målestoksforhold/skala - Signalposten forum

Jeg har lige en "gammel hænger" til.
Jeg ophørte med aktiv modelbaneaktivitet ca da Spor N slog igennem, idet jeg kom i tvivl om man skulle fortsætte med Maerklin eller gå over til N når man nu ikke havde så meget plads. Sidenhen overvejerede såmænd også at gå den modsatte vej med spor = og måske enndda !!.
Nok om det.
Jeg blev opmærksom på at den jo var nhelt gal med Maerklin HO 1:87 og ihvertfald boggiepersongene. Disse var 24cm og sidenhen 27cm, men passer da vist ikke til virkelighedens UIC-type x og Y???. Men var det kun boggievogene den var gæld med, oghvad med i dag?
Blev opmærksom på det i 60erne da N kom tilsyneladende i rigtig målestok (Fleischman, Tris, Arnold mf).
Og så var der ko lige den med gummisvultsovergangene og afstanden.

Hilsen Ole

Hej
Märklin har nok set at de andre fabrikanter kan lave vogne i 1:87 , og det er ikke nok der står Märklin i bunden. Men de havde vel også den holdning at alt nyt skulle kunne køre på gamle anlæg, derfor er vognene mindre. Den nye MY er eks. på ændringer til mere 1:87
vh
Bent Larsen

Ja jeg menerogså at huske argumentet med krumninger på de gamleskinner, men hvordan løste de andre HO-fabrikater poroblemet? Mener at huske at f.ex. at huske at de gamle Fleiscmann krumme skinner også havde dette problem. Så det kunne ikke indgå i 50ernes evige "krig" mellem maerklin og Fleiscmann blandt os unger.

Hilsen Ole

Det bliver løst ved, at der anvendes større kurveradier.

Så det er op til banes & rummes størrelse, hvor store radier, som kan anvendes, men er det ikke, når man ikke anvender under 420 mm kurver, at man kan anvende det meste ( husk også sporskifterne .... )

Hej
På mit mini sporanlæg har jeg kun R 36, og det kan det meste da køre rundt på, det ser ikke pænt ud i kurverne, og der må måske flyttes et trin. Der da også problemer med at trykke nogle stammer med lange vogne, det er det der følger med hvis der skal køres lidt der hjemme.
vh
Bent Larsen

Intet er forkert .....

Vi bestemmer det selv - og det er det gode ved vores hobby - for næsten intet kan være som i virkligheden !

Mange hjemmeanlæg er henvist til at køre med små kurveradier pga. pladsen. Derfor laver Märklin bevidst de lange personvogne kortere, for så kan de køre i en R1-kurve uden problemer.

Har selv R4-kurver som det mindste, og selv det kan give problemer med epoke 3 personvogne (som ikke er helt så lange som de nyere epokers personvogne).

Mvh
Claus

Tak for info.
Og ifald det stadig er "moderne" er der jo også flexskinner til evt. lokale problemer.
Men er status fortsat sådan, mor Maerlins vedkommende:
1 kun boggiepene er uden for skal-stadig 24 og 27 cm
2 og altså ikke andetmateriel end disse

-og hvad er status for de andre HO-mærker`

Hilsen Ole

Hej
I det sidste nye Märklin katelog er der personbogievogne i størrelse 1:9X har ikke selv kataloget, derfor ikke det sidste tal.
vh
Bent Larsen

Det "nye" størrelsesforhold er 1:93,5, altså midt mellem 1:100 (som Märklin tidligere har produceret vogne i) og 1:87. Märklins moderne personvognssortiment er efterhånden en aldrende affære og trænger til en fornyelse, og man har i den forbindelse så valgt skalaen 1:93,5, som f.eks Fleischmann har produceret vogne i i mange år. Og efter sigende skulle Fleischmanns 1:93,5- vogne sælge bedre end Rocos tilsvarende i 1:87. Märklin har jo altid stædigt holdt fast ved, at deres modeller altid skulle være bagudkompatible, og har derfor lavet de lange personvogne i 1:100. Det har så betydet, at man ikke har kunnet sælge til Fleischmann-folket, og det vil man så sikkert lave om på nu.

Det bliver spændende at se, hvordan Märklin-kørerne tager imod den nye længde!

Bjarne

Det var interessant og kendt for mig med det modificerede HO-formattil mindre end 1:87.
Synes nok at nyere materiel (bl.a. fra Heljan), generelt ser mindre ud i omfang.
Kommer til at tænke på gammelt (tysk) modelbanekatalog fra ca midt50erne fer hed TT (table top?) dervar mindre end HO men større end det senere N.

Hilsen Ole

Heljans modeller overholder nu ganske nøjagtigt målforholdet 1:87. Nogle gange lidt for nøjagtigt i nogles smag. I øvrigt gælder det for det meste af dansk produceret modeltog, herunder Hobbytrades of McK's produktioner.

