Esso tankstation i Sorø - lige til modelbanen
Det skilt er absolut velegnet - dog ikke til selve tankstationen a la Sorø. I 1950'erne og 60'erne var der en stor neon-reklame på Esso-tanken ved bilfærgelejet i Nyborg. Skiltet blev i begyndelsen kun tændt ved færgeanløb - man skulle spare på strømmen. Det amerikanske lysskilt vil jeg derfor uden skrupler placere på taget af et købstadshus, også selv om sådanne neonreklamer i købstæderne var sparsomme. Stativet indgår jo i modellen, og producenten oplyser, at tigeren kan skæres bort, hvis man ikke bryder sig om store kattedyr, eller hvis skiltet skal bruges på et lidt ældre anlæg. Tiger-kampagnen blev indledt i 1965 og kørte nogle år frem; ja, den er vel ikke helt glemt endnu.
Med venlig hilsen
Morten