Skal vi ikke skrive det sådan, at DSB Maskinafdeling før i tiden af Direktøren (Busse junior) havde fået nogle retningslinjer og krav (og noget designmæssigt), der så blev givet til den fabrik, der havde vundet (blandt de valgte) entreprisen, der så igen ud fra ud fra disse, fremstillede KONSTRUKTIONSTEGNINGERNE.
Derved sikrede DSB sig de nyeste og bedste ting indenfor lokomotivkonstruktion. Konstruktionstegningerne blev så antaget, eller bedt om tilrettet og så endeligt godkendte. Men desværre, ofte når junior havde fået en ting korrekt, vedblev han at fastholde denne "dims" (det sikre), også selvom, den måske var blevet forbedret i mellemtiden, indvendig styring istedet for udvendig, ekscentrik i stedet for vingetab, Allan (Trick) styring contra Heusingerstyring, lige rist contra skrå/indstillelig/vipperist, skiftestang i stedet for spindel, og endelig overheder etc.
Men det var fabrikken der udviklede og tegnede p.b.a. kravspecifikationer fra Maskinafdelingen.
Forskellen på junior og hans afløser var den (efter 1911), at DSB Maskinafdeling nu kun gav kravspecifikationer og lod så fabrikken konstruere. F. eks. er alle de store dampere efter 1919 stor set tyske enhedslokomotiver, dog med nogle danske designønsker og så en DSB type III tender.

Med Q var en (politisk) ide fra Frichs og med accept i både fagforeninger og DI og med 1926 eneretskontkten i hånden og ikke mindst med et "det synes vi er rigtig og godt om" fra Departementet. Og så slap Frichs faktisk rigtigt godt fra det og leverede nogle gode og brugbare lokomotiver.

Det korte af det lange. Konstruktionerne af de enkelte dele blev foretaget på den valgte fabrik.

有好日子