Ok. Blot et gæt. Så er det nogle andre mærker. Som sagt ikke specielt opdateret på området.

Hilsen Ole

http://tt-klub.dk/tt-historie.html

mvh Rolf Berg

Tak. meget interessant.
Så var det rigtigt husket at det var tysk-endda østtysk. Det var nyt. Og så er der åbenbart stadig gang i formatet i DK på foreningsnicvieau!

Hilsen Ole

Jeg må nok lige præcisere, at vognene er i 1:87, det er kun længdeforholdet, der er 1:93,5!

Bjarne

Kære Bjarne!

DEN må du nok lige forklare mig, da noget åbenbart er smuttet i min forståelse :-) ?

Hvis længden er er andet end 1:87 (sådan helt bogstaveligt) kan modellen da SAMLET ikke være størrelse H0 eller? Længde i forhold til bredde og højde skal da være det samme, ik´?

Jeg ved godt, at Märklin TILSTRÆBER at få deres "H0 modeller"?????? til at se optisk korrekte ud ved at file lidt her og der, gøre noget optisk mindre eller større så illusionen er god, men målkorrekt kan det jo ikke være (jo, alt andet end H0).

Som jeg ser det, bliver næsten alt deres materiel (har IKKE målt efter) derfor optisk korrigeret, så det passer godt sammen med andet Märklin, ik´?

Det er jo en forretningsfilosofi, der bliver gennemført, bl.a. hensynet til, at åbenbart en meget, meget stor part af deres kunder, stadig holder fast i "metalskinne" kurverne. Og for ikke at skabe ballade i eget hus, fortsætter man med "korrektioner". Det er så bare synd og ærgerligt (synes jeg), hvis deres jævnstrømsprodukter under slagsnavnet TRIX, også har de tillempede målestoksforhold. Men det er jo et spørgsmål udelukkende om indtjening, ikke andet. Og DET er der jo set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt helt OK. Fabrikkerne arbejder jo ikke Con amore.

Jeg mener at M på et tidspunkt for et par år siden begyndte at "gøre op med " metalskinne mafiaen og tilstræbte sig på at gøre modeller af f.eks. det moderne personvognsmateriel "tilstræbt" "1:87 isch". Men man skal jo stadig tage hensyn til hjulflanger, udsving (og deraf hensyn til alt der stikker ned/ud) på deres udgivelser.

Så kan man jo så altid tænke over, om andre producenter, der gør i = skinnedrift, skal "Märklinisere" deres produkter for at tilfredsstille dette publikum?

Alternativt kan man vel også NU med rette beslutte den holdning, at "Märklinisterne" har taget en beslutning, der så på visse punkter gør, at de må undvære visse modeller i 1:87 og derved skal holde mund, hvis en = skinnedrift model i 1:87 ikke kan køre på et M-anlæg, afspore eller hvad ved jeg. Og selvfølgelig omvendt, hvis man har problemer med M-produkter på et = skinnedrift anlæg.

Man kan IKKE gøre alle tilfredse, der er forskellen for stor.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Lad nu være med at fare i flint over det skerevne om Märklin, det er jo et FRIVILLIGT VALG man har taget med et FRIVILLIGT fravalg af andre ting. Sådan er det jo også i andre aspekter af livet, ik´?

NB, NB: Uden Märklin var min interesse for MJ i sin tid ikke startet og jeg har da meget at takke "Göttingen" for.

Man kan vel sige ay maerkling på godt og ondt altid har gået sine egne vejje. Lige fra strømsystemer ( 3-skinne vekselstrøm contra to-skinne jævnstrøm) til alternative formater som f.ex. Z (istedet for N) etc.

Hilsen Ole

Skala H0 har altid være en skæg størrelse. Fleischmann startede ud med at producere H0-modeller i størrelsesforholdet 1:82 for at give plads til deres store motorer. Da teknikken blev bedre, kunne man producere dampmaskinerne først i 1:82 for stil sidst (med BR 64) at lande på 1:87 over det hele. Bogie-personvognene var stærkt forkortede for at kunne gå igennem de skarpe kurver, de første ”lange” UIC-personvogne havde endog ikke puffere for ikke at hægte i kurverne. Efterhånden som kravene til naturtrohed blev større og større (her hjalp MIBA godt til!), landede man på UIC-materiel (type X i forhold til vores kortere type Y) i en model skala 1:87, hvor vognene dog var forkortede, så de i længden var 1:00, altså en 27,5 meter vogne var i alle dimensioner 1:87 undtagen i længden, som var i 1:100, så vognen kun var 27,5 cm lang. Trix-konstruktøren, som senere startede Röwa producerede vogne i ægte 1:87, hvad der f.eks fik andre som Lima og Roco til at følge trop. En vogn på over 30 cm fylder imidlertid ganske meget på de fleste hjemmeanlæg, så Fleischmann landede på en længdeskala på 1:93,5 for UIC-vognenes vedkommende, altså en længdeskal på midt imellem 1:87 og 1:100. Og den forkortelse er blevet taget godt imod, da den bedre giver mulighed for ”lange” tog på hjemmeanlæggene. Og det er altså den trend, Märklin nu også deltager i, tilsyneladende til stamkundernes store tilfredshed. Man skal jo huske på, at UIC X-vognene er længere end Y-vognene. Det er derfor lettere for Heljan at produvere danske vogne i ægte 1:87, selvom det også har givet sine problemer!

