Mordet i Korinthekspressen
Rejsende med MO 585 den lørdag den 4. februar 1961:
Malermester Jens Alfred Jakobsen, 44 år, gift, 2 børn, bosiddende i Odense
Fabriksarbejderske Yvonne Eriksen, 52 år, fraskilt, 1 barn, bosiddende i Korinth
Rentier Waldemar Hannibal Brinkmann, 64 år, enkemand, 2 voksne børn, 2 børnebørn, bosiddende i Faaborg
Husmoder Hanne Vestergård-Pedersen, 46 år, gift, 2 børn, bosiddende i Faaborg
DSB personale:
Togbetjent Godtfred Gundersen, 46 år, ugift, bosiddende i Odense
Lokomotivfører Jens Sørensen, 48 år, gift 4 børn, bosiddende i Nyborg
Affdøde:
Kunstmaler og musiker – Viggo Bertelsen, ugift

Yvonne Eriksen og W.H.Brinkmann

Togbetjent Gundersen

Hanne Vestergård-Pedersen og Jens Alfred Jakobsen

Den monotone og rytmiske banken fra skinnestødene, samt dieselmotorens fjerne brummen er det eneste der bryder den totale stilhed ombord i MO 585 denne lørdag aften på strækningen mellem Ringe og Faaborg. De få passagerer er aldeles tavse under rejsen – Husmoder Hanne Vestergård-Pedersen sysler med sit strikketøj, Rentier Waldemar Hannibal Brinkmann er faldet hen i søvnens sødme og Fabriksarbejderske Yvonne Eriksen stirrer tomt ud i mørket. Malermester Jens Alfred Jakobsen vender netop tilbage fra toilettet. Togets bremser hviner ved ankomsten til Boltinge Trinbræt. En mand stiger ombord, men ingen af de rejsende tager notits af det. Togbetjent Godtfred Gundersen vralter gennem vognen og i retning af den nytilkomne, der billetteres ombord, medens toget atter snegler sig sydover mod næste holdested. Som en lille hund der pisser ved hver en lygtepæl, tænker Lokomotivfører Jens Sørensen. Det er lørdag aften – den 4 februar 1961. Denne aften burde efter al statistisk sandsynlighed have udviklet sig ganske begivenhedsløst, men denne dags trivialitet afbrydes abrupt af et gennemtrængende kvindeskrig, der i første omgang blot får Malermester Jens Alfred Jakobsen op af sædet. Han ser sig forvirret omkring: En midaldrende dame og en ældre sovende mand der nu vågner op er de eneste i kupéen. Ind ad døren løber den stadigt hysterisk skrigende Hanne Vestergård Pedersen i armene på ham. Hun er ude af stand til at beskrive hvad der har bragt hende i affekt – men peger blot med en rystende hånd ud mod motorvognens mellemgang. Rentier Waldemar Hannibal Brinkmann har omsider rejst sig – han rusker i den panikslagne kvinde – og knalder hende så en syngende lussing for at få hende til besindelse og for selv at opnå et overblik. Dette har sin virkning – og han styrer hende derefter ned på nærmeste sæde og slipper sit tag i hende. Han famler i sin inderlomme efter cigaretetuiet. Også fabriksarbejderske Yvonne Eriksen rejser sig. Hun bevæger sig imidlertid frygtløs i retning af døren til mellemgangen og åbner denne. På gulvet – i en forvredet stilling ligger en mand med åbne øjne uden liv – med åben mund som frosset i et aldrig udført skrig – og med en svær dolk plantet midt i brystkassen – blodet stadigt flydende i en lind strøm ud på gulvet. Fra motorrummet dukker nu togbetjenten op og denne bliver ligbleg ved det uventede og frygtelige syn. Han aktiverer nødbremsen. Dette bringer i et ryk motorvognen til næsten omgående standsning og de rejsende – hvoraf alle – bortset fra afdøde- er stående, vakler et øjeblik for at holde balancen.
Lokomotivføreren Jens Sørensen kommer til – også han overvældes af det syn der møder ham. Alle taler i munden på hinanden – indtil togbetjenten opnår ro med et kraftigt blæs i hans trillefløjte. Han tager initiativet. Han beder lokomotivføreren om at gå gennem vognen inkl. toiletter for at se om der er flere ombord. Han instruerer de rejsende om ikke at berøre liget – og at returnere til deres respektive sæder. De rejsende bevæger sig atter mod pladserne som de indtog før. Jens Sørensen returnerer til de andre med uforettet sag – der er ikke andre i vognen. Denne oplysning afstedkommer en nervøs mumlen blandt de rejsende. Gundersen lukker et vindue op og forsøger at orientere sig ud i mørket for at se om der skulle være en flygtende at se, men uden resultat. Togfører og lokofører enes om at fortsætte direkte mod Korinth for at tilkalde politiet. De rejsende forbydes at forlade deres pladser – ej heller for et besøg på toilettet. Der herskede derefter udbredt tavshed – ser man bort fra en snøftende og synligt stærkt påvirket fru Hanne Vestergård-Pedersen. Gundersen overlod hende sit lommetørklæde, men havde i situationen andet at se til.
MO 585 ankommer med 12 minutters forsinkelse til Korinth.(fortsættes)