Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling)

af Per Sørensen, 24/11 2015, 21:32 (3295 dage siden)

Godaften,

jeg kommer tit forbi, der hvor Teknisk Museum lå dengang i 1970, da der var Modeljernbaneudstilling i spor 0.

Her er fotos og beretninger fra dengang: http://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=3705


Det var en fantastisk udstilling og det var som andre har nævnt synd at det hele blev taget ned så hurtigt.

Det er også synd at så fin en bygning, får lov at forfalde på den måde som det sker.
Museet blev dengang bygget ovenpå "Lappestensbatteriet", så det er et ret specielt sted.

Helsingør kommune der ejer stedet hånes jævnligt (fortjent!) for intet at gøre, mens bygningens værdi falder hvert år.

Nu falder værdien nok ikke mere, for nu kan bygningen ikke reddes!
SKADE!!! Der kunne være bygget måske 20 ældre boliger med altan med udsigt til Øresund og 50m til Højstrup Station på HHGB (UPS).

Her går vi over broen over den tidligere voldgrav der hørte til Lappestensbatteriet.
Bag de grå plader til venstre i bygningen, kunne raske drenge se en flot dampmaskine, der jævnligt bevægede sig:
[image]

Vi nærmer os indgangen med salg af entrebilletter og kiosk.
Indgangen lå bag pladerne med bogstaverne - øh - nå- ja - altså bag pladerne til venstre i forbygningen:
[image]

Her stod den store flotte modelbane og ovre til højre er trappen der førte én op fra indgangen.
Ned ad trappen og til højre var selve udstillingen med store ting som lokomotiv, etc:
[image]

Modsat retning med hullet hvor jeg kravlede ind:
[image]

Igen henmod der hvor banen stod:
[image]

Set fra nord; - det var her ØG nr. 2 stod cirka foran de orangefarvede (bogstaver)
[image]

Nogle vil naturligvis spørge om ikke det var forbudt at gå derind og naturligvis var det naturligvis.
Jeg skulle såmænd bare ind og se om der var nogle unge mennesker, der brugte bygningen...

Ovenpå sådan en gang sørgelige fotos, komme lige et foto af en bygning, der til gengæld blev revet ned FOR TIDLIGT!

Det daværende Højstrup Trinbræt på HHGB (fotograf ikke nævnt på den side hvor jeg fandt det, men jeg leder)
[image]

Venligst

pediHg

Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling)

af bygger01, 25/11 2015, 08:57 (3295 dage siden) @ Per Sørensen

Tak for fine billeder og skrift.

Alt for mange kommuner tænker for meget på $$$$$

Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling)

af re20000, 25/11 2015, 22:28 (3294 dage siden) @ bygger01


Alt for mange kommuner tænker for meget på $$$$$

Det skal de , det siger staten. For det vil EU have den skal.
Og så ikke mer politik herfra i dag...

Nold

OT: Lappestens Batteri

af UTJ, 26/11 2015, 02:35 (3294 dage siden) @ re20000

Alt for mange kommuner tænker for meget på $$$$$


Det skal de , det siger staten. For det vil EU have den skal.
Og så ikke mer politik herfra i dag...

Striden om grunden er nok en sag mellem Kulturstyrelsen og Helsingør Kommune. Grunden er som udgangspunkt fredet kulturmindesmærke og fredningsfolk vil nok helst ikke se den bebygget. Det er let at forestille sig at en nedrevet bygning ikke medfører ret til erstatningsbyggeri og så er en nedrivning kun en omkostning, der skal tages ud af det kommunale budget. Og i det slagsmål er det både ældrepleje, skoler og pædagoger mv. som indgår i regnestykket.

At grunden har kulturhistorisk værdi er forståelig nok, læs her: http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Lappestens_Batteri

OT: Lappestens Batteri

af bygger01, 26/11 2015, 19:13 (3293 dage siden) @ UTJ

Tak for en fin forklaring & linket ......

OT: Lappestens Batteri

af Per Sørensen, Hg, 26/11 2015, 22:54 (3293 dage siden) @ UTJ

Ingen tvivl om at grunden har kulturhistorisk værdi.

Planen var dog at benytte bygningen, som den så ud dengang den var i god stand.
Der skulle så skæres huller til vinduer og påsættes altaner, etc.

Det er klart at hvis den rives ned, så er det forbi.

Fantastisk at de oprindeligt fik lov at bygge der.

venligst
pediHg

Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling) II

af Per Sørensen, Hg, 26/11 2015, 23:24 (3293 dage siden) @ Per Sørensen

Godaften,

lidt flere fotos fra området omkring det tidligere Tekniske Museum i Højstrup i Helsingør.

