Nyd jeres tog og lad være med at gøre det til noget det ikke er og acepte, at der er andre meninger en jeres og de kan lige så rigtige

Så enig.

Jeg samler på Märklin, nogle vil måske kalde mig "Märklinist" (det er jo lidt et skældsord i vore dage). Jeg skal ærligt indrømme at det gør ondt, når jeg ser 3-skinne-produkter blive kaldt "legetøj", "uden hold i virkeligheden", "andenrangs" og så videre. Jovist er det legetøj, for voksne, men det er jo ofte ikke det der menes. Ofte menes der "mit modeltog er mere rigtigt end dit tog" og jeg føler jeg ofte bliver stemplet, når jeg fortæller at jeg samler på Märklin. Så er det som om, at det antages at jeg ikke ved hvordan man har modeltog; hvis man vel at mærke har det på den "rigtige" måde.

Sådan har jeg modeltog: Hos mig kører der kun realistiske oprangeringer. Jeg har et forbillede i form af en delstat i Tyskland, jeg tilstræber at have tog fra den delstat, og jeg tilstræber at trafikken på min bane afspejler nogle dage i 1985. Jeg går også efter en realistisk sporplan (dog inden for rammerne i mit lille rum).

En anden del af hobbyen er at samle på modeller fra Märklin, dog kun modeller fra min valgte epoke. Jeg synes det er en spændende udfordring, at få min modeljernbane til at fungere inden for rammerne af de modeller som Märklin producerer. Dette gør, at jeg af og til skal vente på at en bestemt model kommer på markedet, men så er glæden så meget større når den endelig gør. Hvorfor samler jeg på Märklin? Det ved jeg ikke, det gør jeg bare. Sådan er det vel, når man samler på noget?

Hvordan er min måde "forkert" og hvordan er den "ikke rigtig"? Mit gæt er, at hvis der ikke var punktkontakt i mine skinner, og hvis der ikke stod Märklin på kasserne, så ville de samme kollegaer der, fordomsfuldt og generaliserende, kritiserer "AC-brugerne", lovprise min måde at køre tog på. Når jeg ser hvad andre anser for "rigtigt", så er korrekte oprangeringer og køreplanskørsel en stor del af det. Er det mon mindre sjovt at være til køredag hos mig, end hos en kollega med et 2-skinneanlæg? Det virker sådan, når jeg læser hvad andre brugere skriver.

Jeg synes at realisme er hvad modelbyggeren selv gør det til. Det er et kompromis. Ja, mine passagervogne mangler 2 cm, men det er altså kun UIC-X passagervogne fra Märklin der gør det, resten af vognparken er ganske skalatro i længden. Det gør ikke min oprangering mindre korrekt, for min vogn er stadig en model af forbilledet.

Så mens mine "lange passagervogne" er lidt korte, har andre producenters modeller, i skalatro længde, forkerte vinduer eller andre ting som er galt. Det er sjældent noget folk lægger mærke til for det er de færreste, der mestrer kunsten at kende de tyske UIC-X passagervogne fra hinanden.

Der er kollegaer der synes det ser mere realistisk ud at sætte en Kadee-kobling på deres vogne. Skulle jeg så himle op og sige at "rigtige tog ikke har automatkoblinger". For Kadee-koblingen er jo egentlig en model af en amerikansk automatkobling. Jeg kunne aldrig finde på at sætte Kadee-koblinger på mine vogne, netop af den grund, men jeg kunne sandelig heller aldrig finde på at påpege det overfor for kollegaer der gør. Det må de helt selv om. Hver især har vi vores "ting" som vi går op i.

Jeg synes også vi skylder os selv at tænke over, hvordan vi leverer vores holdninger, og jeg synes vi skal tænke over når vi i butikker, eller på udstillinger, åbenlyst står og kritiserer andres anlæg eller modeller. Vi ved aldrig hvem der står omkring os, og andre mennesker har følelser. Det gør ondt at overhøre en svada mod "AC brugerne", og det gør ondt at se 3-skinne-folk omtalt som én gruppe (ofte lettere fordummet) hvor det hedder sig "AC brugerne er normalt ligeglade med den slags", "AC brugerne tager sig til takke med ringere detaljer", "AC brugerne kan ikke finde ud af at registrere et DCC lokomotiv". Det er både fordomsfuldt og arrogant, men det kan også være dybt sårende for den som overhører det.

En sidste ting: Vi er ikke anonyme. Vi ved næsten altid hvem der gemmer sig bag de forskellige brugernavne. Blot stof til eftertanke. Der er kollegaer som har haft en stor stjerne hos mig for deres viden om forbillede og modeller, men som jeg har mistet alt for, efter jeg har læst deres fordomsfulde meninger (eller overhørt dem i butikker og på udstillinger). Det er bare mægtig ærgerligt.

Når det så er sagt, så går det begge veje. Jeg kender andre Märklin-samlere som prædiker mærkets fortræffeligheder og kvaliteter, og det er ofte lige så anstrengende og irriterende.

Det er fedt når vi er passionerede, knapt så fedt når vi er blåøjede eller fanatiske - og grænsen er desværre hårfin.

Alt det bedste til alle, og de bedste oplevelser med vores fælles hobby
Kim