Bremseplatforme

Hejsa og glædelig jul herinde
Er der nogle kloge hoveder der kan svare mig på, om der er nogen regel for om bremseplatforme vender for - eller bagud?
Når jeg oprangerer tog, har jeg altid vendt dem bagud uden at vide om det er korrekt -( herunder også adgangsplatforme på tankvogne). Har ledt på nettet, og det virker lidt tilfældigt hvordan - hvilket det måske også er?
Kører dansk epoke 3.
På forhånd tak for svar
Stephen

Du kan vende vognene som du vil, sørg blot for at hjulene vender nedad ;-)

--
Svend
[image]

Altså et overflødigt spørgsmål - men er trods alt glad for den sidste oplysning....... ;-)

Altså et overflødigt spørgsmål - men er trods alt glad for den sidste oplysning.......

.
Hvis man er i tvivl kan og må man naturligvis spørge :-)
Men det siger vel næsten sig selv, at en godsvogn kører lige godt begge veje. Ellers skulle man jo vende vogne på endestationerne, når de skulle køre den modsatte vej. For ikke at tale om det besvær der ville være på de stationer, hvor et godstog skifter kørselsretning, f eks Aarhus.

--
Svend
[image]

Jeg tænker at Stephen er et så venligt menneske, at han tænker på personalets velbefindende under kørslen, og så er spørgsmålet da ikke så tosset.

Nold

Jeg tænker at Stephen er et så venligt menneske, at han tænker på personalets velbefindende under kørslen, og så er spørgsmålet da ikke så tosset.

.
Så er vi godt nok langt tilbage i tiden :-)
Men til de medarbejdere der blev medgivet som bremsere på ikke-trykluft (eller vacum-)bremsede tog, var godsvognene forsynet med bremsehuse.

--
Svend
[image]

Men til de medarbejdere der blev medgivet som bremsere på ikke-trykluft (eller vacum-)bremsede tog, var godsvognene forsynet med bremsehuse.

Denne medarbejder har sandsynligvis været ked af det, når vognen vendte forkert.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Men til de medarbejdere der blev medgivet som bremsere på ikke-trykluft (eller vacum-)bremsede tog, var godsvognene forsynet med bremsehuse.

Denne medarbejder har sandsynligvis været ked af det, når vognen vendte forkert.

Han holdt så heller ikke mere end 6 år..........

Men til de medarbejdere der blev medgivet som bremsere på ikke-trykluft (eller vacum-)bremsede tog, var godsvognene forsynet med bremsehuse.

Denne medarbejder har sandsynligvis været ked af det, når vognen vendte forkert.

Njæh, både og, for nok skulle medarbejderen her bremse på signal fra lokomotivet, men han skulle efter bestemmelserne også sidde med ryggen til køreretningen, så han kunne holde øje med, at togstammen forblev intakt under kørslen. Derfor var han altid skærmet mod fartvinden og mærkede ikke så meget til den almindelig blæst undtagen naturligvis i ondt vejr, og det kunne være slemt nok. De senere bremsere i lukkede bremsehuse og -kupeer skulle kun bremse på signal fra lokomotivet.

/Morten

Uddrag fra instruksen om brunkulstransport mellem Fasterholt og Aarhus:
"De vogne, der er forsynet med bremseplatform skal vende således, at platformen er forrest i kørselsretningen ved ankomsten til Århus. Der må kun anvendes vogne af litra E (P)."
Formentlig af hensyn til kippeanlægget.

Mvh
Georg

Georg: har du også noget om fordelingen af trykluftbremsede vogne i togene? Har for mig at der sommetider sned sig tyske og andre trykluftbremsede standardvogne ind i stammerne.

--
ئۇلغىك

Georg: har du også noget om fordelingen af trykluftbremsede vogne i togene? Har for mig at der sommetider sned sig tyske og andre trykluftbremsede standardvogne ind i stammerne.

.
Det har sikkert været EUROP-mærkede vogne, som kunne anvendes på lige fod med danske vogne.

Rent modelmæssigt: Det ville være fint hvis Roco (som vist har de pæneste/mest korrekte E-vogne) ville udsende sæt med læssede danske brunkulsvogne. De har tidligere udsendt tilsvarende østtyske sæt.
Bare en ide........(hvem varetager for øvrigt Rocos interesser i Danmark?)

--
Svend
[image]

For år tilbage udsendte Roco et trevognssæt med P-vogne, læsset med ægte kul (ikke brunkul, desværre) - men det kan vel næsten bruges? Sættet har nr. 44097, og det ser ud som om, at det stadig kan købes enkelte steder. Det indeholder to vogne med bremseplatform samt én uden.

Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg

For år tilbage udsendte Roco et trevognssæt med P-vogne, læsset med ægte kul (ikke brunkul, desværre) - men det kan vel næsten bruges? Sættet har nr. 44097, og det ser ud som om, at det stadig kan købes enkelte steder. Det indeholder to vogne med bremseplatform samt én uden.

Roco har ifølge mine notater udgivet sæt nr. 44097 hele TO gange; 1. gang med P 12 229, 12 415 og 12 433, og anden gang med P 12 039 og formentlig P 12 186 og 12 047 (jeg er på ingen måde sikker på numrene, kan nogen verificere disse?) og sidstnævnte sæt var (efter det i "pressen" oplyste) lastet med ægte brunkul. Desværre var litraet P jo en kortvarig affære fra 1959 til 1960, hvilket begrænser sættenes anvendelsesmuligheder en del. Mystisk nok har Roco ikke lavet et sæt med E-vogne med bremseplatform, men det er jo nok meget en "specialist-ting" at køre med korrekt oprangerede brunkulstog.

Som enkeltmodeller er der udgivet følgende EUROP-mærkede E-vogne med bremseplatform (1960-1965/68):
E 52 050, Roco kat nr. 46612 (findes også i et "europæisk" vognsæt med kat.nr. 44149).
E 53 417, Roco kat. nr. 66941 i vognsæt, har uprototypisk bulet vognkasse.
E 53 422, Klein Modellbahn kat. nr. 3095, har uprototypisk bulet vognkasse.
E 53 442, Roco kat. nr. 46612.1.
E 53 480, Roco kat. nr. 46612 i vognsæt.
E 53 4??, Trix (På Sporet) ombygningssæt.
01 86 •E (EUROP) 500 0 046-8, Klein Modellbahn 3096, med pænt bulet vognkasse.

Klein Modellbahn udgav desuden to P-vogne med bremseplatform, begge med kat. nr. 65797. Den første var P 12 408, men desværre med en for en næsten ny vogn uprototypisk bulet vognkasse, den anden var P 12 401, som er god nok men svær at finde.

De bulede vognkasser, som var Kleins "opfindelse", findes i to varianter; dels med "flade" buler, som ser fuldstændig urealistiske ud, dels med voluminøse buler, som fsv. er nydelige men ikke egner sig til modeller af vogne fra 1960'erne. Til vogne, som i en længere årrække har kørt med skrot og andet "bulende gods", er de voluminøse buler derimod udmærkede.

Med vanlig venlig hilsen
Morten

For år tilbage udsendte Roco et trevognssæt med P-vogne, læsset med ægte kul (ikke brunkul, desværre) - men det kan vel næsten bruges? Sættet har nr. 44097, og det ser ud som om, at det stadig kan købes enkelte steder. Det indeholder to vogne med bremseplatform samt én uden.

Roco har ifølge mine notater udgivet sæt nr. 44097 hele TO gange; 1. gang med P 12 229, 12 415 og 12 433, og anden gang med P 12 039 og formentlig P 12 186 og 12 047 (jeg er på ingen måde sikker på numrene, kan nogen verificere disse?) og sidstnævnte sæt var (efter det i "pressen" oplyste) lastet med ægte brunkul. Desværre var litraet P jo en kortvarig affære fra 1959 til 1960, hvilket begrænser sættenes anvendelsesmuligheder en del. Mystisk nok har Roco ikke lavet et sæt med E-vogne med bremseplatform, men det er jo nok meget en "specialist-ting" at køre med korrekt oprangerede brunkulstog.

Som enkeltmodeller er der udgivet følgende EUROP-mærkede E-vogne med bremseplatform (1960-1965/68):
E 52 050, Roco kat nr. 46612 (findes også i et "europæisk" vognsæt med kat.nr. 44149).
E 53 417, Roco kat. nr. 66941 i vognsæt, har uprototypisk bulet vognkasse.
E 53 422, Klein Modellbahn kat. nr. 3095, har uprototypisk bulet vognkasse.
E 53 442, Roco kat. nr. 46612.1.
E 53 480, Roco kat. nr. 46612 i vognsæt.
E 53 4??, Trix (På Sporet) ombygningssæt.
01 86 •E (EUROP) 500 0 046-8, Klein Modellbahn 3096, med pænt bulet vognkasse.