Her fra stien nordfra langs banen mod Højstrup station.
Hullerne man IKKE må kravle ind i bygningen ad, ses tydeligt.
Øresund skimtes helt ude bagved.
[image]


Nordligt udkørselssignal for østligt spor. Bemærk at Det gamle Museum næsten ikke kan klare mere grafitti!
Man er nødt til at ødelægge de andres grafitti!!!
Har altid syntes at skilte med teksten "Pas på inden De går over sporet" er lidt spøjse, for det er jo når man er I sporet, at man skal passe allermest på. Nå, men meningen er god nok:
[image]

Der er rødt på begge nordlige signaler.
[image]


Nå ja - bænken ka da også lige få lidt grafitti. Og skraldespanden - og hov der skal da også lidt på perronkanten!
Hvorfor forbyder man ikke salg af spraydåser. Mon de bruges til noget alvorligt?
OK - bliver de forbudt, kan rockerne sælge dem på Staden....
Godt idioterne ikke er begyndt at male på træerne!

Øresund ses igen ude bagved og der bliver ret flot, når der kommer blade på træerne.
[image]

Nordlige indkørsel:
[image]

Jeg kan ligesågodt sige det med det samme; jeg havde IKKE hverken sikkerhedsvest eller mastesko på og det skyldes mest at jeg fotograferer midt i en overgang!
Og toget er vist lige kørt, så sandsynligheden for et tog mere kun 1 - 2 minutter efter, er vist ret lille...
[image]

venligst
pediHg

Teknisk Museum II - lidt mere fra Højstrup+1 civil bede, OT

af h087 ⌂, bagsværd, 27/11 2015, 00:13 (3293 dage siden) @ Per Sørensen
redigeret af h087, 27/11 2015, 01:11

:-)

Her så lidt mere Højstrup fra i sommmers hvor undertegnede skulle besøge/finde en "civil bede", der tror at han skal have en sikkerhedsvest på når han går over i sporet i en overgang - det skal han ikke - han skal bare se at få r.... med sig og komme over - og ikke standse op - og glanene nyde udsigten

OT/ til den "civile bede" ( næste gang undertegnede frekventerer Hg - kan vi da ses på det sædvanlige æde og hælde i sig sted - og så skal undertegnede da gerne og med udsøgt fornøjelse på helsingoransk værftsprog forklare hvad en "civil bede" er, dog med rettidig omhu efter der er ædt/betalt og skarpe hårde genstande er fjernet. - de "bløde og flydende" skarpe genstande må så da hjertesgerne blive stående;-) :-D

nå men over til Højstrup

her ser vi mod Nord ( Hellebæk) og Øresundsudsigten samt ikke mindst spraydåsemalingsbygningen ( jeg har da set meget bedre malerier i børnehaven - som foregik i en ex stationsbygning - også i Hg ) er dækket af det grønne som den "civile bede" skriver
[image]

her den omtalte overgang og skilt - som "civile beden" ikke skal stå og glane i - Øresund skimtes i baggrunden
[image]

her så kig mod syd (Helsingør) (sikkerhedsvesten har jeg altid med i rygsækken ) og SR beviset med i baglommen - og stopper ikke op i sporet eller går i det - medmindre at en har fået lov
[image]

her mod nord igen ( tror jeg)
[image]

[image]

mod syd igen ( tror jeg )
[image]

DEn lokal kendte "civile bede" kan jo så få chancen til at korrigere, såfremt retningsangivelserne er forkerte

og på vej til "civilbeden" kommer man så forbi dette hus - der ifølge "civilbede" rygter/skrøne

[image]

[image]

[image]

skulle være en tidligere jernbanerelateret bygning der er flyttet her til - men den "skrøne" kan "Civilbeden" jo selv komme med - det var jo ham der fortalte det

mvh
henning h087
ex indlejet certifikatsvejser Hg værft 1980 - 1983 ( de iranske primsollere ) - dog heldigvis ikke så længe - da en fik "sneget" sig over i harvariet efter at have svejst stålAksel sammen med svenskerJohan - mere i løn og bedre forhold - afdelingen var jo også "kommunistisk" farvet :-D ;-)

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk

Teknisk Museum II - lidt mere fra Højstrup+1 civil bede, OT

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 27/11 2015, 10:17 (3293 dage siden) @ h087

her ser vi mod Nord ( Hellebæk) og Øresundsudsigten samt ikke mindst spraydåsemalingsbygningen ( jeg har da set meget bedre malerier i børnehaven - som foregik i en ex stationsbygning - også i Hg ) er dækket af det grønne som den "civile bede" skriver


Det skulle vel ikke være Trækbanen 16C i den tidligere hovedbygning som blev taget ud af brug da den del af strækningen blev nedlagt ca. 1897?

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Teknisk Museum II - lidt mere fra Højstrup+1 civil bede, OT

af h087 ⌂, bagsværd, 27/11 2015, 12:06 (3292 dage siden) @ Erik Olsen
redigeret af h087, 27/11 2015, 12:14

:-)

goddag Erik

jo - det var der i årene 1953 - 1956, bygningen ligger der stadig, men om den stadigvæk er børnehave, ved jeg ikke !

men et foto af bygningen - dog fra nyere tid

[image]

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk

Teknisk Museum II - lidt mere fra Højstrup+1 civil bede, OT

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 27/11 2015, 12:47 (3292 dage siden) @ h087

jo - det var der i årene 1953 - 1956, bygningen ligger der stadig, men om den stadigvæk er børnehave, ved jeg ikke !

men et foto af bygningen - dog fra nyere tid

[image]


Vi boede nogle år i Helsingør mens børnene var små. I starten gik vores to døtre i en børnehave som lå i en noget nyere bygning umiddelbart bagved den gamle stationsbygning. Legearealerne stødte op til hinanden. Det var i 1986-88, og dengang var der også børnehave i den gamle stationsbygnings stueetage.

Jeg kan se at der i dag findes en børnehave på Trækbanen 14 som ligger bagved.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Teknisk Museum II - lidt mere fra Højstrup+1 civil bede, OT

af Per Sørensen, 28/11 2015, 15:26 (3291 dage siden) @ Erik Olsen

Den gamle stationsbygning hed i 1950 - 60erne "Børnegården" fordi der var børnehave i noget af bygningen.

Som Erik er inde på byggede de en ny børnehave omme bagved og den er der skam endnu.
Mine døtre har såmænd også gået i der. Det var 1980erne - har de gået samtidig? Mine hedder Camilla og Victoria.

Stedet hed "Røde Lygte", men det havde vist intet at gøre med det røde skibsværft!
Jeg har altid syntes at navnet "Røde Lygte" lød som en bæverding!
[image]

I dag hedder bygningen "Boliggården" og her er stedet, hvis du søger bolig.
Det kunne for eksempel være én der måske boede i Ølby - vi kan jo kalde ham Henning, som ønskede at flytte til byen, hvis station engang blev kaldt "Helvedes Forgård".

venligst
pediHg

Teknisk Museum II - lidt mere fra Højstrup+1 civil bede, OT

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 28/11 2015, 16:09 (3291 dage siden) @ Per Sørensen

Som Erik er inde på byggede de en ny børnehave omme bagved og den er der skam endnu.
Mine døtre har såmænd også gået i der. Det var 1980erne - har de gået samtidig? Mine hedder Camilla og Victoria.


Mine døtre hedder Sanne og Gitte. Jeg kan se at institutionen er ændret til integreret institution, dengang var det så vidt jeg husker en vuggestue. Den har vist også ændret navn, men jeg husker ikke hvad den dengang hed.

Man kunne kigge over plankeværket til en anden institutions legeplads, den lå så vidt jeg husker i den ene halvdel af den gamle stationsbygning. Sanne kendte en pige der gik derinde.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Teknisk Museum II - lidt mere fra Højstrup+1 civil bede, OT

af Per Sørensen, 28/11 2015, 15:10 (3291 dage siden) @ h087

Ja det er unægteligt kønnere med grønt på træerne ved Højstrup, men det gælder vel alle steder...

Jeg ser ikke specielt frem til at høre, hvad en "civil bede" er, men jeg undgår det næppe!.
Det er vel i familie med en Rødbede, som vel en der render rundt på et halvrødt skibsværft og synger; "Jeg er svejser, jer har brandert på" på melodien "Jeg er Havren "..

Her ses bemeldte Skibsværft i 1906 (her ka vi vist glemme alt det der med ophavsret).
Jeg kan godt lide den måde banen er adskildt fra vejen på:
[image]

Henning du snakker i øst og i vest, men dine retninger omkring nord og syd ved Højstrup er helt korrekte.

Kvinden der bor i den tidligere jernbanerelateret bygning, fortalte mig at den har stået inde ved jernbanestationen i "Midtbyen".
Det er første og sidste gang jeg har hørt noget i Helsingør benævnt "Midtbyen". Er det ikke i Aarhus.