En modelbane kan jo aldrig blive 100% naturtro, i hvert fald ikke hvad hjemmeanlæg angår.

Bjarne

Hej
1/87 eller 1/93,5 på type X 2cm i længden dvs. 10 cm på 5 vogne, det er ikke den store forskel. Det er nok mere hvordan undervognen er konstrueret, bogieudsving, kulissestyringen og koblingstype. F eks. Hobby trade " C Mads " der skrev de helt fra starten at bogieafstanden er for kort af hensyn til dørtrinnene, klar besked.
vh
Bent Larsen

Det var så hobby trades kompromis i forhold til Cm'erne, men det har jo i princip ikke noget at gøre med Märklins valg af længdemålestok. Og hvad centimeterbesparelsen angår, er det åbenbart i orden med specielt de tyske Märklin-kørere, der nu synes at have fået (lidt) mere naturtro modeller, som så oven i købet kan suppleres med Fleischmanns modeller.

Bjarne

Hej
Ja det er Märklins valg at de vil konkurrerer med Fleischmann. men havde de valgt 1:87 havde de nok fundet en løsning på de sidste 2 cm, og deres fan havde fået den rigtige størrelse.
vh
Bent Larsen

NB, NB: Uden Märklin var min interesse for MJ i sin tid ikke startet og jeg har da meget at takke "Göttingen" for.

Hej Steff

Mon ikke du bør takke Göppingen også.

Märklin
Märklin er en tysk legetøjsfabrikant, i dag bedst kendt for modeltog. Wikipedia
Grundlægger: Theodor Friedrich Wilhelm Märklin
Grundlagt: 1859
Hovedkvarter: Göppingen, Tyskland

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

NB, NB: Uden Märklin var min interesse for MJ i sin tid ikke startet og jeg har da meget at takke "Göttingen" for.

Hej Steff

Mon ikke du bør takke Göppingen også.

Märklin
Märklin er en tysk legetøjsfabrikant, i dag bedst kendt for modeltog. Wikipedia
Grundlægger: Theodor Friedrich Wilhelm Märklin
Grundlagt: 1859
Hovedkvarter: Göppingen, Tyskland

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Ahh, jeg mener nu at min lokale tog forretning lå i Göttingen, men at man sikkert har fået varerne til butikken fra Göppingen ;-) (Thank you!!)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ahh, jeg mener nu at min lokale tog forretning lå i Göttingen, men at man sikkert har fået varerne til butikken fra Göppingen (Thank you!!)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen,

Lidt OT: Den forretning har jeg vist også besøgt en enkelt gang,
i øvrigt på rejse med en RIT-billet Gällivare-Roma Tni.

Meget OT: En jovial Zugführer fra München kaldte billetten "Eine Fahrkarte des ganzes Europas.
(Ål mig nu ikke for min gebrokne tyske grammatik).
og jeg blev også kontrolleret med den billet i S-toget København - Hillerød, tilmed to gange i samme tog.

God sommer og venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Ja det var da en væsentlig setalje. Tak

Hilsen Ole

-og i forlængelse af sidste indlæg, Gud ved hvordan markedsandelene i vore dage er. Mener i 50erne(60)erne at Maerkling havde den største markedsandel primært over for alle de andre/primært to-skinne jævnstrømsfirmaerne?
Holder Maerkling mon stadig førertrøjen?

Hilsen Ole

Hej
Jeg kender ikke markedsandelene, men sikkert er det at lige meget hvad Märklin laver, og om det ligner det skal eller ej , er der så mange samlere at X antal er afsat før udgivelsen.
vh
Bent Larsen

:-) Hvordan er det med Märklins godsvogne..? Jeg har da nogle af Märklins godsvogne selvom jeg kører 2 skinne. Det ser ud til at de holder målene i 1:87 f.eks. deres Hbis

mvh.

Jan

Det handler kun om UIC-vognene, det kortere materiel er stort set i 1:87, også længden.

Bjarne

Ja også mit indtryk. jeg er lidt i tvivl om 27-cm-UTV-vogene?

Ole

Da jeg selv kører toskinne og bl.a. derfor ikke har særlig meget Märklin, tør jeg kun gætte ud fra længden, at længdeskalaen er 1:100. Vognen er vel en UIC X type?

Bjarne

Hvad dækker UIC over ?

Den Internationale Jernbaneorganisation, forkortelsen stammer fra det franske navn: Union Internationale des Chemins de fer. Jernbanesproget er jo (var) fransk. Der er mere her.

Bjarne

http://uic.org/

Nej, Märklins godsvogne findes også både i ca 1:100 og ca 1:87, se vedhæftede billede.

Nu er det ganske vist ikke nøjagtig samme forbillede de to modeller har, men det må være samme type. De er begge forsynet med påskrifter om Lop. 11,8 m og Aks.afst. 9,7 m. Ud fra dette er længdeforholdet for de to vogne henholdsvis 1:103 og 1:89. Vognbredderne er stort set ens, mens hjuldiametrene ser ud til nogenlunde at følge længdemålestoksforholdet.

Så vidt jeg har kunnet se, gælder de 1:100 også alle de tåbelige Märklin-"reklame-godsvogne" uden forbillede. Nå, undskyld, vi har vel alle vores yndlings-aversioner... ;-)

Mvh
Søren
[image]

Ja næsten en variation af Maerklins 24 og 27cm UIC-vogne.

Hilsen Ole

Så vidt jeg har kunnet se, gælder de 1:100 også alle de tåbelige Märklin-"reklame-godsvogne" uden forbillede.

Hvordan kan en vogn uden forbillede være i skala 1:100? :-P :-D :-D (Duk og væk)

Forbilledet er et tankeeksperiment der er 100 gange større!!!!!!!!!!!!!!!!

-jeg har gemt mig under bordet ;-)

Gert

Jeg troede ellers, at disse stærkt forkortede vogne hørte fortiden til, men på Märklins hjemmesides fortegnelse over godsvogn er der vel flere fantasimodeller end 1:87 dittoer, om de hedder reklamevogne, Start Up Club, Jahreswagen, Kids Club, eller hvad de nu kan finde på.

Før man køber en Märklin-vogn er det næsten nødvendigt med fotodokumentation og officielle tegninger for at vide, om det er model eller fantasi.

Man må da håbe, at Märklin i stil med den sanering, der nu sker for UIC-vognenes vedkommende, også vil gøre sig gældende for godsvognene.

Bjarne

Der er mange der samler på Märklins reklamegodsvogne, og har det ganske fornøjeligt med det. Og det er også det, det drejer sig om i bund og grund.

Men skal man køre modeltog så tæt på forbilledet som muligt, så passer de selvfølgelig ikke ind. Kunne aldrig selv finde på at køre med reklamevogne.

Det viser vel meget godt et par af de mange forskellige indfaldsvinkler, der kan være til det at dyrke modeltog.

Mvh
Claus

Hej
Ja Märklin har nogle faste fan, som per automatik får lagt alt nyt til side hos deres forhandler. De samler ikke på modeltog men Märklin.
vh
Bent Larsen

Når det så er sagt, så laver Märklin bl.a. nogen rigtig flotte modelrigtige godsvogne, fuldt ud på højde med hvad andre producenter gør. Og ofte også i en bedre kvalitet.

Mvh
Claus

Når det så er sagt, så laver Märklin bl.a. nogen rigtig flotte modelrigtige godsvogne, fuldt ud på højde med hvad andre producenter gør. Og ofte også i en bedre kvalitet.

Det med modelrigtigheden kan diskuteres; mange af Märklins modeller er for 'højbenede' af hensyn til hjulenes store flanger, og går man dem efter i sømmene er de langt fra altid målfaste i detaljerne, har grove graveringer etc. Det med den "bedre kvalitet" er ganske rigtig kun "ofte" og dermed ikke altid. Ofte er der tale om grovere kvalitet, hvilket jeg ikke mener er en bedre kvalitet. Det med den "bedre kvalitet" anser jeg ikke for andet end et popsmart mantra for dem, der hyper Märklin, og som derfor er tilbøjelige til at se igennem fingre med modellernes visuelle fejl og mangler. Man er nødt til at vurdere hver enkelt model i forhold til konkurrenternes modeller af samme vogntype, og her er det min erfaring, at Märklin ofte taber jf. ovenstående. Dette fremgår også af f.eks. modelvurderingerne i Stefan Carstens godsvognsbøger. Men konkurrenterne kan naturligvis også levere noget, der ikke holder til nærmere prøvelse. Generaliseringer kan man bare ikke bruge til noget som helst.

Med venlig hilsen

M :-D rten

Det var nu ikke for at generalisere. Märklin har virkelig oppet sig og kommer også med nogen ret flotte vogne, som jeg ved DC-folk køber og skifter hjul på.

Langt det meste af min vognpark er faktisk DC-materiel, selv om jeg kører på K-skinner.

Så billedet kan godt være mere nuanceret end som så. Det er ikke altid så S/H ;-)

Det bliver så det sidste herfra, da en ny to-skinne kontra tre-skinne diskussion på nettet, ikke er det der er brug for. Det er simpelthen spild af tid på bekostning af hobbyen ;-)

Mvh
Claus

Jeg er nu enig med Morten.

Mange af märklins vogne er grove. Det skyldes sikkert flere årsager en af dem tror jeg er at märklin bliver nød til at lave vognene solide, altså de skal kunne tåle at "tage nogle tæsk" på modelbanerne, märklin betragtes jo stadigvæk af mange som kvalitetsprodukter. Så kan det jo ikke nytte at diverse dimser falder af vognene.

Jeg har selv märklin, men jeg mener faktisk at märklin reelt er forældet. Nå det gælder passagervognene så findes der jo 3 hovedtyper:

24cm i metal
26,4 - 27cm i plast
28,2 cm i plast

Af disse tre må jeg bare sige at 24cm vognene har de bedste køreegenskaber bedst og er de mest ukorrekte.

28,2cm vognene er i mine øjne en ren katastrofe, de er så tæt på skala 87 som muligt for märklin, men helhedsindtrykket er meget dårligt. Køreegenskaberne er dårlige på de forskudte boggier som gør det muligt at køre på 360mm radius, hjulflangerne kan let ramme op mod vognbunden. Vinduerne ser "forkerte ud" i dimensionerne. Interiøret er ekstremt ringe, ikke at det behøver at ligne en million - slet ikke - men det er simpelthen for billigt og skæmmer vognene på tæt hold. Sidst, plastkvaliteten på selve vognkasserne er ikke ligeså god som overbevisende som på andre producenters UIC-vogne. Jeg har ialt købt 5 forskellige typer af disse vogne er regner ikke med at købe flere af dem.

Af märklins godsvogne synes jeg faktisk kun at fladvognene og containervognene er et "märklin kvalitetsprodukt" plastvognene er igen for grove i det.

Hilsen
Kim

Hvad angår det emne angår har en mening som bedst kan illustreres således:

Vogne og lokomotiver i (næsten) præcis som 1:87, mens kurverne som de de har været i lang tid; 1:120 eller 1:160.
Det blev navnlig et problem med da Heljan og andre gik i gang med at følge efterspørgslen om UIC-vogne. Litra A, B, AB, P og BN (samt en række varianter) har i den forbindelse en længde på 24.500 mm, hvilket i 1:87 skal være 282 mm.
Sæt så det overfor den mindste kurve i 1:87 på 360 mm hvilket i 1:1 svarer til 31.320 mm. Prøv så at køre en 1:1 vogn med længden 24.500 mm gennem en kurve 1:1 med radius 31.320 mm.

Her gætter jeg så på, at bogierne på en 1:1 vogn end ikke drejes så meget at en gennemkørsel er mulig. Og så er det logik i harehøjde at hvis en model skal repræsentere sit forbillede bedst muligt, så kan eller vil det være nødvendigt med visse kompromisser enten ved at udelade enkelte detaljer eller at advare købere om hvilke radier vognen kan køre på.

Så min pointe er her, at det ikke retfærdigt kun at klandre diverse producenter for at deres modeller slet ikke eller kun med besvær kan køre på visse radier. Hvis man absolut vil eller er nødt til stadig at anvende 360 mm radier, så var det måske bedre at anskaffe nogle af de vogne, eks B, som visse producenter har lavet med en længde på 1:100 som er beregnet på disse små radier.

I øvrigt lader det til at de fleste UIC-vogne fint og uden problemer kan køre på 420 mm radier.

OBS: Jeg har ikke selv haft erfaringer med ovenstående, det er en blanding af hvad jeg har set og læst på området + simpel logik mht kurver i forhold til vognlængde.
Det skal desuden bemærkes, at det ikke har været eller min mening at angribe nogen; det er kun min personlige holdning og mine observationer.

Elendigt foto men kurven under vognen kunne Fleischlin da ikke gøre meget bedre:
[image]

Elendigt foto men kurven under vognen kunne Fleischlin da ikke gøre meget bedre:

Det må da være en af de mindste kurver i 1:1 jeg til dato har set.
Jeg læste tilfældigvis bogen omkring roebaner hvor det nævnes at på disse smalsporede baner kunne kurverne i sjældne tilfælde være nede omkring de 30 meter, omend at især efter man begyndte at bruge lokomotiver gik sjældent under 50 meter.
Men nu er der vist tale om et industrispor og hvis det primært har været brugt til to-akslede vogne, så er brugen af en så lille kurve forståelig.
I de fleste tilfælde går man vel ikke, selv ved industrispor, ned på mindre end 500 meter med mindre at lokale forhold gør det absolut nødvendigt.

Elendigt foto men kurven under vognen kunne Fleischlin da ikke gøre meget bedre:

Det må da være en af de mindste kurver i 1:1 jeg til dato har set.

Kurven ser ud til at være ca. radius 60m:
Link til Gåggles luftfoto

Det er ikke helt usædvanligt for industrispor i USA hvor alle vogne jo er bogievogne. Det usædvanlige er snarere at man bakser en 27 meter lang vogn igennem kurven. Det er en virksomhed der reparerer godsvogne så man lever vel bare med det. Eller måske "gjorde" - virksomheden ser noget død ud på Gåggles fotos.

I de fleste tilfælde går man vel ikke, selv ved industrispor, ned på mindre end 500 meter med mindre at lokale forhold gør det absolut nødvendigt.

Man plejer vist at sige at ned til 190m radius er det ikke et problem.

Mvh
Carsten Lundsten

Man plejer vist at sige at ned til 190m radius er det ikke et problem.

MY har mindste kurveradius 90 meter, MZ (så vidt jeg husker) 80 meter. Muligvis har MX en lidt større, mindste radius.

Johnni

Man plejer vist at sige at ned til 190m radius er det ikke et problem.

MY har mindste kurveradius 90 meter, MZ (så vidt jeg husker) 80 meter. Muligvis har MX en lidt større, mindste radius.

90m for MX.

Det er ikke materiellets mindste kurveradius der er det primære problem. Det er koblingerne/pufferne. Og det problem er amerikanerne jo fri for selvom det også kniber med centralkoblingens udsving hvis radius bliver alt for lille.

Sporet til postterminalen i Glostrup var et konstant problembarn. Radius var 140m og operatøren insisterede på at køre uden at slække koblingerne. Resultatet var at de (forholdsvis) lange bogievogne udvidede sporet så det konstant måtte vedligeholdes.

Mvh
Carsten Lundsten

Go´eftermiddag til Carsten og Rolf og alle i andre selvfølgelig!

Har prøvet at finde ud af hvad der mentes med mindste kurveradius. Altså om det var med et tog under rangering med eller uden slækkede koblinger, eller om det var tog-/rangermaskinen solo der mentes.

Ud fra diverse skrivelser er jeg kommet frem til, at der i disse tilfælde må menes tog-/rangermaskinen alene og ikke tog-/rangermaskinen med et tog. F. eks. nævner et udkast til norm-blade for DSB lokomotiver, at D IV kun må befare kurver med en større radius end 180 m, mindste kurveradius =/> 180m.
Nogle steder er anført at, ved kørsel på visse spor ved varehuse mv., har lokomotivet ødelagt sporet og hvis tilkoblet vogne, er trækapperaterne ditto.

Men som nævnt senere i tråden senere, er begrebet helt sikkert blevet ændret efter damptiden i.f.m. rangering med ikke slækkede koblinger. Men det er/var da også en slem kurve ved den postterminal (der er stadig tråd langs M3??!!).

Nedenfor en af skrivelserne til orientering.

[image]

Med hensyn til spørgsmålet om hvad en F IIII var for en type kan jeg ihvert tilfælde ikke svare, da jeg aldrig hverken har set eller hørt om dette, dermed dog ikke sagt, at det ikke har eksisteret.

Jeg har set på Hovedtegninger (HL) og kun de Frichs byggede nr. 651-665 udskiller sig lidt fra de tidligere byggede litra F II, ved dels at være lidt længere p.g.a. cylinderpufferne og lidt tungere. Men den faste hjulafstand er nøjagtig den samme som for F II.

Så det KUNNE jo være rigtigt at Frichs maskinerne byggede efter krigen, har fået denne absolut interne betegnelse. Men som sagt ikke set før overhovedet og IKKE anført andre steder jeg har haft tilgang til. Og de har da også været anvendt i samme rangertur som andre F II.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Med hensyn til spørgsmålet om hvad en F IIII var for en type kan jeg ihvert tilfælde ikke svare, da jeg aldrig hverken har set eller hørt om dette, dermed dog ikke sagt, at det ikke har eksisteret.

Jeg har set på Hovedtegninger (HL) og kun de Frichs byggede nr. 651-665 udskiller sig lidt fra de tidligere byggede litra F II, ved dels at være lidt længere p.g.a. cylinderpufferne og lidt tungere. Men den faste hjulafstand er nøjagtig den samme som for F II.

Så det KUNNE jo være rigtigt at Frichs maskinerne byggede efter krigen, har fået denne absolut interne betegnelse. Men som sagt ikke set før overhovedet og IKKE anført andre steder jeg har haft tilgang til. Og de har da også været anvendt i samme rangertur som andre F II.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Mon der med F III menes "høj F" 428 - 435 ?.

Mvh.
Poul.

Kære Poul

Du har helt ret.

F I var de ombyggede i 1889/90 Hawthorn maskiner nr. 61 - 64. Det var for at kende forskel på de nye "rigtige" F II maskiner fra 1898 ff. byggede hos Saronno m. fl.
F III var nr. 428 - 435 med overheder byggede hos Winterthur i 1917.

Men stadig ingen fornuftig forklaring på F IIII.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

651-665

Go´et eller andet ude i Kina og ”morn” herhjemme!

UTJ, du har jo helt ret i at F IIII KUNNE eller ER Frichs´erne nr. 651 – 665 som også antaget lidt tidligere i tråden. Men det står ikke – jeg kan i hvert tilfælde ikke – finde denne angivelse nogen steder skriftligt og i tillæg til DRM er kun nævnt ”som…..” m.h.t de sidste fra Frichs.

For sandsynligheden er at, nr. 651 – 665 jo har en kraftigere pufferplanke, længere længde over pufferne og ikke mindst et let kraftigere akseltryk grundet den forhøjede kulkasse og dermed 800 kg mere kul.
Målene til sammenligning er:
Vægt tjenstfærdig F II 37000 kg./ Frichs 651- 665 38000 kg.
LOP F II = 9100 mm/LOP Frichs 651- 665 = 9170 mm
Højde over skorsten 4000 hv. 4100 mm
Akseltryk F II 1. til 3. aksel 11400-12700+12700 kg. = 36800 kg.
Akseltryk Frichs 651- 665 1. til 3. aksel 10500+13300+13700 = 37500 kg.

Så hvis vi antager med ovenstående argumenter, at dette ligger til grund for betegnelsen F IIII, synes jeg i hvert tilfælde dette er fornuftigt. Men hvad så med F II nr. 461, 473-500, der fik forhøjet kulkassen og dermed tjenstvægt og akseltrykket?

Har du eller andre et og andet stykke papir hvor dette er anført entydigt?

Nå, det er jo nutidige teorier og ikke aktuelle mere, men da – for mig – morsomt at finde rede på.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Jeg læste tilfældigvis bogen omkring roebaner hvor det nævnes at på disse smalsporede baner kunne kurverne i sjældne tilfælde være nede omkring de 30 meter, omend at især efter man begyndte at bruge lokomotiver gik sjældent under 50 meter.

Mit forbillede, metersporede Berninabahn, går gerne ned til 45 meter. Og før helt ned til 36 meter. Og de kører gerne med 6-10 vogne på krogen, så sådan et tog når mere end en halvcirkel rundt ;-)

Ja - og så hyler flangerne .....

Ja - og så hyler flangerne .....

Ja tak det kender jeg godt. Jeg bor i Nakskov og her har vi især to steder hvor flangerne hylede (de nævnte spor bruges ikke længere): Den ene er fra baneoverskæringen på Løjtoftevej, ved siden af hovedsporet, ned til sukkerfabrikken; her har der været lange (15 - 20 meter +) to-akslede godsvogne til varer på paller. Det andet sted er havnebanen, som i dag er nedlagt, hvor der er et mindre S-sving. Her kan jeg dels huske at der for mange år siden skulle et to-vogns Y-tog ned til havnen, det gav også en del "musik"; og det gælder så især også en, for mange år siden, trofast besøgende i form af vogne med stålplader til værftet, navnlig med tungt lastede vogne kombineret med de relativt små radier gav det også anledning til "hyl og skrig" (som jeg selv har oplevet, jeg gik i den nærliggende skole og når "slæberen" fra Nykøbing vendte retur og vogne til værftet køres, så passede det som regel med første frikvarter)

Vogne og lokomotiver i (næsten) præcis som 1:87, mens kurverne som de de har været i lang tid; 1:120 eller 1:160.

Lad os antage en minimum modelradius på 420 mm. I virkeligheden er minimum kurveradius 190 m ved hastighed 40 km/t, det giver et målforhold på 420/1000*190 = 1:452.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Vogne og lokomotiver i (næsten) præcis som 1:87, mens kurverne som de de har været i lang tid; 1:120 eller 1:160.

Lad os antage en minimum modelradius på 420 mm. I virkeligheden er minimum kurveradius 190 m ved hastighed 40 km/t, det giver et målforhold på 420/1000*190 = 1:452.

Lige akkurat min pointe, skal vi i model ud i nogle realistiske kurveradier svarende til flere hundrede meter skal vi nok ned i skala N eller Z. Men i H0 må vi så vidt muligt anvende de størst mulige radier og forsøge at få det til at se rigtigt ud.

Hej
For mange vil det da nok ønsketænkning med mim R42, men vi lever med dette syn på en R 36, med op til 30,3 vogne fordi der ikke er plads til mere.

