MODELJERNBANE I SYDDJURS

af Helge, 7/3 2017, 16:44 (2827 dage siden)

I dag har jeg haft et møde med Steffen Gregersen fra Aktiv Fundraising. Vi diskuterede mulighederne for at bygge Danmarks største, digitale modeljernbane i Syddjurs kommune. Steffen Gregersen arbejder nu videre med planerne og det anses for sandsynligt, at vi kan rejse det nødvendige antal millioner kroner.

Modelbanen skal drives som en almennyttig fond og overskuddet (når banens fremtid er sikret) skal bruges til at hjælpe børn af fattige familier til at få råd til sunde fritidsaktiviteter. Broen er en næsten landsdækkende organisation, der arbejder med netop den type hjælp og jeg håber på et samarbejde med dem.

Det giver point, hvis vi i fondsansøgningerne kan skrive, at det kommer til at ligge i eller ved Ebeltoft, idet der i forvejen er mange turister.

Du kan læse meget mere om planerne her: http://www.mjb8410.dk/

Jeg er blevet rådet til allerede nu at søge ekspertice, der i kortere eller længere perioder har lyst til at deltage i opbygningen. Der er ikke rigtig brug for folk endnu, men hvis du tilkendegiver en interesse og, hvad du er god til, kan jeg nævne det i ansøgningerne. Det vil også give point.

Der bør også allerede nu dannes en lokal klub med interesserede modelbanefolk. Der skal ikke betales kontingent.

Hvis du vil være med til at realisere projektet eller har tanker om det, hører jeg meget gerne fra dig. Du kan skrive i forummet, sende en email via hjemmesiden eller skrive direkte til mig på legetoys@legetoys.dk. Det sidste vil næsten altid være det hurtigste.

Venlig hilsen
Helge


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak