H0-normalspor, 16,5 mm. Om pmt's drev har aksler med indstillelig afstand mellem hjulene (som Hallings drev har), husker jeg ikke, men det kan man jo undersøge.

Med venlig hilsen,

Søeborg

Pardon, men nummeret var, hvad der blev mig hvisket i ørerne hin eftermiddag som en mulighed. Og som skrevet står, er numrene ikke fastlagt endnu - blandt andet nævntes en bivogn af '1461'-typen, som jo heller ikke svarer til typen på billedet - så skal vi ikke i første omgang glæde os over, at der omsider kommer danske sporvognsmodeller til (formodentlig) overkommelige priser og dernæst lade producenten om at finde frem til, hvilke udgaver, typer og numre, det ender med at blive?

Ovenfor endnu et billede af prototypen med pmt-drevet.

Med venlig hilsen,

Søeborg

Kære Keld

Jeg vil gerne forstå ”de gamle sporvogne” lidt mere, men er rendt lidt sur i begrebet ”Hovedtype” eller ej. Har aldrig spekuleret over det, for de var jo alle i udtrykket og udseende da de kørte, henhørende under "En gamle sporvogn".

Har frekventeret ”Den gule bibel” (KS 1936), ”Københavns Sporvogne” (SHS 1995) m. fl. Men kun i ”Biblen” finder jeg udtrykket ”Hovedtype” og det er om en to-akslet motorvogn samt en bogie to-etagers motorvogn. Dette er ikke nævnt – udtrykket Hovedtype – i sidstnævnte boghæfte, men til gengæld et væld af flere og gode informationer, biblen ikke har. Sidst har internettet ikke gjort det lettere.

Men hvis jeg skal læse dit svar til Flemming angående modellen og et billede, er en ”Hovedtype” de vognserier som blev byggede til De Kjøbenhavnske Sporveje (DKS) fra 1901 og frem til Københavns Kommunes overtagelse i 1911, herefter benævnt ”Københavns Sporveje” (KS).

Det må så være numrene:
25–29, 70-89, 120-129, 145-149, 150-198, 30-69, 165-109, 130.144, 110-114, 115-119, 199-200, 201-234, 245-279 (275-279 til det senere NESA) og 290-304.
Alle langsædevogne

Nr. 315-339 og 340-369 (også langsædede) er byggede i 1912/1915-16, altså i KS regi og må derfor ikke være at henregne til en Hovedtype.

Jeg er godt klar over at Engelhardt- og de tværsædede vogne ikke er at regne for Hovedtype vogne.

Dér jeg får det lidt svært er, ved de utallige senere ændringer/ombygninger vognene har modtaget hen ad vejen, hvorfor de så på nær lidt forskellig akselafstand og motortyper på undervognen, men i vognkassen i udseende stort set ligner hinanden om de er byggede i DKS eller KS regi (synes jeg).

Altså, er det korrekt opfattet (og den korrekte sporvognsmæssige terminologi), at alt (2-akslet) byggede til DKS fra 1901 og til 1911 er såkaldte ”Hovedtype vogne” og ditto vogne byggede i KS regi i 1912 ff. (alle langsædede) ikke er?

Nedenfor er så en tegning, der jf. ovenstående - hvis rigtigt - IKKE er en Hovedtypevogn, da den er bygget til KS i 1915, selvom den ligner alle de andre sådan mere eller mindre?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Jeg tør slet ikke gå ind i bivognene, der var for mig alle tværsædede. Men her må årstallet vel også være retningsgivende, før eller efter 1911.