Persontog på lille syd 1983-90...?

af cslundsten, 14/12 2015, 15:54 (3275 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Hej igen..igen :-)

Da jeg forhåbentlig skal i gang med et anlæg næste år, så mangler jeg lidt info omkring persontrafikken på lille syd mellem 1983 og 1990.

Jeg har pt 2 MX med Re-tog MX-Bn-Bn-Bns, men hvad med MR/MRD hvornår kom de til lille syd, og i hvilken periode kørte MX med Re-tog..?

Jeg flyttede til Lille Skensved i foråret 1985, hvor der endnu nogle måneder var "træk og slip"-sikringsanlæg med armsignaler. Jeg er desværre ikke "nummermand" så jeg har ikke optegnelser eller lignende, men følgende er frit fra "kalkbruddet", inspireret af Steffs indlæg:

1985 og de første år derefter kørte der kun MR i form af Englænderens togsæt. Jeg husker et tog mod København afgang 6:23 som bestod af 2 togsæt. Standard-toget i den periode var Bns+Bn+Bn+MX (set nord mod syd).

Et morgentog med afgang 7:57 kom fra Nykøbing og bestod af Bns+<6 eller 7 vogne af alskens skrammel>+MX. Det var absolut ingen hurtigløber...!

Om søndagen kørte tog 5184 (af en eller anden mærkelig grund husker jeg dét nummer) som bestod af en normal Bns+Bn+Bn+MX stamme, men dertil var koblet endnu en MX plus et par vogne hvoraf den ene var en postvogn. Det er formentlig dette tog Steff refererer til. Toget tømte stationernes postkasser på vej nord. Hvor langt nord det kørte og hvorfra den bageste stamme kom ved jeg ikke.

Omkring denne tid kørte der også enkelte ØSJS-tog Køge-Roskilde. Jeg har både set dem med Daddelæsker og med Y-tog. Dog var det som regel Y-tog. Der var både et morgen- og eftermiddagsløb, sikkert en form for skoletog.

Efterhånden dukkede MR op som normen. Formentlig sidst i 80rne. Ét eller to sæt.

MR kørte nogle år og blev erstattet af Bns+Bn+Bn+MY som standardtog. Det var de nyeste MY der kørte disse tog. Og det gjorde de i hvert fald i starten af 90rne.

Senere blev standardtoget til ADns/ABdns (eller hvad de nu ellers hed) plus Bn plus MZ/ME. Altså 2 vogne, hvoraf styrevognen med dens cykelområde og 1. klasse var tom, så i realiteten var det én 200-ton motorvogn. Jowjow, det var Statsbanerne for fuld udblæsning... ;-) Så vidt jeg husker kørte denne konfiguration i en hel del år inden MR kom tilbage.

Jeg husker fra sidste halvdel af 80rne at der kørtes gods til Gadstrup fra Roskilde med MH. Og engang
holdt der en skinnekørende Unimog med 7-8 vogne klar til afgang fra Gadstrup. Det var vist et forsøg. Lille Skensved betjentes af MH fra Køge. Der var et aftengodstog fra Køge til København omkring kl. 19, jævnligt med 2 MY.

Mvh
Carsten Lundsten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980
Pris 280 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak