Hobbytrade Litra MT (I) AC

af cm, 12/8 2016, 14:46 (3032 dage siden)

GODT GÅET!

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Nogle vil vel indvende at til den pris (3750,-) bør det fandeme også være i orden. Det er det så. F 2010 / Hobbytrade's MT (I) er en nydelse for øjet. Den bevæger sig problemfrit over slanke såvel som korte sporskifter.(Märklin C-skinner). Der er én lanterne i hver ende og retningsskift. F3 byder på "rangérhastighed" med tilhørende tænding af begge lanterner. Belastningsregulering på F4. Det er så det. Ingen lyd, førerrumsbelysning eller belysning i hverken rejsegodsrum eller postkontor. Take it or leave it. Trækkraften er ganske fin - og man skal vel næppe koble for meget på - ved kørsel Sønderborg - Mommark, Rødekro - Bredebro - eller Tønder -Esbjerg for den sags skyld.
Alt efter ens "pernittenhed" må man så omnummerere sine FC-vogne da vi her har med et Ep II lokomotiv at gøre - medmindre Hobbytrade / F 2010 ligefrem udsender en 5-cifret serie af FC-vognen.(?)
Jeg er glad for modellen og fik af forhandleren oplyst, at F 2010 / Hobbytrade vil udgive i alt 500 eksemplarer.

mvh
Chr

--
[image]

Hobbytrade Litra MT (I) AC

af bygger01, 12/8 2016, 19:56 (3031 dage siden) @ cm

Hva' mon grunden var til, at man genbrugte MT til to typer trækkraft ?

I følge Jernbane.dk skulle der være flere bogstaver ledigt.

Men eller flot, men "lidt" dyr

F2010/Hobbytrade Litra MT 101 DC

af f.ormstrup ⌂, 14/8 2016, 11:17 (3030 dage siden) @ bygger01

Formanden kunne ikke nære sig, så ovenstående blev indkøbt hos Finn Lekbo. se link
[image]
Epokeforvirring - Men årets julekort ??!!

--
Mvh
Flemming Ormstrup
SVJMJK

Hobbytrade Litra MT (I) AC

af cm, 1/9 2016, 17:19 (3012 dage siden) @ cm

Jernbanen.dk - fremgår det, at M 101-106 / MT 101 - 106 var forsynet med Frichs 640 C motor a' 250 HK. I MM6 er motorerne på listen side 67 beskrevet som Frichs 635C a' 210 HK... ?
Hvad er nu det rigtige?

mvh
Chr

--
[image]

Hobbytrade Litra MT (I) AC

af Steff, 1/9 2016, 18:33 (3011 dage siden) @ cm

Go´aften Christian

Jf. ODIN og ROESKILDE (Dansk Lokomotivmands Forening 1952):

"Havde en 6 cyl. Frichs-dieselmotor med en kompressor, der udviklede 230 HK ved 525 O/M. Motoren var direkte koblet til en dynamo."

Om der er/har været foretaget motorskifte har jeg ingen viden om.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hobbytrade Litra MT (I) AC

af Georg Schmidt, 1/9 2016, 21:13 (3011 dage siden) @ cm

Fra et papir fra maskinafdelingen af 17/7 1933 der også beskriver driftsudgifterne.

[image]

Mvh
Georg

Litra MT (I) motortype

af cm, 2/9 2016, 08:11 (3011 dage siden) @ Georg Schmidt

God morgen, Georg Schmidt og Steffen Dresler! (og alle andre brugere)
Tak for info!
HK er jo også en diskutabel størrelse Nogle vil HK på banemotorer andre HK på Diesel - og så er der det dér med inducerede HK m.v. m.v.
Kommer man til DAMP bliver det næsten uoverskueligt... her må kedeltryk osv ind i billedet... Det ved I mere om end jeg. Men MOTORTYPEN i MT(I) - om det er 635C eller 640C kan jeg ikke lige få hold på. Jeg må indrømme - uden at ville jokke Tommy over tæerne - at jeg hælder mest til info'en fra MM6 i dette tilfælde...

mvh
Chr

--
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak