Udfordringen ved køreplanskørsel med et ur, der kører f.eks. 5 gange hurtigere end normalt ligger ikke i selve kørslen. Her kan man f.eks. ifølge køreplanen have en køretid mellem 2 stationer på 20 minutter som man i virkeligheden kører på 4 minutter.
Udfordringen ligger i rangeringen, for den kan man ikke afvikle 5 gange hurtigere end i virkeligheden. Det tager (næsten) lige så lang tid, at rangere i model som det gør i virkeligheden. Husk derfor altid at afsætte rigelig tid til rangering, når I udarbejder en køreplan.

Det ville måske være tilfældet på en kedelig dansk fladlandsmodelbane, men dette var ingen fladlandsbane. Det var Carsten Lundstens anlæg i skala N af Atchison, Topeka & Santa Fe i New Mexico, se mere på http://www.lundsten.dk/layout/index_dk.html.

Vi havde færdiggjort arbejdet i Beanville (som siden har skiftet navn til Aztec) og skulle afgå. Der er ofte to personer til at køre godstogene der arbejder undervejs, på Carstens bane. Det viste sig imidlertid at vi ikke kunne trække det tunge tog op ad den stejle stigning gennem Taylor Canyon til Coyote, så vi måtte returnere til Beanville.

Da der ikke var hjælpemaskiner til rådighed, måtte vi der dele toget i to. Vi kørte første halvdel af toget fra Beanville til Coyote og anbragte det i krydsningssporet der uden problemer. Derefter returnerede maskinerne til Beanville. Vel ankommet dertil koblede vi maskinerne til den anden halvdel af godstoget. Midt i arbejdet blev vi selvfølgelig forstyrret af et Amtrak-tog som skulle overhale. Så skal man bare være af vejen.

Vi fik nu lov til at køre anden halvdel af godstoget til Coyote, men der viste det sig at vi havde et lille problem. Det samlede tog var alt for langt til krydsningssporet i Coyote, og vi vidste at vi skulle krydse et andet godstog der. Heldigvis gik krydsningen uden de store problemer idet det krydsende tog lige netop kunne holde på hovedsporet, så krydsningen foregik uden at vi måtte adskille togene.

Allgevel var det lidt nervepirrende at holde med den bageste tredjedel af sit tog ude i hovedsporet mens det krydsende tog måtte rangeres ind. Det foregik i skridtgang for at kunne standse så nøjagtigt som det var nødvendigt her. Med det krydsende tog sikkert på plads kunne vi rette det modgående sporskifte til krydsningssporet hvor vi holdt, og afgå mod Lamy. Efter at begge sporskifter var rettet til hovedsporet, kunne det krydsende tog afgå.

Strækningen fra Coyote til Lamy er ned ad bakke så vi havde ingen trækkraftproblemer. Hastigheden er dog ligesom fra Beanville til Coyote begrænset til 25 mph af sikkerhedsgrunde pga. de stejle signinger. Vel ankommet til Lamy kunne på påbegynder vores arbejde der. Efter endnu en krydsning i Lamy kunne vi afgå på vores videre færd efter at vi havde fået reduceret toget til en lidt mere normal størrelse.

Hvem siger at kørsel på en modeljernbane behøver være kedelig?