Klein Modellbahn udgav desuden to P-vogne med bremseplatform, begge med kat. nr. 65797. Den første var P 12 408, men desværre med en for en næsten ny vogn uprototypisk bulet vognkasse, den anden var P 12 401, som er god nok men svær at finde.

De bulede vognkasser, som var Kleins "opfindelse", findes i to varianter; dels med "flade" buler, som ser fuldstændig urealistiske ud, dels med voluminøse buler, som fsv. er nydelige men ikke egner sig til modeller af vogne fra 1960'erne. Til vogne, som i en længere årrække har kørt med skrot og andet "bulende gods", er de voluminøse buler derimod udmærkede.

Det er vist noget vrøvlet
Roco har udgivet fire modeller af E-vognene (som E med EUROP ramme til epoke III) på basis af deres egen model af standardvognen. Dvs ikke den tidligere Klein-udgave, som Roco jo har indkøbt:
E 52 050, del af sæt kat nr. 44149 (uden platform, men forsynet med trykluftbremse (som er let at fjerne) - ej SKF-akselkasser
E 52 176 del af Roco sæt med lukket Gs 41059 (uden bremse) SKF-akselkasser (2007)
E 53 442, Roco kat. nr. 46612.1. enkeltvogn (med platform, skrue- og trykluftbremse) SKF-akselkasser
E 53 480, Roco kat. nr. 46612 enkeltvogn (med platform, skrue- og trykluftbremse) SKF-akselkasser

Hertil så de nævnet 'brunkulssæt' med litra P (i 2005/6) og diverse sæt (og enkeltvogne?) basret på den tidligere Klein-model.

- et lidt pauvert udvalg, hvis man gerne vil oprangere et helt brunkulstog, hvor der går tre ubremsede vogne på én bremset. Hvis man kun vil have Rocos egen E-vognsmodel og vil omlitrere er den franske udgave til epoke 3 ganske god, med korrekte akselkasser, men dog trykluftbremse, som let kan snittes bort (samme brune farve som de fire nævnte Europ-vogne).

--
ئۇلغىك

Det er vist noget vrøvlet
Roco har udgivet fire modeller af E-vognene (som E med EUROP ramme til epoke III) på basis af deres egen model af standardvognen. Dvs ikke den tidligere Klein-udgave, som Roco jo har indkøbt:
E 52 050, del af sæt kat nr. 44149 (uden platform, men forsynet med trykluftbremse (som er let at fjerne) - ej SKF-akselkasser

Ja, der er jeg enig i "vrøvlet", for naturligvis er den uden platform (har rettet min liste, tak). Modellen er dog stadig også udgivet som enkeltvogn med kat. nr. 46612 (1. gang)

E 52 176 del af Roco sæt med lukket Gs 41059 (uden bremse) SKF-akselkasser (2007)

Den har jeg noteret som E 52 178 og kat. nr. 45952 (vognsæt). Kilde: På Sporet.

E 53 442, Roco kat. nr. 46612.1. enkeltvogn (med platform, skrue- og trykluftbremse) SKF-akselkasser

Enig.

E 53 480, Roco kat. nr. 46612 enkeltvogn (med platform, skrue- og trykluftbremse) SKF-akselkasser

Kat. nr. 46612 (2. gang)

Rocos E 52 034 (uden platform) + E 53 417 (med platform) kat. nr. 66941 (a+b) er ganske rigtigt ex Klein men nu altså Roco, så dermed er der seks Roco-udgivelser i alt af E med EUROP-ramme til epoke III. Hertil kan så eventuelt lægges Klein E 53 422 (kat. nr. 3095) med uprototypisk bulet vognkasse, mens Kleins E 52 042 (kat. nr. 3106) har både har dårlige påskrifter og uprototypisk bulet vognkasse.

Da epoke III ude i den virkelige verden ikke skilte skarpt, men indbefatter de par år, hvor "gamle" vogne kørte sammen med vogne med nye computernumre, kan sidstnævnte også indrangeres i brunkulstog i epoke IIIc (ca. 1966-67). Det skal blot være "prikvogne", dvs. for DSB's vedkommende: 01 86 •E (EUROP), og her har Klein udgivet to vogne (buler, men dog én med pæne buler). Altså otte vogne fra ca. 1966.

P-vognene er der flere af, i alt 13 forskellige numre (uden buler) fra Märklin, Roco og Klein. Hertil kan så lægges de fire Roco, som ikke er bulede, og så er vi oppe på en stamme med 17 vogne anno 1960. Det er jo ikke så ringe endda, men dog meget snævert tidsmæssigt. Det skal understreges (idet der jo ellers nok er nogle, der galper op), at Rocos "egne" modeller er de bedste hvad angår akselkasser mv. Nogle gange må man dog lide og bide hovedet af enhver skam for at køre med tog, der ligner forbilledet blot tilnærmelsesvis, og så kan man jo alt andet lige glæde sig over, at det ikke er Vestkraft-vogne i epoke IV/V, man skal prøve at sammensætte at pænt tog af. men var der dog blot nogen, der med effekt kunne belære Roco om, at vi hertillands ikke bryder os om gamle Klein-"bulevogne" i epoke III.

Vh
M :-) rten

........ men var der dog blot nogen, der med effekt kunne belære Roco om, at vi hertillands ikke bryder os om gamle Klein-"bulevogne" i epoke III.

Mest fordi Rocos egen vogn findes med de rigtige akselkasser, uden forstærkninger ved dørstolperne og dermed en rigtig god model - så er det ganske simpelt ikke godt nok når man baserer sine modeller på noget meget ringere (sikkert fordi nogle finanstosser skulle have forrentningen af Klein-købet til at vise bedre forrentning ved at udnytte x-Klein-formene mere). Rocos E-vogne har forøvrigt altid været solgt til en meget rimelig pris - måske lidt for lav til at give en ordentlig forretning og dermed ikke den store lyst til flere nummervarianter.

På baggrund af Georgs oprangering burde Roco komme med et 8-vognssæt med to bremsede og seks ubremsede E-vogne - alle Europ. Men er der nok kunder til en kasse til ca 800 kr uden last?

--
ئۇلغىك

Mest fordi Rocos egen vogn findes med de rigtige akselkasser, uden forstærkninger ved dørstolperne og dermed en rigtig god model - så er det ganske simpelthen ikke godt nok når man baserer sine modeller på noget meget ringere (sikkert fordi nogle finanstosser skulle have forrentningen af Klein-købet til at vise bedre forrentning ved at udnytte x-Klein-formene mere). Rocos E-vogne har forøvrigt altid været solgt til en meget rimelig pris - måske lidt for lav til at give en ordentlig forretning og dermed ikke den store lyst til flere nummervarianter.

Ja, desværre er det også mit indtryk af Rocos køb af Klein. Som om det ikke var slemt nok, at de fortsat pumper deres møgforkerte "billigmodeller" fra ca. 1970 af tyske godvogne ud på markedet. "Finanstosser" er det rigtige ord.

På baggrund af Georgs oprangering burde Roco komme med et 8-vognssæt med to bremsede og seks ubremsede E-vogne - alle Europ. Men er der nok kunder til en kasse til ca 800 kr uden last?

Tja, så skulle man måske vedlægge en N-maskine, hvis man ellers kan finde et ledigt nummer, og så lade sættet koste lidt mere end 800 kr.

Man kan også bruge PB-vogne. [image]
Mvh

Man kan også bruge PB-vogne.

Ja, bestemt. :-) Det er der også god musik i, men her savner jeg dog nogle PJ, PF m.fl. ældre typer til at gøre toget lidt mere uensartet. Der findes jo diverse byggesæt, men hvis man nu vil bruge sit liv på andet end at lodde vogne sammen, så ville det være rart med nogle trilleklare plasticmodeller.

/Morten

Man kan også bruge PB-vogne.

Ja, bestemt. Det er der også god musik i, men her savner jeg dog nogle PJ, PF m.fl. ældre typer til at gøre toget lidt mere uensartet. Der findes jo diverse byggesæt, men hvis man nu vil bruge sit liv på andet end at lodde vogne sammen, så ville det være rart med nogle trilleklare plasticmodeller.

Jeg vil nu gerne se nogle billeder af PB-stammer til brunkulstog. Mener bestemt at man brugte ældre vogne indtil P/E-vognene blev leveret. Problemet var at vogngulvet blev ødelagt af grabben ved aflæsningen og de PF/P-alt-muligt andet blev til en stor del udrangeret med anskaffelsen af P/E. Men det kan meget vel være at PB har været anvendt, vil bare gerne se nogle billeder, oprangeringer etc.

--
ئۇلغىك

Man kan også bruge PB-vogne.

Ja, bestemt. Det er der også god musik i, men her savner jeg dog nogle PJ, PF m.fl. ældre typer til at gøre toget lidt mere uensartet. Der findes jo diverse byggesæt, men hvis man nu vil bruge sit liv på andet end at lodde vogne sammen, så ville det være rart med nogle trilleklare plasticmodeller.