[image]

Med et almindelig hjemmeanlæg synes jeg, at billedet taler for sig selv om hvor højt fanen skal holdes !

Jeg holder på lidt kortere vogne ......

Lige akkurat min pointe, skal vi i model ud i nogle realistiske kurveradier svarende til flere hundrede meter skal vi nok ned i skala N eller Z. Men i H0 må vi så vidt muligt anvende de størst mulige radier og forsøge at få det til at se rigtigt ud.

Jeg var engang på besøg hos en modelbanemand som havde et H0-anlæg hvor han havde lagt sporene med mindste kurveradius på 1 m. Det svarer til rundt regnet det halve af min. kurveradius i korrekt målforhold. Men udseendet var helt i top.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Ganske interessant tråd, hvor alle jo har en holdning til hvad er korrekt :-)

Bare lige til orientering er herunder virkelighedens kurveradier for de forskellige litra, der jo nok kræver sit af et anlæg, OGSÅ selvom man skulle have oceaner af plads til rådighed ;-)

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

F IIII ?
Er det F 651 - 665 ?

mvh Rolf Berg

Ganske interessant tråd, hvor alle jo har en holdning til hvad er korrekt

Bare lige til orientering er herunder virkelighedens kurveradier for de forskellige litra, der jo nok kræver sit af et anlæg, OGSÅ selvom man skulle have oceaner af plads til rådighed

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Fin tabel over materiel og kurveradier. Hmm, MY, MX, MO og andre motorlokomotiver kan tilsyneladende klare helt ned til 90 meter, hvilket svarer til ca 1 meter i 1:87, mens de fleste damplokomotiver kan f.eks. 140 meter hvilket i 1:87 svarer ca til 1,5 meter. Stadig nok lidt mere end de fleste har plads til.

Hvad er forklaringen på forskellen mellem DII og D IV?

Thomas

Kære Thomas!

Litra D blev indkøbt i flere forskellige serier og med forskelligt udstyr og til en vis grad også forskellige teknikaliteter og dermed også mål og ydelser.

De første 41 stk. litra D havde ikke overheder. De næste leverance – over flere år og fra forskellige leverandører, fik indbygget eller havde ved leveringen overheder og blev derfor teknisk (intern i DSB) benævnt D II. Og således blev de første 41 stk. litra D uden overheder til litra D I.

I midten af 1920´erne besluttede DSB at ombygge alle D I og D II med en større fyrkasse/rist som litra C. Yderligere ønskede man at give personalet på litra D (der blev kaldt ”Stå op maskiner” af personalet, fordi førerhuset var så kort) bedre forhold. Derfor blev rammen forlænget bagud og kedlen blev lagt højere og trukket lidt frem. I princippet en helt ny type litra D, der derfor fik den interne betegnelse D IV. Af forskellige årsager blev kun alle D I ombygget til D IV, mens ca. halvdelen af litra D II efter krigen fik mindre ændringer. De D II der fik et nyt førerhus a la D IV, blev internt benævnt som ”en lav D IV” eller ”D II ombygget”, mens de sidste (og sidst leverede til DSB) kun fik småændringer og derfor stadig beholdt betegnelsen D II.

Til orientering blev der bestilt et antal D med overheder, men med større dimensioner, der blev benævnt D III.

En general henvisning til D historie finder du her:
http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=D&typenr=1
D II henvisning til billede:
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=280
D IV henvisning til billede:
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=1224

[image]
[image]
DSB litra DIV

Hvis du er interesseret i litra D findes et ældre boghæfte fra Lokomotivets forlag ”Litra D” og fra det hedengangne forlag ”banen” et billedbog med tekst ”Dagmar og hendes tog”. De er begge udsolgte og findes derfor kun antikvarisk eller på biblioteket.

Til næste forår udkommer en helt ny og stor bog om DSB litra D fra ”Tog på Tryk” (Lokomotivet) med helt nye informationer, masser af tekniske skemaer med forskelligheder, nye store tegninger og selvfølgelig usete billeder som illustration.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: HO har fremstillet en tegning af D II ombygget og måske kan han vise tegningen her for klarificering.

Hej
yeps, selvfølgelig Steff
den er her

[image]

+ et billede af D 874 med den lidt anderslunde sanddom
foto : Hans Gerner Christiansen
D 874, 1960 Svendborg
[image]

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk

Selvfølgelig, når førerhuset forlænges rykker trækkassen bagud og får større udsving, hvilket giver en anden mindsteradius.

Thomas

[image]

Kultog på radius 6115mm 8m lang kurve med overhøjde... Et projekt jeg roder med ;)

Sjovt at se kurveradierne for en N-mask i listen...

Mvh

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum

Jernbanebøger

Tagcloud

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak