Brandhøjbanen 2011

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 15/8 2011, 11:24 (4851 dage siden)

I går var jeg ude at se på Brandhøjbanen, der ligger i Hedeland ved Hedehusene. Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle poste dette indlæg her eller på Jernbanen.dk, for er Brandhøjbanen en jernbane eller en modeljernbane? Banen kører med passagerer og skal derfor opfylde et hav af regler i forhold til offentlige myndigheder, forsiksselskaber osv. Til gengæld trafikeres banen med modeltog i størrelse 1:12, 1:10, og 1:8, så jeg har valgt at vise billederne her på Signalposten.dk.

[image]
Brandhøj banegård med tog i spor 1 og mange passagerer.

[image]
IC3 toget holder for stop ved indkørselssignalet, der er udstyret med fungerende hastighedsviser. Bemærk det 4-strengede spor så der kan køres i flere forskellige skalaer.

[image]
En flot bro fører den ene strækning over den anden. Brandhøjbanen består af en lille og en stor rundbane.

[image]
Et persontog på strækningen fremført af en maskine, der minder om en Frichs firkantet.

[image]
"Frichs" maskinen i nærbillede. På Brandhøjbanens hjemmeside er der desværre ikke nogen beskrivelse af det rullende materiel.

[image]
Et andet persontog på strækningen med en maskine, jeg heller ikke umiddelbart kunne genkende.

[image]
Denne maskine havde jeg til gengæld ikke problemer med at identificere; en nydelig model af DSB Köf 287 med Harry ombord.

[image]
Dagens mest imponerende maskine var uden tvivl denne kæmpe med rigtig damp. Jeg kom desværre for sent til at se den i drift.

[image]
Et nærbillede af førerhuset på maskinen på forrige billede.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Brandhøjbanen 2017

af Niels Munch, 10/11 2023, 14:00 (380 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]
DSB F 430 på Brandhøjbanen, 21.05.2017 (nm).

M.v.h.
Niels


Jernbanebøger

Sydfyenske Jernbaners Rullende Materiel

Sydfyenske Jernbaners Rullende Materiel
Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak