Anlæg - til inspiration / inspiration efterlyses

af ventrikel, 7/9 2016, 19:53 (3005 dage siden)

Som mange andre har jeg haft modeltog siden slutningen af 50'erne.
Første anlæg var i en 2V med en spånplade på 1,2*2,4 m ophæng i soveværelse så den kunne klappes ned på mine forældres sengegavl. Desværre ingen foto fra dengang.
Ikke noget stort - en rundkreds med et vigespor og et sidespor med 2 lok, 10-12 vogne og skinner /huse og 2 signaler skruet fast så det ikke faldt af, når pladen blev slået op. Det fungerede, var sjovt og fangede interessen.

Som 13 årig flyttede vi i en murermestervilla med krybekælder under halvdelen af huset og alm. kælder under resten.
Her fik jeg min anden modelbane - lavet ud fra en modificeret udgave af et klassisk Maerklinanlæg med M-skinner.
Lidt besvær med at trække ledninger, få plader i etc. Men anlægget var med dobbeltspor, mulighed for vending så kørsel skete på begge dobbeltspor. Endvidere 4-5 depotspor og diverse bjerge / tunneller og mange signaler / sporskifter og hele 3 HSV trafo'er. Banen bestod i 5-6 år, inden jeg tog den og gik på universitetet. Ej heller nogen foto af denne bane - lidt ærgerligt.

Efter 15 år og køb af et typisk dansk parcelhus blev det udvidet med et rum på 3*5 meter, Her blev der bygget en ny dobbeltsporet bane med M-skinner, en indre 3, bane og mulighed for at veksle med de i alt 3 "rundkørsler".
Ydermere blev denne analoge bane i midtfirserne udstyret med 15-20 relæ'er så kørslen blev automatiseret og inddelt i blokke og mulighed for skift fra indre til ydre rundkreds og vice-versa. Så det fungerede - blot relæerne ikke hang!
[image]

[image]

[image]

Men så skulle jeg flytte og alle skinner og alt ikke-dansk kørende materiel blev solgt.

Tilbage var 3-4 lok. 30-40 vogne og en del huse af umiskendelig tysk inspiration.
I 2008 efter sygdom og en del frihed - ja så kom lysten til at bygge på ny. Først istandsættelse af et kælderlokale på 20 m2. Så en næsten U-formet bane. Nu med C-skinner.

[image]

[image]

[image]

Banen nåede ikke at blive færdig - men der var faktisk rigtig mange gode køremuligheder og det var muligt at køre analogt med 4 tog.

Atter en gang flytning. Men nu gerne den ultima bane. Jeg fik en loftrum på 21 m og 3,1 i bredden til tog!
[image]

Så der blev lagt planer, videoer af andre baner studeret og lidt inspiration fra diverse hjemmesider førte til en bane med dobbeltspor og 2 sidebaner og senere en havnebane med 2 færgelejer og ad åre en række depotspor.

Der er en hovedbanegård med 8 perronspor og 2 gennemgående spor - mangler at blive lavet. Endvidere en station ved havnen med rangerspor, et industriområde og adgang og mulighed for omløb til sidebanen. Sidebanen ligger et niveau højere og rampen derop er lavet så den også kan bruges som rangerbjerg så vognen kan løbe ned til de 3 rangerspor.
Banen er lavet i 120 cm dybde. Det er meget langt at række - men jeg har forsøgt at placere spor og især sporskiftere / signaler på en sådan måde at de kan nås uden det helt store problemer. En så stor bane kan jo ikke laves på en gang. Derfor er den lavet i sektioner som kan laves færdige hen ad vejen og efter en sektion kan ma blot have en vendekreds indtil man når til dette afsnit.
Det er stadig en analog bane. Men den bliver lavet så man såvel som ene mand som indtil 4 andre kan betjene hele anlægget eller dele af anlægget. Typisk en sidebane, et havneområde eller halvdelen af hovedsporene.

[image]

Her et foto af havneområdet.

[image]
Her en middelalderby med borgmur på sidebanen. Under sidebanen er der dels et overhalingsspor til hovedbanen og 7 depotspor hvoraf de 4 er delt så i alt 11 togstammer kan være placeret skjult.

[image]
Lidt mere af middelalderbyen.

[image]
Byområde ved den ene station på hovedbanen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Færgen er i havn om få minutter

Færgen er i havn om få minutter
Pris 270 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak