DMJU vokser!

af DMJU ⌂, 16/2 2017, 13:07 (2846 dage siden)

DMJU vokser!
Et tydeligt tegn på dette er antallet af medlemsklubber som i løbet af 2016 rundede de 100, og som stadig øges med nye klubber. Mens disse linjer skrives er yderligere to klubber på vej...

En anden målestok er vores årlige udstillinger, som siden 2015 har været udfordret af pladsmangel, så det har knebet med plads til alle de udstillere der ønsker at være med. Højdepunktet er nået her i 2017 i Køge, hvor vi tvunget af omstændighederne har måttet dele udstillingen i to lokationer, nemlig i selve Køge Hallerne og i Rishøj hallen. Dette gav os til gengæld 3.400 m2 udstillingsareal, mere plads end nogensinde tidligere. På trods af dette kan vi nu melde så godt som udsolgt af stande.

Forklaringen på vokseværket skal naturligvis søges i den aktive, ja, nærmest aggressive, synliggørelses politik som DMJU har gennemført de senere år. Vi deltager på så mange messer, træf og lokale udstillinger som vi overhovedet kan magte, og benytter enhver anledning til at promovere vores hobby. Også de mange aktiviteter som klubberne rundt om i landet står for har naturligvis stor betydning for væksten.

DMJU vokser!

af henho, Ringkøbing, 16/2 2017, 13:49 (2846 dage siden) @ DMJU

Først : Tillykke :-D

Dernæst er en medvirkende faktor med garanti Jeres 'nye' hjemmeside med talrige gode links, billeder, beretninger m.m.

Bare fortsæt det gode arbejde :-)

--
Med venlig hilsen

Henrik

DMJU vokser!

af Ole Juhl, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., 17/2 2017, 08:13 (2845 dage siden) @ DMJU

Tillykke, et kæmpe TILLYKKE

Det er en dejlig nyhed, på en ellers vejrtrist fredag.
Flot arbejde og dejligt der bakkes op omkring indsatsen.

Jeg glæder mig til udstillingen :-P

God weekend,
Ole

--
Vild med tog, store som små - og dykning.
Drøm: Dykke på vraget af SS Thistlegorm, der sejlede med materiel til de Ægyptiske jernbaner.
PS! Jernbanefærgen Ærøsund har det efter omstændighederne godt.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak