Modificering af CM-vogn (Hobbytrade)
Hej Carsten.
Tillykke med dit første projekt.
Min erfaring er, at selv det mest vellykkede byggeprojekt kan skæmmes under malingen. Det ser ud til at være tilfældet hos dig. Jeg bruger ALTID airbrush - og når jeg så en enkelt gang af dovenskab (det tager tid at rense arbrushen efter brug) bruger en pensel, så FORTRYDER jeg det altid. Penslen er kun til små detaljer.
Jeg har ombygget en CM-vogn til ARM. Jeg har brugt Evergreen 4050 V-groove. Bræddebredden er ikke helt den samme som Hobytrade har brugt, men det ses ikke når musikken spiller. Malet med airbrush og svinet med tynd tynd maling over flere omgange. Jeg bruger altid Humbrol enamel, for den tørrer ikke så hurtigt som vandbaserede (ja, jeg har lavet en sprøjtekabine, så jeg ikke inhalerer dampene).
Det er en god ide lige at tørre emnet over med f.eks isopropylalkohol inden du begynder at male.
Der sker et eller andet mystisk med billedet når jeg oploader det, så rillerne mellem brædderne bliver MEGET synlige og skæve.
mvh.
Jan-Eddie