden) @ Ole Juhl
redigeret af Helge, 9/3 2017, 11:50

Hej Ole.

Tak for dit indlæg.
Udarbejdelse af selve projektbeskrivelsen er i fuld gang. Jeg har arbejdet med flere forskellige projekter - dog aldrig med fondsmidler - og jeg kan godt. Får vi pengene hjem, ligger arbejdet i sikre, professionelle hænder. Arbejdet med at søge fondsmidler ligger også i professionelle hænder.
Mht. pengene (og arbejdet der ligger forud) har jeg allerede måttet punge ud og det bliver til meget mere før jeg ved sikkert om planen kan gennemføres.
Grunden til, at jeg går ud med planerne allerede nu er netop, det helst skal stå i fondsansøgningerne, at folk med ekspertice indenfor området gerne vil bidrage til skabelsen af banen. Jeg tror, du har ret i, at der vil komme en masse modelbanefolk som gerne vil være med, når det hele kører, men det kan være for sent. Jeg har brug for, at i hvert fald nogle stykker siger, at de gerne vil være med og at de kan det og det. Hvis noget kommer i vejen, så man alligevel ikke kan, når tiden kommer, må vi løse det, når det er.

Ikke alle bryder sig om at få deres navn nævnt, men skriv gerne til legetoys@legetoys.dk, hvis du er interesseret. Som minimum må vi kunne løse, at man ikke får udgifter på at bidrage.

Jeg venter heller ikke, at det er Danmarks dygtigste modelbanefolk der melder sig først. Hvis man synes, at man lige kan klare det på almindeligt hobbyniveau, skal man bare sige til. Enhver er velkommen til lidt eller mere byggeri. Desuden er der også brug for mange andre: der skal gøres rent, ryddes op, males, bygges banefundement, vi skal markedsføres på Twitter og facebook og hvad det nu hedder alt sammen, der skal filmes og film skal lægges ud på you tube og meget mere.

Her er køreplanen i grove træk:
1.) Møde, hvor projektet vurderes og skrives. Færdigt.
2.) Fondsansøgninger skrives og indsendes.
3.) Placering vælges og byggegrund købes.
4.) Hal bygges. Markedsføring påbegyndes. Sporplaner tegnes. Indkøb påbegyndes.
5.) Hal opdeles. Sporfundament bygges. Modelbygning påbegyndes
6.) Spor lægges. Køkken indrettes. Modelbygning.
7) De første gæster kommer ind til reduceret entré.
8.) Første fase færdig. Fuld entré.
Tidsperioden: 18 - 24 måneder.

Jeg forestiller mig, at banen bygges som en rejse gennem Danmark. Vi begynder i Københavnsormrådet. Tidsperioden er ikke fastlagt, men er damplokomotiver ikke mere spændende end diesellokomotiver og er færger ikke mere spændende end broer?

På et tidspunkt laver jeg en lukket facebookgruppe, hvor alle, der deltager (og som vil være med i gruppen) frit kan diskutere indbyrdes om det videre arbejde. Optagelseskriteriet bliver altså, at man melder sig til lidt arbejde.

Venlig hilsen
Helge

MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Helge, 9/3 2017, 10:50 (2825 dage siden) @ Svend B J

Hej Svend.

Desværre har jeg ikke set deres arbejde endnu. Det er så sjældent, at jeg kommer i den ende af landet, det ligger jo noget afsides :-)

Men jeg har hørt, at de er meget dygtige og det er en rigtig god idé at kontakte dem. Vi skal dog helst være lidt længere fremme, inden jeg gør det.

Venlig hilsen
Helge

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak