Inter Frigo kølevogne fra ACME
I en artikel i Spor og Baner nr 23, har MFL begået en fin historisk beskrivelse af ACME's nyligt udsendte to Inter Frigo kølevogne. Jeg tvivler ikke et sekund på den historiske del af artiklen, da MFL jo har "pant for kalvekødet". Men den indledende del der omhandler "ACME's sædvanlige gode kvalitet", tillader jeg mig at opponere kraftigt imod!
Jeg har dd måttet gå den tunge gang til forhandleren for at tilbagelevere det sæt jeg havde købt, og det huede mig ikke! Vognene er, som MFL beskriver det, utroligt flotte! Men jeg kunne ikke få dem til at køre ordentligt på min bane! Jeg har ellers gjort alt hvad jeg kunne for at få dem til at køre på mit anlæg: Udskiftet hjulene, først til Roco, siden til Märklin, skiftet til 4 forskellige koblingstyper, intet hjalp! (Jeg bruger C-spor). Fejlen ligger i KKK, som ikke fungerer korrekt. Selv ved kørsel i R-3, låser KKK og bogierne sig sammen, og forårsager afsporing!
Min første ACME-model var Hectorail BR 241, og trods den ret primitive KKK, har jeg aldrig haft problemer med den. Derimod har jeg oplevet flere problemer med mine EA-loks, som jeg dog har fået løst med assistance fra Symoba.
Jeg har ligeledes en del - meget flotte personvogne - fra ACME, men jeg må konstatere at højden på koblingsskakterne ikke er korrekte, et problem som jeg løser ved at køre med faste stammer, og så ellers tilpasse den trækkende maskines koblinger; det kan lade sig gøre!
Jeg vil ikke udelukke, at ACME-modeller fremover vil kunne finde vej til mit anlæg, men der er nogle ting der lige skal rettes op på!
--
Med venlig hilsen
Futfar.