Bygningen skulle være nedrevet og genopført.
[image]
Det ligner en Borgerstue til rangerpersonalet - kan det være bygningen ude til højre?
[image]

Civilbeden -??
hmmm Har hørt om civilstanden og øvrigheden - måske sammentrækning herfra....

mvh

pediHg

Teknisk Museum II - lidt mere fra Højstrup+1 civil bede, OT

af h087 ⌂, bagsværd, 28/11 2015, 15:52 (3291 dage siden) @ Per Sørensen
redigeret af h087, 28/11 2015, 15:59

:-)

den første station i Helsingør

[image]

i RGB mappen om Helsingør

http://www.rundremisen.dk/showthread.php?tid=470

er der ikke noget der omtaler en "borgerstue/personaleopholdsbygning

men måske kan det være det tidligere pumpehus (5)

men måske har beboerne noget på bygning / tegning og andre papirer - og måske teknisk forvaltning - måske Bjørn på bymuseummet og ham der har skrevet en masse bøger om det tidligere Helsingør

måske "vores lokale" øh øh kunne snuse noget op - det kunne jo være medvirkende til at forklaringen på "civil bede" ikke ville være så slem ;-) :-D

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk

Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling)

af gamle ole, 3/1 2016, 18:14 (3255 dage siden) @ Per Sørensen

jeg købte et lille hvidt A5-hægte på udstillingen, men det gik også tabt ved syndfloden for et par år siden.
mon det evt ligger på nettet et sted?

hilsen ole

Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling)

af Steff, 3/1 2016, 19:23 (3255 dage siden) @ gamle ole

Kære Ole

Glæder mig til at se resultatet, hvis du eventuelt finder det på nettet. Husker godt udstillingen og omtalen deraf. Der er jo masser af søgeord der kan bruges.

God fornøjelse

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling)

af gamle ole, 4/1 2016, 18:07 (3254 dage siden) @ Steff

Tak. Ja og det lykkedes via det link heg fik her på tråden.

hilsen Ole

Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling)

af jaer, 3/1 2016, 20:36 (3255 dage siden) @ gamle ole

jeg købte et lille hvidt A5-hægte på udstillingen, men det gik også tabt ved syndfloden for et par år siden.
mon det evt ligger på nettet et sted?

hilsen ole

Tænk hvad google kan hjælpe med, når man søger på

teknisk museum modeljernbane 1970

som resultat i anden linje kommer dette:
http://dmjk.dk/info/tekniskmuseum1970.pdf

/Jan

Teknisk Museum (hvor der var Modeljernbaneudstilling)

af gamle ole, 4/1 2016, 11:44 (3254 dage siden) @ jaer

Mange tak. Det var netop det. Havde også googlet men nok med forkert søgekriterium.

Ps. Tegningerne minder jo om dem i den gode gamle Jernbanens HHH

Hilsen Ole

Hilsen Ole

Nedrivning gl Teknisk Museum (ex Modeljernbaneudstilling)

af PediHg, 11/12 2018, 19:25 (2182 dage siden) @ Per Sørensen

Godaften,
nu er nedrivningen af Det gamle Tekniske Museum i gang.
Først brugte man nogle uger på at fjerne graffiti, både ude og inde, for det skal åbenbart væk, inden det hele rives ned og køres væk.

I får ingen fotos, for det er vel lige meget - snart er det væk.

Vedrørende modelbaneanlægget er der også fotos på Erik Juul-Pedersen s hjemmeside.
Der er endvidere mange andre jernbane fotos

http://www.jphobby.dk/bane/fotos.html

God fornøjelse.

venligst
pediHg

Nedrivning gl Teknisk Museum (ex Modeljernbaneudstilling)

af Per Sørensen, 22/2 2019, 23:30 (2109 dage siden) @ PediHg

Godaften,
nu er nedrivningen af Det gamle Tekniske Museum næsten slut.

Jeg sagde I ikke fik fotos, men det gør I alligevel
[image][image][image][image][image][image]

Nedrivning gl Teknisk Museum (ex Modeljernbaneudstilling)

af PediHg, 15/7 2020, 22:55 (1600 dage siden) @ Per Sørensen

G'aften,

nedrivningen af gl. Teknisk Museum er afsluttet og området ligger smukt hen og afventer...
Der bliver indenfor et par år bygget kraftigt syd for - der ligger i dag fodbold og tennis-baner, samt et par haller.

Hvor Teknisk Museum lå ligger resterne af Lappestensbatteriet, så der bliver ikke bebygget.

God aften vh pediHg

Broen over resterne af voldgraven eksisterer stadig og den starter vi med. Vi ser mod Nordvest
[image]

Nej vi er ikke kommet til Italien, men blot over broen og kigger mod der hvor indgang lå
[image]

Vi kigger bagud mod broen
[image]

[image]

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak