DSB's S-tog kører som bekendt på 1.650 V DC, men i denne spænding ligger der - så vidt jeg ved - en del AC til de mange styrefunktioner, eller hur? Og det er måske så også firkantspændinger?

Spændingen der er i køreledningerne er for så vidt ren jævnspænding. Dog ikke så ren som feks fra et batteri. Det er pulserende jævnspænding hvilket dog ikke har nogen betydning i elektromekansik henseede for togets vedkommende. (1+2 gen S tog). "Urenhederne" skyldes ensretning hvor man efter ensretteren taler om pulserende jævnspænding. Ved ensretning fra trefaset kilde mindskes pulseringen væsentligt. Men igen, det har ingen betydning for et tog der "kun" består af banemotorer der kan kobles på forskellige måder samt modstande til feltsvækning. Jeg snakker stadig Frichs tog..
Til visse ting på selve toget behøvedes der vekselspænding, som feks lysstofrør. Det lavedes på toget med en vekselretter.

For en del år siden besøgte jeg Svinninge Modeljernbane, her kørte man analogt, men med den forskel, at midtelederen var 0, og de 2 skinne-strenge på deres k-skinner var isoleret fra hinanden, så man kunne køre med 2 loks på samme spor. Analogt. Ejeren/bestyreren var en person som var yderst farverig, og uddannet elektronikmekaniker i Flyvevåbnet, og som i øvrigt hed A.C. von Bauditz. Men det er så en helt anden historie.

Det kunne man på visse af Märklins K skinner, og på sporskifterne med bevægeligt hjertestykke kunne man også køre problemfrit med hjul med normalt DC profil. Så vidt jeg ved har også andre modelbaneklubber forsøgt dette, men det kræver en del styring, og det giver kludder hvis en vogn uden isolerede aksler kommer ind i et toskinne-tog.

Bemeldte A.C. v. B har jeg oplevet på et kursus i elektronikbranchen, meget farverig person med stor og alsidig erfaring, og altid god for en god og morsom anekdote eller fortælling.