Jeg vil nu gerne se nogle billeder af PB-stammer til brunkulstog. Mener bestemt at man brugte ældre vogne indtil P/E-vognene blev leveret.

Det mener jeg også, og der var vel tale om fast oprangerede stammer i "bloktog", når det drejede sig om kørslen til kraftværkerne.

Problemet var at vogngulvet blev ødelagt af grabben ved aflæsningen og de PF/P-alt-muligt andet blev til en stor del udrangeret med anskaffelsen af P/E.

Slid og ælde, velsagtens. Meget af det gods, som PB'erne ellers kan tænkes at have kørt med, brugte man også grab til.

Men det kan meget vel være at PB har været anvendt, vil bare gerne se nogle billeder, oprangeringer etc.

Ditto her, men man må gerne "lege" med sine PB'ere. Er man nervøs for, at vogngulvet m.m. bliver ødelagt af grabben ved aflæsningen, kan man jo altid bruge HobbyTrades modeller med de overdimensionerede brædderiller. :-P

Man kan også bruge PB-vogne.

Ja, bestemt. Det er der også god musik i, men her savner jeg dog nogle PJ, PF m.fl. ældre typer til at gøre toget lidt mere uensartet. Der findes jo diverse byggesæt, men hvis man nu vil bruge sit liv på andet end at lodde vogne sammen, så ville det være rart med nogle trilleklare plasticmodeller.

Jeg vil nu gerne se nogle billeder af PB-stammer til brunkulstog. Mener bestemt at man brugte ældre vogne indtil P/E-vognene blev leveret. Problemet var at vogngulvet blev ødelagt af grabben ved aflæsningen og de PF/P-alt-muligt andet blev til en stor del udrangeret med anskaffelsen af P/E. Men det kan meget vel være at PB har været anvendt, vil bare gerne se nogle billeder, oprangeringer etc.

.
På Rundremisen er der netop lagt billeder op af forskellige brunkulstog taget i 1958-59.
Som det fremgår af billederne, mangler vi "PF/P-alt-muligt andet"-vogne i model, for at kunne oprangere et typisk brunkulstog fra 50´erne.

--
Svend
[image]

Før tiden med P-E vogne kørte man med 40 vogne af PF-typen (bremsefordeling kender jeg ikke) samt togførervogn CXM og en togvægt på omkring 900 tons.

Midtkraft i Århus begyndte jo med brunkul fra lejet i Ejstrupholm i 1955 til 1957. Trækkraften var D-maskiner fra depotet i Århus og sågar R-maskiner (kun få ture), det har nok kostet en tur til Brande for drejning og forsyning samt 40 km/t fra Skanderborg med R-maskinen, D-maskinen kunne jo drejes i Silkeborg på udturen. Til sidst forsøgte man sig med MX 131-132 til disse tog og det gik også godt lige til en MX viste sig at være for stiv til sidesporet i Ej. :-D
Jeg husker disse tog som ikke var så lange når de passerede overkørslen i Viby J, hvor jeg holdt "vagt" ved "brunkulstid" som 10-11 årig og jeg husker MX'erne som ret larmende køretøjer. :-D

I 1958 begyndte brunkulskørslen fra Fasterholt og der blev oprettet en "brunkulstur" i Fredericia som hed tur 12 med en to tre N maskiner. Den egentlige N-tur var jo tur 11 i Fa. Udvekslingen af N-maskiner skete ved trekantskørsel mellem Brande-Århus-Fredericia-Brande. Til sidst kun ved godstog mellem Brande og Fredericia. Vestkraft i Esbjerg begyndte også på den tid og det var Esbjergs PR-maskiner der var trækkraften frem til 1961 hvor N-maskinerne i den sidste tid også kørte til Esbjerg med brunkul. I november-december 1960 blev MX 1002 og 1003 indsat i 2. distrikt som skolemaskiner og i den midlertidige tur var brunkulstogene til Århus indlagt. En MX kunne klare to hele dobbeltture i dognet til Fasterholdt hvorimod N-maskinen kun kunne klare halvanden. N-maskinerne vendte dog tilbage efter denne skolekørsel, men ved vinterkøreplanen 1961 havde man fået 5 MX i MX-turen i Århus og på femtedagen var brunkulstogene så nu var det ved at være slut for N-maskinerne. Dampkørslen med brunkul har vel været slut omkring årsskiftet 1961-62 eller måske lidt senere.

Mvh
Georg

Før tiden med P-E vogne kørte man med 40 vogne af PF-typen (bremsefordeling kender jeg ikke) samt togførervogn CXM og en togvægt på omkring 900 tons.

I mangel af de nødvendige modeller af PF-vogne m.m. kan en D-maskine med en stribe skønsomt blandede Q- og G-vogne på slæb vel snildt gøre det ud for et brunkålstog, som de må have været kørt i 1950'erne, om end tanken om massetransporter af denne udelikate grøntsag er mig ganske vederstyggelig.

Glædelig forjul!
M :-P rten

Georg: så min antagelse om at man undgik at bruge PB-vogne er ikke helt forkert?

--
ئۇلغىك

Hej Morten og UTJ

Herunder et uddrag fra en større undersøgelse i forbindelse med etablering af kippeanlægget, der også siger lidt om vognbenyttelsen. Hvordan stammerne mod Esbjerg så ud, har jeg ikke noget på.

[image]

Mvh
Georg

Georg: så min antagelse om at man undgik at bruge PB-vogne er ikke helt forkert?

Ulrik: det tror jeg, at den er, hvis vi ser bort fra "kraftværkstogene". Der kørte andre brunkulstog end dem. Nedenstående foto fra 1951 viser en stamme PB- og andre P-vogne ved Thisted & Warrers anlæg på Vejle havn. Det er svært at se, hvad der er for en slags kul, der er i vognene, men Thisted & Warrer var en af de store brunkulsoperatører, så det er sandsynligvis en stamme vogne fra lejerne i Midtjylland.

Vh
Morten

[image]

Georg: så min antagelse om at man undgik at bruge PB-vogne er ikke helt forkert?

Ulrik: det tror jeg, at den er, hvis vi ser bort fra "kraftværkstogene".

Det er netop 'kraftværkstogene' jeg tænker på.........

--
ئۇلغىك

Se også denne tråd om brunkulstog

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=28221

bl a vippeanlægget i Århus som var årsagen til at E-vogne med bremseplatform skulle vende i en bestemt retning.

--
Svend
[image]

Hej UTJ
Mon ikke de "fremmede" vogne har været i stammerne, men jeg har ikke noget om det, vi må evt. se de billeder der findes.
Min computer er desværre ikke så glad for at vise billeder for tiden, så jeg "håndskriver" lige oprangeringen.

Tog 5501 Brande afg. 7.30 Århus H ank. 10.23, N 1100, Bb-Sd 40 km, Sd-Ar 50 km/t.

Lok - E (tryk) - 3 E - E (tryk) - 3 E - E (tryk) - 3 E - 2 E (tryk) - 3 E - E (tryk) - 3 E - E (tryk) - 3 E - E (tryk) - tgfv (CXM).

Prøvede engang at konstruere en bremseseddel for 5501 med N-maskine og kom til en bremseprocent på 31 ! med de nye bremseregler fra 26/5 1963 hvor lokomotivets bremsevægt skulle medregnes ville bremseprocenten have været 34.
I Århus sagde man, at når brunkulstoget ankom i spor 6, så skulle post 6 lynhurtigt ved togvejsopløsnning rette afløb og skifter ud mod østlige plads, "for man vidste jo aldrig om han fik hold på skidtet". :-D

Mvh
Georg

Det er simpelthen pragtfuldt hvad et spørgsmål om bremseplatforme kan afstedkomme - tror jeg er nødt til at have brunkulstog - eller er det helt udenfor det sy`fynske ?
Herlig tråd - fortsæt endelig og rigtig god jul til alle!
Stephen

Det er simpelthen pragtfuldt hvad et spørgsmål om bremseplatforme kan afstedkomme - tror jeg er nødt til at have brunkulstog - eller er det helt udenfor det sy`fynske ?
Herlig tråd - fortsæt endelig og rigtig god jul til alle!
Stephen

Kun i Jylland: Brande-Århus eller Brande-Esbjerg. Trækkraft N (damp) eller MX i perioden 1959-1970.

--
ئۇلغىك

Det er simpelthen pragtfuldt hvad et spørgsmål om bremseplatforme kan afstedkomme - tror jeg er nødt til at have brunkulstog - eller er det helt udenfor det sy`fynske ?

Jooe, det er det, men du kan vel bare "opfinde" brunkulslejerne ved Søndersø, som leverede store mængder til Økraft i Ærøskøbing - så kan vognene også overføres med din færge.

Venlig hilsen
M :-P rten

RSS Feed af emne

Signalposten forum