Nu antager jeg, at ud mener verdens største modeljernbaneudstillingsanlæg i Hamburg, blandt de efterhånden mange udstillingsanlæg.
For detaljer anbefaler jeg det forum, der findes på MiniaturWunderlands web site, hvor udvidelse af anlægget diskuteres levende og løbende. Dér findes også en søgefunktion, "Suche", der kun forudsætter, at man kan indsætte søgeordet på tysk.
Efter Italien afsnittet vil Monaco og Frankrig blive bygget på den bestående etage. Mht. en bro over kanalen, Fleet, til en nabo-speicher foreligger der en principiel tilladelse fra ejeren HHLA, men der er ikke for nylig offentliggjort konkrete byggeplaner. (Der findes et idé-foto, som jeg ikke lige kan finde). Det synes ikke endeligt afklaret, hvor det efterfølgende afsnit England skal ligge. (Een idé er, at gangbroen skal gøre det ud for Den engelske Kanal).
Jeg har ikke set offentliggjorte kommentarer til de spørgsmål, der kan rejses, efter at hele Speicherstadt i 2015 er udnævnt til Verdenskulturarv af UNESCO, altså hvorvidt yderligere fredning vil kunne forhindre konstruktion af en gangbro. Det seneste jeg kender er dette.
Men jeg anbefaler at følge videoerne Gerrits Tagebuch, der har under tekster på engelsk, og Bella Italia videoerne om det fremadskridende suveræne model-Italien.
Og selvfølgelig at tage derned en gang imellem. For læsere med lommesmerter kan en bustur anbefales Eurolines det er godt nok billigt. Men er man ude i god tid kan det for Københavnere også gøres billigt med SAS så at man sparer overnatningen. (Husk at vælge de dage, hvor der ikke forventes mange besøgende i Miwula, se Wartezeitprognose).